EU kræver separat afmærkning af pibe, bundstykke og låsestol på alle nyere jagtvåben
Politiet har pr. 18. januar taget et nyt våbenregistreringssystem i brug, som lever op til europæisk lovgivning på området. Fremover skal alle væsentlige dele af et nyere våben registreres i forbindelse med ansøgning om våbentilladelse. Det nye system vil indledningsvis betyde forlængede sagsbehandlingstider, men vil på sigt speede processen gevaldigt op, lover PAC.
Næste gang du køber et våben, som er produceret eller indført fra den 14. september 2018, skal pibe, aftageligt bundstykke og låsestol registreres hos politiet. Og udskifter du én af delene på dit våben, skal det anmeldes. Det sker i forbindelse med den nye våbenbekendtgørelse, som trådte i kraft den 18. januar 2022. De nye regler skal sikre, at både våben og de væsentlige våbendele kan spores på tværs af EU's medlemslande og dermed leve op til EU-lovgivning på området, som reelt har eksisteret siden 2018. Altså i over tre år, og ifølge den nye enhedschef for Politiets Administrative Centers afdeling for tilladelser, Ole Astrup Aldershvile, er Danmark formodentlig ét af de sidste lande i unionen, der når i mål med denne opgave.
Årsagen til forsinkelsen skal findes i de mange benspænd i forb.m. corona, som også politiet har lidt under de seneste par år. Oprindelig skulle lanceringen have fundet sted op til sommerferien 2021.
Nyt våbenregister, ny våbenbekendtgørelse
Allerede i foråret 2020 implementerede Politiets Administrative Center (PAC) en blanketløsning, der lettede ansøgningsprocessen. Det er denne løsning, der nu optimeres endnu mere op mod det nye register, samt i forhold til rammerne i den nye lovgivning.
Ved ibrugtagelsen af politiets nye våbenregister vil våbentilladelser således indeholde oplysninger om den unikke mærkning på de væsentlige våbendele, der indgår i skydevåbnet. Ole Astrup Aldershvile uddyber:
- En af de helt centrale ændringer i våbenbekendtgørelsen er derfor indførelsen af en pligt til at give oplysninger ved udskiftning af væsentlige våbendele, som indgår i skydevåben. Formålet med oplysningerne i anmeldelsen og på våbentilladelsen er dels at sikre, at Politiets Våbenregister ajourføres og dels, at tilladelser tilrettes efter de faktiske omstændigheder.
Det er ifølge Ole Astrup Aldershvile en ret kompleks registreringsforpligtigelse for politiet, idet politiet bl.a. har fået til opgave at sikre, at der er den fornødne sporbarhed på væsentlige våbendele, som de EU-retslige regler stiller krav om.
- For en gennemsnitlig ansøger, f.eks. en jæger, vil det betyde at man skal registrere flere enkeltdele i forbindelse med sin ansøgning. Køber du din riffel hos våbenhandleren, vil afmærkningen formentlig allerede være foretaget, og du vil blot skulle indtaste de indhuggede numre. Men køber du den privat, og er den produceret eller indført fra 14. september 2018, kan det jo være at afmærkningen mangler. Her skal du selv sørge for at få afmærket de nævnte våbendele, forklarer Ole Astrup Aldershvile.
De gamle våben er fritaget for ihugning
Det er en vigtig pointe at fastslå, at reglen ikke gælder våben, der er produceret eller indført før den magiske skæringsdato – ej heller når tilladelsen skal fornyes. Så bare rolig: Klenodiet fra Anden Verdenskrig og bedstefars arvestykke skal ikke vandaliseres med nye stempler. Dog handles mange nyere jagtvåben jo privat, og en riffel kan let skifte hænder op til flere gange i løbet af sine første 3-4 leveår. Det faktum vil naturligt efterlade køber med det indlysende spørgsmål: Hvordan tjekker man om et nyere, privathandlet våben er produceret før eller efter den nævnte dato?
Dette spørgsmål er dog endnu ikke fuldt afklaret, men Ole Astrup Aldershvile lover, at Danmarks Jægerforbund vil blive orienteret så snart sagen er afklaret med Rigspolitiet.
Få din våbentilladelse på en uge
Ifølge Ole Astrup Aldershvile er der i perioden frem mod sommeren 2022 ansat 10 ekstra sagsbehandlere som supplement til afdeling for tilladelsers 65 årsværk – som i parentes at bemærke også varetager udstedelse af alle mulige andre former for tilladelser end lige netop dem, der har med våben at gøre. Den ekstra bemanding skal dog helt specifikt være med til at håndtere omstillingen til det nye system og sørge for at sagsbehandlingstiden holdes på de cirka 20 arbejdsdage, som PAC normalt tilstræber – og her bør det i parentes bemærkes, at behandlingstiden omkring årsskiftet 2021-22 i mange tilfælde har været endog betydeligt kortere end det.
Alligevel varsler PAC en vis risiko for forlænget sagsbehandlingstider i en periode hen over foråret, mens det nye våbensystem køres ind, fejl rettes til og personalet oplæres. Her håber Jesper Byskov, projektleder for det nye våbenregister, på jægernes forståelse og tør til gengæld godt spå om et langt mere effektivt og fuldt ud digitaliseret system, muligvis allerede efter sommerferien.
- Målet er jo, at en ansøgning skal igennem så få menneskehænder som muligt. At mest muligt kører digitalt. Undtagelsen er vandelsgodkendelsen. Her vil vi altid skulle ind og vurdere individuelt fra sag til sag. Det handler jo om borgernes sikkerhed, og vi udsteder ikke våbentilladelser uden at et menneske af kød og blod har været inde over. Men når det er sagt, så forventer vi, at når først det nye system kører i olie, kan sagsbehandlingstiden på en almindelig tilladelse i mange tilfælde nå helt ned på en uges tid, siger Jesper Byskov.
Mere brugervenlig formular – på sigt
Ole Astrup Aldershvile erkender, at processen med at få det nye system i luften er gået hurtigt. Der var tale om en bundet opgave, der skulle være operativ senest den 18. januar 2022, hvorfor der ved lanceringen kunne findes flere fejl og uklarheder i den nye ansøgningsformular. Danmarks Jægerforbund vil aflevere en række forslag til omformuleringer, oftest stillede spørgsmål og forklarende hjælpetekster til formularen, som PAC vil tage velvilligt imod. Fejl, mangler og upræcisheder vil blive tilrettet efterhånden som de opdages, lover enhedschefen. Han opsummerer:
- Den største forandring i det her er faktisk hos os. Borgere og erhverv skal bare have mulighed for at benytte et let tilgængeligt og pålideligt system, som er til at forstå. Så serviceniveauet overfor borgerne skal være så højt som overhovedet muligt ud fra de rammer, vi nu en gang er givet – og der står vi lige nu overfor en periode, hvor niveauet ikke kan blive helt så godt som vi gerne ville. Vi vil komme lidt bagud, og vi vil have et system, der i begyndelsen ikke vil være så smukt og fejlfrit, som vi kunne ønske. Men i løbet af nogle få måneder, så er vi igen oppe i gear, og så vil man kunne forvente et system, der er bedre, mere professionelt og hurtigere, lyder det fra Ole Astrup Aldershvile.
