DJ til kamp mod miljøsvineri
Spildevandsanlægget på Stigsnæs, som ejes af RGS Nordic, skal have fornyet sin miljøgodkendelse, og det har fået bølgerne til at gå højt i området. Lokale fiskere og jægere omkring Agersø Sund kan fortælle om, hvordan det er gået tilbage for fisk og fugleliv. Nu blander DJ sig i debatten.
Det Røde Pakhus i Skælskør var tæt pakket, da Slagelse Kommunes forvaltning informerede borgerne om, arbejdet med fornyelse af RGS Nordics miljøgodkendelse på et borgermøde i den 27. oktober. Det var Stigsnæs-Magleby Lokalråd og Korsør Småbådsklub, der havde indkaldte til mødet, hvor man ville forsøge at løfte sløret for hvorvidt RGS Nordic forurener, om de overholder kravene i udledningen af fortyndet spildevand, hvilken rolle Slagelse Kommune spiller, samt hvilken betydning den nye miljøgodkendelse får. Man ville også gerne hører hvilke tiltag, der er foretaget fra kommunens side, for at havet kan komme i en bedre kemisk tilstand. Slagelse Kommune og Foreningen Rent Havmiljø Nu var inviteret som oplægsholdere.
Ingen fisk, meget slam
RGS Nordic importerer årligt tonsvis af spildevand med bl.a. olierester fra Norge, Sverige og England. Spildevandet renses og fortyndes, således at miljøgodkendelsens grænseværdier overholdes, inden spildevandet ledes ud i Agersø Sund. Her giver miljøgodkendelsen tilladelse til en blandingszone, hvor bl.a. barium, PHOS og PHAS udledes og blandes op med havvand.
Baggrunden for den store interesse omkring den ny miljøgodkendelse er bl.a., at lokale fiskere gennem de sidste 8-10 år har oplevet, at fiskene fuldstændig er forsvundet fra Sundet, ligesom dykkere har fortalt om, hvordan de har oplevet, at havbunden – fra at være fuld af liv – nu er død og fuld af slam.
Du kan få et dybere indblik i problematikken gennem netmediet Zetlands dybdegående artikler om emnet.
Nordens Indien
Mødet løftede sløret for, at mange borgere har det svært med, at man med Miljøstyrelsens godkendelse importerer spildevand fra den norske olieindustri, vel vidende at flere kemiske stoffer i spildevandet ikke kan fjernes helt, men blot fortyndes med lokalt grundvand (drikkevand), og derefter udledes for at blive blandet op med havvand i et allerede miljøbelastet indre dansk farvand. Foreningen Rent Havmiljø Nu kunne endog fortælle, hvordan ganske små mængder genanvendeligt olieaffald via et datterselskab havde fået en – ifølge foreningen – opskrevet stor værdi, for på den måde at kunne opnå tilladelse til at blive leveret til rensningsanlægget.
- Den store skandale ved en ny miljøgodkendelse ligger i, at man fortsat tillader en ”blandingszone” for enden af udledningsrøret, hvor forureningen må være højere end tilladt, fordi RSG Nordic ikke vil være i stand til at overholde grænseværdierne. Kort fortalt et prokuratorkneb uden forbindelse til virkeligheden, konstaterer Christian Clausen, der er hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Jægerforbund for kreds 6 og formand for trækvildtsudvalget.
Selvom den kemiske forurening er usynlig for øjet, giver den associationer til ”skibskirkegårdene”: Strandene i Indien, hvor rige lande eksporterer et miljøproblem til mindre rige land, for selv at slippe af med problemet – i Indien er det udtjente skibe, på Stigsnæs er det tjærestoffer, kviksølv, nikkel, barium, PHAS og PHOS mfl.
Forskelligt syn på sagen
Afdelingsleder i Slagelse Kommunes miljøafdeling kom i kommunens indlæg ind på de mange skærpede krav, som følger med den ny miljøgodkendelse. Han lagde dog ikke skjul på, at man aldrig vil kunne fjerne alle kemiske stoffer fra spildevandet, men oplyste at mange af stofferne allerede var at finde i de indre danske farvande, og at de vil være at finde i havmiljøet generelt, uanset om de udledes på Stigsnæs eller fra den norske kyst. Konklusionen på afdelingslederens oplæg var, at det blev ikke bedre, men heller ikke værre.
Foreningen Rent Havmiljø Nu kunne dog ikke se det rimeligt, i at Danmark skal være endestation for millioner af tons spildevand fra udenlandske olieindustrier. Formand Jan Rasmussen, næstformand Henrik Toft Jensen og kasserer Søren-Anker Jensen fremlagde undervejs dokumentation for en række undersøgelser foreningen har fået lavet ved bl.a. Aarhus Universitet. Foreningens uvildige undersøgelser når ikke frem til samme resultater som kommunens konsulenter.
Byrådsmedlem for SF i Slagelse Kommune og formand for kommunens Klima- og Miljøudvalg Jørgen Grüner stod på mål for spørgsmål af mere politisk karakter. På Spørgsmålet om, hvad Slagelse Kommune tjener på at huse virksomheden, oplyste han, at kommune ikke tjener en krone på det. Altså underforstået at kommunen ikke har nogen økonomisk interesse i en fornyelse af miljøgodkendelsen, men blot følger regler udstukket af EU.
Som tilhørere på mødet deltog også jægerrådsformand i Slagelse Kim Jepsen og medlem af Grønt Råd for DJ, Ole Thorbjørn Petersen.
- Taler man med de fiskere og jægere, der har haft deres daglige gang omkring Agersø Sund gennem en hel eller halv menneskealder, så kan de desværre fortælle, hvordan det er gået tilbage for fisk og fugleliv derude, konstaterede Ole Thorbjørn Petersen undervejs.
DJ er på sagen
Halvdelen af Agersø Sund (fra kysterne og ud til en ”sejlrende” i midten) er en del af Natura 2000 område 168, og marsvin er udpegningsart i områdets havområder. Der findes imidlertid ingen marsvin i Agersø Sund, da der ingen fisk er at jage.
- Den øgede forgiftning fra ”blandingszonen” er derfor i modstrid med naturområdets målsætning, ligesom udledningstilladelsen gør det umuligt at opnå god (eller bare bedre) økologisk tilstand i Agersø Sund – og Smålandsfarvandet - i 2027, siger Christian Clausen.
Ifølge HB-medlemmet burde udledningstilladelsen indeholde målsætninger om gradvis reduktion af forureningen. Det gør den ikke. Han mener derfor, at DJ bør lave et høringssvar, som protesterer mod især ”blandingszonen”.
Christian Clausen mener, at et høringssvar bør laves i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening, men også gerne med flere grønne organisationer.
- Jeg mener, vi skal gøre opmærksom på, at blandingszonen ikke kun giver lokal forurening og ødelægger Agersøsund, men at forureningen strækker sig helt til Lolland. Hvis kommunen fastholder en tilladelse af blandingszonen, vil vi anke det til Miljø- og Fødevareklagenævnet, siger hovedbestyrelsesmedlemmet.
Jørgen Grüner gav da også på mødet udtryk for, at han gerne så miljøgodkendelsen anket, således at man ad den vej kan få en endelig afklaring på spørgsmålet.
