Håndtering af rævens dværgbændelorm

Som navnet antyder er rævens dværgbændelorm ganske lille – faktisk kun omtrent to til fem millimeter lang og derfor let at overse. Ormen behøver to værter for at gennemføre sin livscyklus: Et rovdyr og en gnaver. Den voksne, kønsmodne orm findes i tyndtarmen, og dens latinske navn er Echinococcus multilocularis. Men selvom den er rævens bændelorm, findes den ikke udelukkende her. I Danmark er ormen diagnosticeret hos ræve, mårhunde og i én kat. Hunde og katte er således mulige værtsdyr, men mens katte ikke menes at udgøre en væsentlig smittekilde for mennesker, er det en anden sag med hunden. Ikke mindst jagthunden, der oftere end andre hunde er i kontakt med rovdyr.

Den største risikofaktor for smitte med rævens dværgbændelorm findes derfor hos personer med hund, og som har kontakt til rovdyr – altså jægere.

Smitter ikke mellem mennesker

Mennesker kan smittes ved at indtage dværgbændelormens æg, som vokser langsomt inde i os, formodentlig fordi vi er en "fejlagtig" mellemvært. Faktisk kan der gå 5-15 år, før der viser sig tegn på infektion. Smitten kan f.eks. ske ved indtagelse af bær eller svampe, der er forurenet med afføring fra smittede hunde eller ræve. Dværgbændelorm kan ikke smitte fra menneske til menneske.

I mennesket udvikler æggene sig til larver, som fra tarmen finder vej typisk til leveren, men også til andre organer, som f.eks. lungerne. Ved smitte udvikles sygdom langsomt med symptomer, der gradvist tager til. Tilstanden kaldes ekinokokkose. I Danmark er der endnu ikke påvist tilfælde af ekinokokkose hos mennesker, hvor smitten vides erhvervet i Danmark.

• Læs mere om ekinokokkose og symptomer på Statens Serum Instituts hjemmeside

Breder sig i andre europæiske lande

Smitten breder sig via ræve og andre vilde dyr, som f.eks. er indvandret sydfra, eller introduceres i nye områder via rejser, hvor hunden er med. Hunden smittes ved at æde inficerede smågnavere, der har forstadier til bændelormene i deres lever.

Parasitten er fundet i ræve og mårhunde nedlagt i Højer-regionen, samt i ræve fra Grindsted-området. I forbindelse med et forskningsprojekt i perioden 1997-2002 fandt man tre ræve ud af i alt 1040 undersøgte ræve (0,3 pct.) smittet med dværgbændelorm. Den generelle risiko for at blive smittet i Danmark anses dermed for at være meget lille, men flere andre lande i Europa har rapporteret om stigende forekomst og udbredelse af parasitten. I flere central- og østeuropæiske lande forekommer parasitten hos op mod halvdelen af de vilde ræve.

Derfor forventes det danske risikobillede også at variere løbende.

Generelle forholdsregler til forebyggelse af smitte

• Bær handsker eller vask hænder, hvis du har været i direkte kontakt med ræv, mårhund og andre rovdyr herunder hunde
• Hunde, der har været i kontakt med ræve eller rævens ekskrementer, bør vaskes med vand og sæbe for at sikre, at der ikke sidder æg fra parasitten i pelsen
• Undgå så vidt muligt at hunde æder mus og andre gnavere, der kan være mellemværter
• Hunde, der færdes frit i naturen eller har en særlig forkærlighed for at æde smågnavere, bør undersøges for bændelorm eller ormebehandles regelmæssigt. Dette gælder især for de områder, hvor vi har fundet en relativt høj forekomst af dværgbændelorm dvs. i Syd- og Sønderjylland
• Få altid din hund undersøgt/behandlet for bændelorm efter rejser til områder, hvor rævens dværgbændelorm er hyppigt forekommende, f.eks. i Central- og Østeuropa.
• Overdæk børnenes sandkasse så forurening med afføring fra ræve og kæledyr forhindres
• Vask bær, urter, nedfalden frugt og svampe, inden du spiser dem. Rådet gælder også grøntsager, der har været i kontakt med jord
• Varmebehandling af fødevarer ved temperaturer over 60 grader forhindrer smitte