Et godt riffelskud
Det at gå på jagt rummer mere end blot drabet. Jagt er naturoplevelser, det er et værktøj i forvaltningen af vores vildt, det er et socialt fællesskab eller en mulighed for ro og fordybelse i ensomhed. Men ligegyldigt om det dræbende skud er det centrale eller om det er en del af en samlet oplevelse, kræver det at man så hurtigt og effektivt som muligt sørger for at dyret forender.
I bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltnings § 22, står der blandt andet at ”ingen må jage på en måde der udsætter vildtet for unødige lidelser.” Det samme fremgår af dyrevelfærdslovens § 21: ”Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.”
Derfor skal et godt riffelskud placeres på dyrekroppen hvor det er mest effektivt. Det sted er i hjerteregionen – i jægersprog omtalt som bladet – som absolut ikke refererer til skulderbladet. Et skud med denne placering, hvor hjertet og de store blodkar i hjerte- og lungeregionen træffes, vil medføre et øjeblikkeligt blodtryksfald og afblødning og dermed en hurtig død.
Alternative placeringer af skud, som f.eks. på halsen, udgør et meget mindre mål og dermed øges risikoen for anskydning. Derudover indtræffer døden ikke så hurtigt som ved et bladskud. Denne type af skud bør derfor ikke anvendes. I de jagtetiske regler står da også at man ikke bør skyde hoved- eller halsskud eller skyde, hvis vildtet står i ugunstige vinkler.
I en jagtlig sammenhæng vil det momentane drab, hvor dyret ligger forendt på skudstedet, være at foretrække for alle jægere, men man skal ofte forvente, at dyret vil tage en kort flugt fra skudstedet inden det forender. Flugtafstanden påvirkes blandt andet af projektilets virkning i dyrekroppen og den dybde, hvor projektilet afgiver sin primære energi. Derudover vil træfpunktet på dyret også kunne påvirke flugtafstanden. Et skud som træffer centralnervesystemet vil gøre dyret ude af stand til at flygte, da det paralyseres, men denne skudplacering er ikke hensigtsmæssig, da dyret vil forende langsommere end ved det anbefalede skud på bladet.
Artiklen fortsætter under billedet.
Hvis uheldet er ude
Selvom man er omhyggelig, vil de fleste jægere opleve at lave en anskydning. Som udgangspunkt bør man altid, når man har afgivet et riffelskud, genlade med det samme og indprente sig hvor dyret stod da man afgav skuddet. Vent gerne et øjeblik inden du går hen for at betragte det nedlagte stykke vildt. Hvis dyret ikke ligger synligt forendt og du ikke er helt sikker på at det er dødeligt ramt – for eksempel fordi der findes lungevæv på skudstedet – bør du markere stedet og rekvirere en legitimeret hundefører fra schweissregisteret.
Kommer du frem til et anskudt stykke vildt, bør du i det omfang det er muligt at afgive et sikkert skud, give dyret et fangstskud på bladet. Et anskudt stykke hjortevildt bør i det omfang det kan lade sig gøre og er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, affanges med et skud. Men råvildt kan også affanges med kniv. Den hurtigste og mest effektive metode til at affange med kniv, er et stik på bladet, altså ind i hjerte- og lungeregionen, som er effektivt og forholdsvis ligetil at udføre. Her er det vigtigt, at kniven ikke kun bruges til at stikke med, men stikket gives med en nedadgående bevægelse, så læsionen og dermed afblødningen bliver størst muligt.
