EU-Parlamentet opfordrer til at revidere beskyttelsesstatus for ulv
I et forslag opfordrer Europa-Parlamentet nu Kommissionen til løbende at genoverveje klassificeringen af bl.a. ulv som en særligt beskyttet art. Ulven er i dag totalfredet via EU's habitatdirektiv.
Europa-Parlamentet har netop stemt om en fælles beslutning om Forslag til beslutning om beskyttelse af husdyravl og store rovdyr i Europa. Først og fremmest handler det om en opfordring til at implementere artikel 19 i habitatdirektivet.
Et fuldstændigt og korrekt implementeret direktiv indeholder en procedure til ændring af direktivets bilag for at sikre, at arter opføres i overensstemmelse med den videnskabelige og tekniske udvikling. Det skal bemærkes, at flytning af en stor bestand af rovdyr fra et bilag (f.eks. streng beskyttelse) til et andet (f.eks. beskyttelse, med udnyttelse) ikke ændrer den retlige forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre gunstig bevaringsstatus.
Det skriver FACE i en pressemeddelelse.
Dette er en kritisk anmodning til landdistrikternes interessenter, herunder jægere, fordi visse store rovdyrs strenge beskyttelsesstatus fører til juridisk og administrativt dødvande i et stigende antal medlemsstater, hvor bestanden af ulv er langt større end hvad der f.eks. ses i Danmark. Problemet er ifølge FACE bl.a. baseret på en alt for snæver fortolkning af EU-lovgivningen af nogle interessenter og løbende juridiske angreb fra NGO'er.
Mange europæiske bestande af ulve fortsætter med at vokse. Ifølge den seneste bevaringsstatus for ulve i Europa er der blevet rapporteret omkring 19.000 individer i EU med en stigning i rækkevidden på over 25 pct. i løbet af det seneste årti. Dette afspejles ikke ordentligt i EU’s rapporteringsprocedure, hvor bestande rapporteres på biogeografisk niveau, hvilket er uegnet for meget mobile arter som ulv og los.
Bevarings-, overvågnings- og forvaltningsforanstaltninger samt vurderinger af bevaringsstatus bør udføres på det biologisk korrekte og grænseoverskridende niveau. Dette bekræftes også af den seneste IUCN-vurdering af ulvens bevaringsstatus i Europa, skriver FACE videre i pressemeddelelsen. Der var en opfordring i forslaget til, at "jagtaktivitet" skulle udelukkes som et legitimt forvaltningsværktøj i henhold til artikel 16 i habitatdirektivet. Dette blev dog afvist af flertallet af MEP'erne. Jægere er aktivt involveret i forvaltning af store rovdyr, og anvendelsen af undtagelser for bestande, der er strengt beskyttet, gælder kun under strenge licenssystemer for at overholde betingelserne i direktivet.
Desuden fremhæver FACE, at ifølge EU-Domstolens afgørelse er forvaltning af store rovdyr "til populationsforvaltningsformål" tilladt, når visse betingelser er opfyldt. En kvote (national eller regional) kan faktisk eksistere og sætter en øvre grænse med hensyn til kriteriet "begrænset antal", og inden for en sådan kvote er det muligt at træffe målrettede beslutninger for enkeltindivider. Mange medlemsstater er afhængige af jægere til at støtte bevarings- og forvaltningsmetoder og for at sikre god sameksistens med lokalsamfund. Dette er også i stigende grad blevet dokumenteret i samfundsvidenskabelig forskning. I Europa findes nogle af de mest succesrige eksempler på sameksistens med store kødædere, såsom brunbjørn, ulv og los, hvor der er aktiv forvaltning og engagement med jægere, påpeger FACE.
Danmarks Jægerforbund anerkender de problemer, som kan opstå i forbindelse med sameksistensen med ulven i områder af Europa, hvor bestandene kan være tætte.
- Vi hilser ulven velkommen til Danmark. Ligesom vildsvinet er det en hjemmehørende art, men den er fredet. I dansk sammenhæng udgør ulven primært et problem for landbrug og anvendelsen af husdyr i naturplejen. Derfor er vi også nødt til at tage hul på snakken om hvordan vi håndterer en stadig stigende bestand og håndtere de konflikter der måtte opstå ud fra en operationel forvaltningsplan, siger Torben Schulz Jensen, formand for jægerforbundets hjortevildtudvalg.
