Forandringer skal sikre jagten

Rammerne for årets repræsentantskabsmøde var Vingsted hotel & konferencecenter, hvor Broby Blæserne som så ofte før på smukkeste vis markerede åbningen af repræsentantskabsmødet.

Mødet blev indledt med denne lille stemningsvideo:

Derpå tog Danmarks Jægerforbunds formand, Claus Lind Christensen, fat på sin beretning:

- Når en beretning skal aflægges, skal man hele vejen rundt. Og da jeg skulle indfange fortid, nutid og fremtid i en enkelt sætning, kunne jeg ikke undgå at tænke, at vi lever i en helt afgørende tid for jagten.

- Sådan har vi jægere nok altid tænkt og sagt om vores samtid. Vi synes, at det aktuelle, er det vigtigste. Sådan er det bare ikke altid. Måske tog vi fejl, fordi vi kiggede lidt for meget på os selv og glemte, at der var en verden uden om os. Så med fare for at blive til grin om 10-20 år, vil jeg alligevel påstå, at vi i sandhed lever i en spændende tid – endda i en brydningstid.

- Både bestyrelsen og jeg selv har følelsen af, at brikkerne på det grønne område er kastet op i luften, og at måden, de lander på, får stor betydning for jagtens fremtid. Det positive er, at vi selv har indflydelse på, hvordan brikkerne lander.

Den grønne dagsorden

- Jagten er blevet hvirvlet ind i global og national toppolitik på en måde, som er helt uvant for os. Og lad os nu bare være ærlige – det tog os lidt på sengen for et par år siden. Vi havde ikke forventet, at jagtens minister som udgangspunkt ville sende os ud af naturnationalparkerne, og at der er kommet et usagligt pres i retning af, at fordi noget bliver til god natur, så er der ikke plads til jægerne.

- Vi har en S-regering bakket op af Enhedslisten, SF og Radikale Venstre. Selv siger de, at Danmark har fået den første ægte grønne regering, som i sin samarbejdsaftale – forståelsespapiret – har sat den grønne dagsorden øverst.

- I de senere år har nyhedsstrømmen været fulde af indslag om både klima- og biodiversitetskrisen. Vi oplever nu den foreløbige kulmination på en årtier gammel kamp for miljøet, naturen og klimaet.

- Det, der begyndte som en kamp for en mindre gruppe af borgere, er i dag blevet en folkebevægelse, og et emne som har styrke til at afgøre, hvem der skal have nøglerne til statsministeriet.

- Ret hurtigt efter sin tiltræden afsatte regeringen 888 mio. kr. til en biodiversitetspakke, hvor langt de fleste penge skulle gå til at etablere 15 naturnationalparker på statens arealer. Der blev også afsat midler til et uafhængigt biodiversitetsråd og en strategi for truede arter. Det har givet en del diskussion om naturnationalparkerne, men særligt om helårsgræssende dyr bag høje hegn.

- Jeg vil ikke her gå nærmere ind i den debat, men blot konstatere, at de 15 naturnationalparker kun udgør 0,7 procent af Danmarks areal og dermed på ingen måde afværger den aktuelle biodiversitetskrise.

Valgtemaer

- Op til næste års folketingsvalg vil valgkampen efter al sandsynlighed bl.a. dreje sig om, hvordan Danmark skal leve op til målene i EU’s biodiversitetsstrategi 2030 om, at EU som helhed og Danmark som medlemsstat skal have 30 procent beskyttet natur, heraf en tredjedel strengt beskyttet natur – både til lands og til vands. Et andet spørgsmål bliver forventeligt, om vi skal have en biodiversitetslov på linje med klimaloven?

- Danmark er det næstmest opdyrkede land i verden efter Bangladesh og det mest opdyrkede land i Europa. Sammen med Belgien er vi det land i Europa med mindst beskyttet natur. Derfor vil jeg sende et klart signal til regeringen om, at Danmark skal hæve ambitionsniveauet. Naturen har brug for fokus i hele landet - ikke kun i særligt beskyttede områder. Klima- og biodiversitetskrisen skal desuden løses samtidigt og ikke på bekostning af hinanden.

Levestederne skal tilbage

- Naturen i landbrugslandet er presset i bund som aldrig før, og det går stadig tilbage. I 1950 blev der nedlagt cirka 470.000 hare og 430.000 agerhøns. Sidste år var tallene under 30.000 harer og under 20.000 agerhøns.

- Hvordan har samfundet og jægerne kunnet tillade den udvikling? Måske fordi vi har kompenseret med udsætning, og fordi gæssene og det store hjortevildt har haft glæde af de grønne vintersåede marker. Men vi kommer ikke udenom, at harer og agerhøns er indikatorarter for naturens tilstand i landbrugslandet – og det ser ikke for godt ud.

- Der er så ikke kun væsentlige udfordringer i landbrugslandet. Økosystemerne i de kystnære farvande er også under pres, områder af international betydning for andefuglene og dermed også jagten. Næringsstofpåvirkningen af vores kystnære farvande er den væsentligste udfordring, vi skal forholde os til. Vi har således en bunden opgave i at genskabe en bedre, stærkere og mere robust natur i Danmark.

- Det er min og bestyrelsens klare overbevisning, at her er jægerforbundets opgave at presse maksimalt på politisk for at sikre forbedringer for vildtet. Ja, faktisk er det vores opfattelse, at kampen for en bedre og mere bæredygtig natur er hele eksistensberettigelsen for den fremtidige opbakning til jagten.

- Vi skal bevise, at jagten bidrager positivt til naturen. Beviser og fakta skal på plads, og vi skal helt sikkert ændre adfærd i fremtiden. Opgaven med at genrejse og sikre en sund natur i Danmark er så omfattende, at alle grupper i samfundet må hjælpe til – også selvom hvert enkelt bidrag i sig selv kan synes ubetydeligt.

- Der ligger et kæmpe arbejde foran os, men vi er godt på vej – ikke mindst takket være vores nye strategi ’God jagt i generationer’, som I ganske overbevisende stemte for sidste år. Det vil jeg gerne på egne og bestyrelsens vegne takke for.

God jagt i generationer

- Med strategien i hånden er jægerforbundet gået ind i arbejdet for at genrejse naturen i Danmark. Strategien indeholder to strategiske mål: Mulighed for bæredygtig jagt og en indflydelsesrig og velfungerende medlemsorganisation.

- Hovedbestyrelsen har besluttet, at jagten ikke må efterlade sig forurening i naturen. Først tog vi fat i plasthaglskålene, som vi i et samarbejde med myndighederne har besluttet skal erstattes med bionedbrydelige haglskåle. Arbejdet med at finde brugbare alternativer er i gang. Vi er endnu ikke i mål, men på vej.

- Dernæst er det blyet i centraltændt riffelammunition til jagt, som skal være endeligt udfaset 1. april 2024. Der er god grund til at rose miljøminister Lea Wermelin for at lytte til vores ønske om hjælp til at slippe af med blyet. Vi havde nogle bekymringer, som hun har lyttet til, og vi har nu fået en lang udfasning, og bekendtgørelsen om jagtammunition er blevet ændret, så de mindre kalibre som f.eks. 6,5x55 fortsat kan benyttes til vores største vildtarter.

Mårhunde

- Jægerne har også vist stort ansvar i bekæmpelsen af den invasive mårhund. For to uger siden kunne Miljøstyrelsen med glæde og overraskelse meddele, at kurven er knækket.

- Det var en mindre overraskelse for mig. For den indsats, som jægerne har lagt i bekæmpelsen, er intet mindre end imponerende. Det fortjener i sig selv stor ros, men også fordi jeres vedholdende indsats er med til at sætte ikke bare jægerne, men hele jagtsagen i et godt lys.

Faunakriminalitet

- Men der skal skydes mange mårhunde for at opveje de tilfælde af faunakriminalitet, som desværre med mellemrum slider på jagten og jægernes image. Pt. er DR ved at optage en dokumentar med titlen ’Mennesket versus naturen’. Her er den tidligere drabschef, Jens Møller, på jagt efter de personer, der f.eks. har forgiftet havørne på Sydhavsøerne. Jeg håber oprigtigt, han finder de skyldige, for endnu engang er det mislykkedes for politiet at rejse en sigtelse.

- Jægerforbundet arbejder målrettet på, at faunakriminalitet straffes hårdere, og at myndighederne og politiet yder en bedre indsats, når de her sager skal opklares. Disse bevidste og grove overtrædelser af jagtloven er noget svineri, der i alvorlig grad påvirker opbakningen til jagten.

- Selvom det kun er mindretallets mindretal, der kan finde på det her, vil jeg alligevel opfordrer os alle til at sige fra, hvis vi hører om personer i vores omgangskreds, som kan være involveret i den slags ulovlig og jagtskadelig virksomhed.

Udsætning

- Udsætning har i mange år været et hedt emne. Store dele af befolkningen forstår ikke, at jægerne ikke kan nøjes med naturens overskud. Det er heller ikke blevet nemmere at forsvare udsætningen over for befolkningen, politikerne og Vildtforvaltningsrådet, når vi ikke har orden i egne rækker. Hvorfor holder vi så fast i det?

- Det gør vi, fordi det er en del af vores jagtkultur, og fordi det giver gode muligheder for jægerne i Danmark og kommer mange til gode. Også fordi vi tror på, at vi kan gøre det bedre og langt mere bæredygtigt end i dag.

- Miljøministeren har bedt Vildtforvaltningsrådet om at se på hele udsætningsområdet en gang til. Hun ønsker, at rådet kommer med en anbefaling til, hvordan udsætningen kan fremtidssikres og gøres ægte bæredygtig. Jeg er overbevist om, at det er en chance, vi skal gribe. Det er ikke sikkert, den kommer igen. Men vi skal levere!

- Vores tilgang bliver, at udsætning er en del af den danske jagtkultur, men den skal samtidig bidrage til biodiversiteten. Derfor arbejder bestyrelsen og sekretariatet med at skabe en ramme for fremtidens udsætning, som I alle kommer til at høre nærmere om, når tid er. Men forbered jer på markante ændringer.

Nødvendige forandringer

- Sommetider må man forandre for at bevare. Vi må f.eks. forandre måden at udsætte på for at bevare denne mulighed. Tilsvarende vil gælde for andre aspekter af jagten i fremtiden.

- I stedet for at kigge skræmte ind i fremtiden har vi i jægerforbundet besluttet, at vi vil se nysgerrigt på både samfundets forandringer og vores potentielle følgeforandringer. I de kommende år kommer vi til at forandre forældede metoder. Men vi tror på, at vi kan gøre det sammen, og at vi sammen kommer stærkere ud på den anden side.

- Det er jægernes lod konstant at bevare forståelsen for og opbakningen til jagten. Vi må aldrig stå stille, mens samfundet bevæger sig videre. Gør vi det, mister vi med tiden det privilegium, det er at gå på jagt. Det er naturligvis ikke det samme, som at vi bare skal ligge under for tidsånden, men vi skal konstant være opmærksomme på, hvad der foregår i verdenen omkring os.

- Fodring kommer vi til at se på i de kommende år. Kan vi med troværdighed sige, at fodringen gavner naturen, eller er den i virkeligheden blot et våbenkapløb mellem naboer?

- Via vores indsats med dataindsamling vil vi øge vores viden om de danske vildtbestande og bidrage til at undgå fejlkonklusioner. Her er det vores klare opfattelse, at jægerne kommer til at spille en langt mere aktiv rolle.

- Ingen har større interesse i at kende til vildtets trivsel og antal end os, idet naturlige, sunde og stærke vildtbestande er forudsætningen for jagt. Og uden levesteder intet vildt, og så er cirklen sluttet med direkte sammenhæng til jagttiderne og mulighederne for at gå på jagt.

- Vi har hermed Danmarks Jægerforbunds politik og eksistensberettigelse: Vi skal arbejde for en sund natur med stærke vildtbestande, der kan danne grundlag for bæredygtig jagt. Jeg er overbevist om, at vi om 10-20 år stadig har en fantastisk jagt i Danmark, som nyder stor opbakning i befolkningen.

Stærk økonomi – flere investeringer

- Det andet punkt i strategien er styrkelse af jægernes indflydelse gennem en velfungerende medlemsorganisation. Grundlaget for en stærk organisation er styr på finanserne, og det er der. I 2016 realiserede vi Jagtens Hus, som har været en god forretning, der bliver bedre med årene, da sluttidspunket for afdragene nærmer sig – faktisk falder sidste afdrag med den nuværende plan i 2029.

- I 2018 igangsatte vi en proces med at få vores egenkapital bragt i spil, da vores midler skal ud at leve for at sikre god jagt i generationer. Vi har nu tilpasset vores grundkapital til organisationens størrelse. Det har givet os mulighed for at foretage investeringer i: Jagtprøven.dk, foreningsvejledere, dataindsamling, en forstærket miljøindsats på skydebanerne samt andre tiltag der gør, at vi kan opnå vores strategiske mål.

Styrke interessevaretagelsen

- Er alt så vel, nej! Vi presses ude fra med stigende omkostninger på driftsbudgettet, og vi har fortsat vigtige opgaver foran os. Vi skal styrke vores politiske interessevaretagelse, og her kommer vi også til at foretage vigtige økonomiske prioriteringer i fremtiden. Rundt om os oprustes de politiske og kommunikative sekretariater – fordi der er indflydelse at hente.

- I jægerforbundet arbejde vi konstant med politisk interessevaretagelse, og vi kan se, hvor meget indflydelse, det giver – nogle gange! Senest har vi bøvlet med et vist våbenregister hos politiet. En sag der nemmest beskrives med ordet skandale. Vores ultimative mål var at få justitsministeren til at vedtage midlertidige dispensationsordninger, indtil systemet virker, og få sagsbunkerne arbejdet i bund. Det er indtil videre ikke lykkedes. Men det er andre ting i denne sag.

- Vi har opnået massiv medieomtale af sagen. Vi har også fået ombudsmanden til at kræve en tilbundsgående redegørelse fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og PAC. Og så vidt vides er det første gang, Ombudsmanden er gået ind i én af statens mange IT-skandaler.

- Vi har også mødt den nye justitsminister, Mattias Tesfaye, og han har allerede inviteret til møde i ministeriet og udtrykt ønske om, at det våbenforum, som tidligere justitsminister Søren Pind nedsatte på foranledning af jægerforbundet, skal revitaliseres. Det sidste er vigtigt. For myndighedernes behandling af jægernes våbensager har i de seneste år været yderst ringe for at sige det mildt. Nu håber vi på bedre tider.

- Den politiske interessevaretagelse tager tid og koster ressourcer, og bl.a. derfor er det afgørende, at vi fortsat er en økonomisk solid organisation med en sund driftsøkonomi, for at vi kan sikre god jagt i generationer. Derfor skal der lyde en stor tak til vores sekretariat, der sammen med vores gode tillidsfolk forvalter vores midler. Men også en stor tak til bestyrelsen og repræsentantskabet for at have modet til at træffe de rigtige og nødvendige beslutninger, der sikrer et stærkt jægerforbund.

- Interessevaretagelse udøver vi alle med udgangspunkt i eget ståsted og skal ske på alle niveauer i vores organisation.

Slip organisationen fri

- Vi er godt i gang med processen ”Slip organisationen fri”, og her vil jeg benytte lejligheden til at takke for, at I taget emnet op lokalt. Det er vigtigt, at vi har en god og lang snak om dette emne. Men jeg vil også gerne udfordre jer på, om vi er modige nok? Tør vi tage de nødvendige skridt for at forny vores organisering og samarbejdsformer? Er vi klar til at arbejde med f.eks. interessefællesskaber som supplement til foreninger for at kunne tiltrække især de yngre jægere og andre typer frivillige?

Hundeområdet

- På hundeområdet har det været nødvendigt at skabe forandringer. Vi ønsker mere fokus på bredden i hundearbejdet, for over halvdelen af jægerne har en eller flere jagthunde, og derfor har vi et behov for at udvikle hundeområdet.

- Da vi trak os fra SJD, gjorde vi det ikke med hverken en intention om at stoppe med at afholde prøver eller arbejde for de stående hunde, men vi ønskede større fokus på bredden. Vi indgik en aftale med SJD om dette, men kan nu konstatere, at SJD ikke længere ønsker, at jægerforbundet skal afholde markprøver for stående hunde. Vi fortsætter arbejdet med bredden, og vi rækker ud til et bredt samarbejde om den danske jagthund til glæde for jagten og jægerne.

Modige beslutninger

Vi har været igennem et par tumultariske år, hvor vi har skullet vænne os til nye tider, og vi har skullet tilpasse jagten og jægerforbundet til nye tider. De beslutninger, som vi træffer i disse år, er jeg sikker på, får en stor betydning for god jagt i generationer. Om 10-20 år vil vi forventelig med stolthed kunne konstatere, at vi i de her år traf nogle rigtige og modige beslutninger på jagtens og jægernes vegne, så jagten fortsat er en naturlig del af menneskelivet.

Herefter var flere på talerstolen med både ros og ris til det forgangne år i jægerforbundet. Der blev nævnt en synlig fremdrift i det jagtpolitiske arbejde, men der blev også peget på behov for efteruddannelse af jægerne og en moderniseret udvalgsstruktur. Der blev spurgt til forbundets holdning til rewilding. Problemerne med politiets våbenregister blev adresseret. Og så blev der peget på de direkte medlemmer og deres stemmeret. Efter svar fra formanden og flere HB-medlemmer på disse problemstillinger blev beretningen godkendt af repræsentantskabet.

Hædersbevisninger

Tidligere HB-medlem på Fyn Ejgil Jensen og tidligere formand for DJ’s bueudvalg Carl Johan Mikkelsen blev hædret med DJ-sølvnålen for deres mangeårige og ihærdige indsats for jagten og jægerne. NaturNørd Jonas Gadegaard fik tildelt Jægerprisen 2022 for hans store arbejde med at formidle jagten til hele den danske befolkning.

Læs også nyhederne:

• Naturnørd får Jægerprisen 2022
• Sølvnål til tidligere HB’er Ejgil Jensen
• Sølvnål til Carl ”Calle” Johan Mikkelsen

Repræsentantskabet tog stilling til en lang række forslag stillet af såvel hovedbestyrelsen som kredsene. For en god ordens skyld skal det også nævnes, at Årsrapporten 2021 blev godkendt, og at repræsentantskabet stemte for at regulere kontingentet for 2023. Klokken 16.40 var mødet slut.

Læs også nyhederne:

• Flertal stemmer for at regulere kontingent
• Tid til aktivering af puljemidler