Detektiver i døde dyrs indre

Der ligger en mårhund på bordet i selskab med to andre maskeklædte dyr fra den danske natur, en vaskebjørn og en grævling. Hvad gemmer sig af dødsårsager bag maskerne. Dét er spørgsmålet? En skovmår, en husmår og en odder har også fået plads på obduktionsbordet denne dag, hvor dyrlæger, laboranter og forskere er på job som detektiver i kolde facts om døde dyr og årsagen til deres død.

Vi er på Aalborg Universitet, Institut for Kemi og Biovidenskab, der er et af tre steder i Danmark, hvor danskere kan indlevere døde dyr til nærmere undersøgelse for vildtsygdomme. Det er ikke hver dag, der bliver obduceret. Først når der er samlet en flok af rovdyr, fuglevildt eller måske havpattedyr, bliver de store dybfrysere, hvor faldvildtet har tilbragt en stivfrossen tid, åbnet, så de døde kan tø op til en tørn i vildtsundhedens tjeneste.

For det er ramme alvor, når oddere, grævlinger, ræve, rådyr og havørne bliver skåret op og får tjekket deres indre, så vi kan blive klogere på, hvorfor de endte, som de gjorde. Var det sygdomme, var det gifte, var det parasitter, der svækkede dem og sluttelig gav dem dødsstødet?

Knap 100 år med sundhedstjek

- Den danske faldvildtordning har eksisteret siden 1932 og er verdens ældste af sin slags. De mange tusinde obduktioner har givet os stor og nyttig viden om en lang række vildtsygdomme og dødsårsager blandt vilde dyr og fugle i vores natur, siger Sussie Pagh, der er seniorforsker på Aalborg Universitet.

- Hvad fejlede dyret, hvad svækkede det, og hvad døde det af? I kraft af faldvildtordningen får vi et billede af vilde dyrs generelle sundhedstilstand. Og vi får mulighed for at opdage, om der er særlige smitsomme sygdomme i omløb. Vi kan da slå alarm og advare, hvis sygdommen er smitsom for mennesker eller husdyr. Eller vi kan måske give en forklaring på, at vildtudbyttet falder, for eksempel når ræve har hvalpesyge/hundesyge, så danske jægere nedlægger færre ræve, siger Sussie Pagh.

De senere år er der hvert år obduceret mellem 800 og 1.000 vilde dyr i faldvildtordningen.

Fingerpeg om sygdomme

Da Danmarks første ulv i 200 år i december 2012 blev fundet død i Thy, kom den på obduktionsbordet som et led i Faldvildtordningen, Veterinærinstituttet, DTU, som nu er lukket ned. Og så kom dødsårsagen for en dag. Hanulven var svækket af en svulst, og den var formentlig død af kvælning på grund af betændelse i brysthulen. Ulven var også afmagret og uden føde i maven. Parasitter havde formentlig svækket rovdyret, så det var ude af stand til at jage. Det blev også lavet DNA-analyser, så hanulvens tyske oprindelse blev kortlagt.

Alle døde dyr får et generelt sundhedstjek, hvad enten de er regulerede, trafikdræbte eller fundet døde i naturen. Dyr med kendt dødsårsag, det vil for eksempel sige regulerede og trafikdræbte dyr, bliver undersøgt af dyrlæger i Aalborg, mens selvdøde dyr bliver undersøgt for dødsårsag på KU-Sund, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab. Sundhedstjekket indebærer som regel, at der tjekkes for parasitter, virus og bakterier.

- Havpattedyr som sæler og marsvin bliver undersøgt for deres generelle sundhedstilstand og en mulig årsag til strandingen. Måske er de druknet i et garn. Deres fedtprocent bliver målt, og de undersøges for blandt andet lungeorm. I denne tid bliver ræve tjekket for rævens dværgbændelorm, der kan være farlig for mennesker. Disse prøver bliver sendt til parasitologer på KU-Sund og Statens Serum Institut (SSI), siger Sussie Pagh.

• Læs også: Håndtering af rævens dværgbændelorm

Seniorforskeren fortsætter:

- I en tid med kraftig nedgang i bestanden af rådyr på flere egne i Danmark, holder vi særligt øje med råvildtsyge, og vi forsøger at uddrage et mønster i de mange dødsfald i bestanden. Også harerne bliver der holdt et særligt vågent øje med i forhold til harepest og andre sygdomme. Det kan være, at en jæger har nedlagt en hare, som ser ud til at være svækket. Da kan vi afsløre, om jægeren har ret i sin mistanke om, at haren er syg.

Ørne tjekkes for gift og hagl

Rovfugle som havørne bliver røntgenfotograferet og tjekket for hagl i kroppen, og hvis der er mistanke om forgiftning, bliver de undersøgt for carbofuran, der er en hurtigtvirkende gift til bekæmpelse af insekter. De senere år har carbofuran krævet adskillige dødsfald blandt ådselædende rovfugle i den danske natur. Hvis undersøgelsen ikke giver udslag for carbofuran, tjekkes rovfuglene på DTU-Food for op imod 400 forskellige gifte.

• Læs også: Fælles fokus på de danske rovfugle

I en tid, hvor fugleinfluenzaen hærger i perioder, bliver fugle dog først obduceret, hvis de er konstateret fri for influenza-virus. Er de døde på grund af fugleinfluenza, bliver de ikke en del af faldvildtordningens arbejdsopgaver.

Mårhunde fylder i perioder godt op på obduktionsbordene i Faldvildtordningen. Blandt andet fordi der har været et samarbejde med reguleringsjægerne om indlevering af mårhunde til fødeundersøgelse.

- Døde mårhundes maveindhold kan give os viden om, hvad dyrene lever af i den danske natur. De mårhunde, som jægere har nedlagt som led i reguleringen, har ofte føde i maven, der stammer fra lokkemaden på baitpladserne. Men de har også føde i maven fra bytte, som de selv har fanget, for eksempel små pattedyr, fugle, padder og insekter. Hvor ræve har små gnavere som 65-70 procent af deres føde, så er mårhunden langt mere varieret i sin kost. Og den mangler ikke noget på menukortet i Danmark, for danske mårhunde er smælderfede med et flere centimeter tykt fedtlag på kroppen, siger Sussie Pagh.

Folkelig interesse for forskning

Det sker, at offentligheden bliver inviteret til at overvære obduktioner af vilde dyr. I slutningen af efteråret bød Faldvildtordningen på Aalborg Universitet på obduktioner af havpattedyr, hvor publikum så spættede sæler, gråsæler, marsvin og en hvidnæsedelfin blive skåret op og sundhedstjekket. Og da en seks meter lang næbhval i sensommeren blev obduceret i Aalborg dukkede et par hundrede publikummer op til obduktionen.

Det er ikke kun forskere med faglig nysgerrighed, som finder det interessant, hvad et dyr gemmer i sit indre. Der er også folkelig interesse for at vide mere om dødsårsagerne blandt vilde dyr og fugle.