EU-afstemning om forbud mod import af CITES jagttrofæer

Ud af i alt 108 paragraffer, som i går blev fremlagt som forslag til beslutning om EU's strategiske mål for det 19. møde i partskonferencen i konventionen om international handel med truede arter af vilde dyr og planter (CITES), kræver én særlig opmærksomhed. Nemlig §39. Ordret opfordrer §39 "indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe øjeblikkelige effektive foranstaltninger inden for rammerne af dens forpligtelser, der er skitseret i EU's biodiversitetsstrategi om at forbyde import af jagttrofæer afledt af CITES-listede arter."

• Læs også: Derfor trofæjagt

Konferencen afholdes i Panama fra den 14. til den 25. november 2022. Forud for afstemningen i EU-parlamentet onsdag havde Danmarks Jægerforbund henvendt sig til de danske medlemmer af parlamentet for at forklare det uhensigtsmæssige i et forbud mod import af jagttrofæer. Herunder har vi oplistet flere begrundelser og problemet med §39:

Begrundelser og problemet med §39:

• Forkert og forvirrende henvisning til EU's biodiversitetsstrategi: Ingen del af EU's biodiversitetsstrategi for 2030 henviser til begrænsning af jagttrofæer eller ændring af EU's regler for handel med vilde dyr eller CITES-rammen. Desuden har Europa-Parlamentets beslutning om EU's biodiversitetsstrategi specifikt undgået enhver ærbødighed over for ikke-kommerciel handel (dvs. dækker jagttrofæer), og der henvises specifikt til "kommerciel handel" - se punkt 177 i beslutningen.
• Uanset eventuelle synspunkter om jagt, tager §39 ikke højde for, at der er en veletableret, stærk og robust juridisk ramme for handel med vilde dyr på EU-plan.
• Det er god praksis for EU's politikudformning at tage hensyn til eksisterende EU-love og internationale forpligtelser og at støtte et velreguleret system baseret på videnskabelige kriterier. EU's regler for handel med vilde dyr, som implementerer CITES på EU-niveau, sikrer, at enhver handel (i dette tilfælde ikke-kommerciel handel med CITES-listede arter) arter ikke truer arternes overlevelse. Desværre er disse økologiske bæredygtighedskriterier ikke blevet indfanget i §39, og det vil derfor skabe stor forvirring for nøgleinteressenter og vil skabe store konflikter blandt mange interessenter og bevaringsorganisationer (inklusive WWF og IUCN, som ikke støtter forbud mod flytning/import af jagttrofæer).
• Med hensyn til dets opfordring til at forbyde flytning af jagttrofæer er §39 ikke i overensstemmelse med princippet om bæredygtig brug, strider imod fagfællebedømt videnskab og bringer vellykkede samfundsbaserede tilgange til bevarelse af vilde dyr i fare. Peer reviewed videnskab er tydelig i at vise, at sådanne tilgange vil skade bevaring, samfund, levebrød, f.eks. se: https://doi.org/10.1016/j.tree.2015.12.006

Jægerforbundet opfordrede de danske medlemmer af parlamentet til at afvise §39 af ovenstående grunde. Forslaget om de strategiske mål blev støttet af 549 MEP'ere. 28 afviste og 50 var hverken for eller imod. §39 om forbud af jagttrofæer fra CITES-listede arter blev støttet af 455 MEP'er. 129 afslog, mens 43 undlod af stemme.

Som nævnt i ovenstående argumentation er forslaget i §39 ikke i overensstemmelse med de internationale og EU-retslige rammer og principper om bæredygtig brug, herunder anvendelse af samfundsbaserede tilgange til bevarelse af vildt. Forslaget er dog ikke juridisk bindende og definerer ikke EU's holdning til CITES. Det gør derimod den officielle holdning, som er defineret af rådet for Den Europæiske Union (medlemsstaterne) og kommissionen.

FACE har fokus på det og arbejder målrettet med at sikre vildt-, natur- og jagtlige interesser i den sammenhæng. Vi har tidligere set negative tilgange i CITES SOP-resolutioner fra Europa Parlamentet, hvilket ikke påvirkede EU's holdning, der som nævnt er defineret af rådet for Den Europæiske Union (medlemsstaterne) og kommissionen. Det er ærgerligt, at Europa Parlamentet ikke anerkender Peer reviewed videnskab og den generelle forskning på området, der tydeligt viser værdien ved trofæjagt for bevarelse af truede arter og deres levesteder, og ikke mindst medvirker til at bekæmpe fattigdom i udviklingslandene.

I udviklingslandene er naturen ofte under pres og overudnyttes i mange tilfælde. Det betyder, at sårbar og sjælden natur og tilhørende dyreliv risikerer at forsvinde. På den ene side er der ønske om bevarelse af natur. Det kræver ressourcer og overskud. På den anden side er der en befolkning, som er fattig og ofte udsat for sult. Vildtet kan i nogle tilfælde være en kortsigtet måde at skaffe føde på, men ofte overudnyttes det. Vildtets tilstedeværelse kan true især mindre landbrugsbedrifter og dermed grundlaget for fødevareproduktion. Dette skisma kræver langsigtede løsninger og uddannelse, og trofæjagt bidrager til bevarelse af truede dyr og natur.

Konsekvensen ved et forbud mod import af CITES jagttrofæer kan ses i Finland, hvor regeringen har besluttet at forbyde import af trofæer, som er underlagt CITES. I praksis betyder det, at en bæver nedlagt i Estland af en finsk jæger ikke kan bringe trofæet hjem til Finland. Samme gælder for ulv, bjørn, los fra Norge og Sverige, samt en række arter fra f.eks. Afrika, der er omfattet af CITES.