DJ: Ny regering skal føre grøn politik

Den danske natur har det skidt. Både på land og i havet. Faktisk ligger vi på en samlet sidste plads i EU sammen med Belgien, hvis man kigger på arealet med beskyttet natur. Vi jægere oplever det blandt andet, når de små levesteder i landbrugslandet forsvinder, og vi kan tydeligt se det i vildtudbyttestatistikken, som år for år viser en tilbagegang i antallet af indberettede agerhøns og harer.

Erkendelsen af, at der skal gøres noget andet og mere for naturen og miljøet i Danmark fik for to år siden repræsentantskabet til at vedtage jægerforbundets nye strategi ’God jagt i generationer’. Strategien lægger vægt på, at vi som jægerforbund og samfund må gøre en endnu større indsats for at stoppe nedgangen i levesteder og vende nedgang til fremgang for den danske natur.

Filosofien bag strategien er, at fremtidens jagt i endnu højere grad end i dag kommer til at være afhængig af naturlige bestande i en sund og stærk natur.
Ud fra de tanker, har hovedbestyrelsen og formandskabet udarbejdet seks budskaber, som er vores bidrag i valgkampen og i tiden bagefter.

1) En bæredygtig grøn politik skal samle befolkningen og ikke splitte den – ellers taber naturen. Det helt store problem for naturen i Danmark er mangel på plads. Store dele af vores lille land er opdyrket eller brugt til bebyggelser og infrastruktur. Hvis naturen skal have bedre betingelser, så er der ikke andre veje at gå end at dyrke jorden mere naturvenligt og konvertere jord til natur. Skal især det sidste lade sig gøre, er det vigtigt med en bred folkelig opbakning – for opkøb af jord til natur er ikke billigt. Det er Danmarks Jægerforbunds opfattelse, at naturgenopretning skal samle og ikke splitte befolkningsgrupper. Men hvis politikerne lægger for strenge krav ned over den ’nye’ natur ved f.eks. at forbyde mennesker adgang, hegne alt for voldsomt inde og forbyde menneskelige aktiviteter som f.eks. jagt og fiskeri, ja, så smuldrer den brede folkelige opbakning, og så taber naturen. Se bare på, hvor meget ballade der blev over naturnationalparkerne – og det var endda statsejet jord. Hvad kommer der ikke til at ske, når der skal findes ny natur på privatejet jord?

Så derfor: En bæredygtig grøn politik skal samle befolkningen og ikke splitte den – ellers taber naturen.

2) Naturen skal tilbage i landbrugslandet. Dansk fødevareproduktion har på mange måder været en succes, som har bidraget til at gøre Danmark velstående. Men på især to punkter har den moderne fødevareproduktion været en fiasko: for miljøet og for biodiversiteten. Udledningen af kvælstof til vores vandmiljø giver stærk forringet vandkvalitet i vores indre farvande, men også biodiversiteten lider. Strukturudviklingen med stadig færre gårde og sammenlægninger af bedrifterne har betydet et stort fald af levesteder i landbrugslandet, og det vi kalder ’den lille natur’ forsvinder. Det samme gør dyrelivet.

Så derfor: Naturen skal tilbage i landbrugslandet.

3) Danmark kan først være et forbillede for resten af verden på fødevareproduktionen, når vi som land evner at kombinere en effektiv og moderne fødevareproduktion med en rig og bæredygtig natur og lav klimapåvirkning. Danmarks Jægerforbund mener ikke, det er nok, at dansk fødevareproduktion er mindre klimabelastende end andre landes. Dansk fødevareproduktion skal også formå at foregå på en sådan måde, at den tager hensyn til naturen og miljøet.

Så derfor: Danmark kan først være et forbillede for resten af verden på fødevareproduktionen, når vi evner at kombinere en effektiv og moderne fødevareproduktion med en rig og bæredygtig natur.

4) DJ bakker op om EU’s Biodiversitetsstrategi 2030 (forudsat, at der kan drives jagt i de 10 pct. strengt beskyttede områder). Danmarks Jægerforbund støtter op om EU’s Biodiversitetsstrategi 2030, der siger, at der på EU-plan inden 2030 skal være 30 pct. beskyttet natur, hvoraf de 10 pct. skal være strengt beskyttet. Danmarks Jægerforbund mener, det er en god bestræbelse. Vi lever i en tid, hvor det er tid til at stoppe nedgangen i biodiversiteten og begynde at give noget tilbage til naturen. Men vi mener ikke, at jagten skal forbydes i de 10 pct. strengt beskyttede områder. Hvorfor skulle den det? Når jagten foregår bæredygtigt og i øvrigt tager hensyn til formålene med de udpegede områder, så kan jagten sagtens foregå i fint samspil med naturen. Dansk jagt er bæredygtigt. Det sørger vores viden om vildtet, fleksible jagttider og jagtlovgivningen for. Dansk jagt er ikke årsag til biodiversitetskrisen eller en modsætning til at skabe mere og bedre natur.

Så derfor: DJ bakker op om EU’s Biodiversitetsstrategi 2030 (forudsat, at der kan drives jagt i de 10 pct. strengt beskyttede områder).

5) Indsatsen for vores havmiljø skal styrkes. Først og fremmest ved at sænke udledningen af næringsstoffer til havmiljøet. Både på land og til vands lider den danske natur under de store udledninger af kvælstof fra landbrug og spildevand. Årtiers indsats for at forbedre vores vandmiljø har delvist fejlet. Udledningen af kvælstof er gået ned, men langt fra nok. For livet under havoverfladen lider af alt for høje koncentrationer af næringsstoffer – særligt kvælstof. Konsekvensen er udbredt iltsvind i vores indre danske farvande og et marint økosystem, som mange steder er faretruende tæt på et decideret kollaps. Derfor mener Danmarks Jægerforbund, at udledningerne af kvælstof skal længere ned. Forskerne snakker om reduktioner i størrelsesordenen 20-30 pct.

Så derfor: Indsatsen for vores havmiljø skal styrkes. Først og fremmest ved at sænke udledningen af næringsstoffer til havmiljøet.

6) Jægerforbundet bakker op om regeringens mål om at reducere Co2 udslippet med 70 pct. i 2030. Dette kræver en markant udvidelse af VE-anlæg på land og til vands. Det er jægerforbundets holdning, at der skal laves en national plan for, hvor de fremtidige VE-anlæg kan opføres. Det er jægerforbundets holdning, at anlæggene skal placeres, så de øger biodiversiteten og skaber bedre livsbetingelserne for vildtet.

Store VE-anlæg påvirker omgivelserne i stor grad. Derfor er det Danmarks Jægerforbunds holdning, at:

• Udbygningen på land og på vand sker ved en metode, der øger biodiversiteten og skaber bedre livsbetingelserne for vildtet
• Regeringen udformer en videnskabelig vejledning (best practice), der understøtter dette
• Best practice indeholder konkrete vejledninger for vildtets fri bevægelighed
• Lokale interesser skal reelt inddrages i processen omkring udformning og godkendelse af VE-anlæg f.eks. i Grønt Råd og Friluftsrådet
• Der skal være fordele for den lokale befolkning, f.eks. økonomiske og rekreative fordele, samt øget biodiversitet