Jeg fik debut som strandjæger uden Jafi, men med Fynboe
Efter at jeg som ung havde forladt min fødeegn, gik der mange år, inden jeg igen kunne finde plads til jagten i min tilværelse, og da så jeg strandjagten som en god mulighed. Baggrunden for min beslutning om at vælge strandjagt var en stor fascination af jagt, et varmt minde fra den spændende andejagt ved Ulvedybet og gode erfaringer med at færdes på fjorden i kajak - og manglende penge til at leje jagt på land.
Udrustet med min fars gamle gevær, en belgisk Domoulin, en æske patroner - haglstørrelse nr. 4 - vandtætte waders, 10 hjemmelavede lokkefugle, en redningsvest, en kikkert og en kajak, var jeg klar til at tage første åretag. Så viste det sig, at min redningsvest, der var en udmærket sikkerhedsforanstaltning i forbindelse med kajakroning, ikke levnede plads til en geværkolbe. Der var dannet så meget gravrust i min fars gamle gevær, mens det havde ventet på at jeg fik taget mig sammen til at genoptage jagten, at jeg ikke turde benytte det. Min kajak var ubrugelig til jagt, og som de fleste nye pramjægere var jeg på herrens mark i det øjeblik, jeg stod for at skulle anskaffe en pram.
Der var et utal af pramme på markedet – de fleste glasfiberudgaver af en lokal træpram, eller en specialbåd, beregnet på en enkelt jagtform. Jeg tror, jeg valgte Bogøkajakken, fordi det er en kajak, og at den er en smuk harmonisk bygget båd. Jeg har aldrig fortrudt mit valg af pram. Jeg har ikke mødt en pram, som jeg ville bytte ud med min bogøkajak, heller ikke en Jafi.
- Læs også: Mig og min Bogøkajak
Lidt om Fynboes kamp for strandjagten
Jafi blev ellers hurtigt en jagtpram, der var svær at overse. Den blev meget almindelig de fleste steder i landet, men det var ikke en båd, der passede til min jagt, så jeg havde ikke megen interesse for den. Derimod gik det op for mig, at Jafis skaber var en person, der havde megen betydning for strandjægerne og strandjagten.
Jafi er konstrueret af Viggo M. Fynboe, der var strand- og havjagtkonsulent i godt og vel tre årtier (1950 – 1983). Han rejste meget rundt i landet til møder og foredrag hos strandjægerne.
Jeg tror nok at der findes jægere, der er klar over, at skaberen af Jafi hedder Fynboe, men jeg tvivler på, at ret mange er klar over, hvor meget vi strandjægere skylder Fynboe for hans kamp for strandjagten. Jeg ved det, fordi han stadig var aktiv, da jeg begyndte som strandjæger. Og jeg blev klar over, at der var tale om en mand, der havde givet sig selv en opgave, der gik ud på at bevare strandjagten, ikke bare hans egen, men alle strandjægeres. Der var megen modstand mod jagten dengang, og Fynboe deltog flittigt i debatten. Han var klar over, at hvis strandjagten skulle have en fremtid, måtte jægerne have et bedre ry.
Der skulle tages hensyn til andre brugere af fiskeriterritoriet, og han talte dunder til de jægere, der ikke overholdt jagtloven. Men først og fremmest skulle der skabes enighed jægerne imellem, og han gik videre og forsøgte at få jægerne til at indse, hvor megen betydning de uskrevne love (de etiske regler) havde. Fynboe, der foruden strandjæger også var garnfisker, var godt klar over hvordan nogle af disse jægere betragtede strandjagten på samme måde som fiskeriet, hvor det drejede sig om at få det største udbytte med den mindste indsats. Og så var der de strandjægere, der kom på vandet for at få en god jagt- og naturoplevelse. Han lærte strandjægerne at tale sammen og debattere i stedet for at mundhugges.
Foruden at tale strandjægernes sag på sine rejser rundt om i landet, dyrkede Fynboe sin interesse for jagtbåde og fotograferede mange af dem. Han fik lejlighed til at se hvilke både, jægerne benyttede, og han kunne med sit øvede blik se hvilke fejl, de enkelte både havde – og hvilke muligheder de havde. På et tidspunkt valgte han 50 af billederne. Han skrev sin uforbeholdne menig om hver enkelt pram, og det blev til et diasforedrag, som han viste for strandjægerne. Det var især jægernes sikkerhed, Fynboe havde i tankerne, når han med ord og billeder blandt andet fremlagde beviser for deres svigt vedrørende sikkerhed.
Jafi – en strandjægers erfaringer
På sine foredragsrejser rundt i landet havde Fynboe som nævnt set mange forskellige pramme, og på denne baggrund dannede han sig et billede af en pram, der kunne bruges til flere jagtformer på vandet. Han havde især sikkerheden i tankerne og ville lave en sødygtig pram, som desuden var indrettet sådan, at skulle jægeren falde overbord, kunne han komme op i båden igen. Båden skulle være let at transportere efter motorbåd, og den skulle ikke være tungere, end at én mand kunne læsse den på biltaget.
På denne baggrund formede han jagtprammen Jafi, og i samarbejde med Erik Hansen, ”Skjernbådene”, satte han båden i produktion. Man kan straks se, at der er tale om en universalpram og en pram, hvor der er lagt vægt på sikkerhed. Ved nærmere studium afsløres det, at den er bygget på baggrund af en dreven strandjægers erfaringer.
I lighed med de andre glasfiberpramme, der kom på markedet, var den en kærkommen gave til pramjægerne. Det særegne ved prammen er, at den er konstrueret til at kunne dække det behov, som en alsidig pramjæger har. Og med den beskedne vægt kan den placeres på biltaget, og derved har jægeren fået mulighed for at udøve sin jagt i flere områder på fiskeriterritoriet. Det er en mulighed, der især blev populær for de mange strandjægere, der mistede deres lokale strandjagt, da de voldsomme jagtbegrænsningerne i 1990’erne havde lukket for mange jægeres nærliggende jagtmuligheder.
Jafiens popularitet smittede af på andre konstruktører, der brugte prammen som forbillede. Desuden lærte mange strandjægere snart selv at arbejde med glasfiber, og mange af de ”Jafier”, der ligger ved vore strande og havne, er på den ene eller anden måde plagiater af originalen.
Fordele og ulemper samlet i én båd
Jafien er en allroundbåd, der kan benyttes til alle jagtformer på vandet, men som mangler specialbådenes sidste stik. Satsningen på gode sejleegenskaber medfører, at båden stikker for dybt til meget lavvandede områder. Den afrundede bundfacon med den store bæreflade får båden til at ride over bølgerne, så de ikke slår ind i cockpittet. Det høje fribord er et værn imod bølgeskvulp, men får båden til at syne mere end specialprammene. Det lille cockpit gør båden mere tør indvendig og giver gode muligheder for at skjule jægeren, men forhindrer, at en kravlejæger, der foretrækker at ligge ned, kan benytte den. Jafi er en fin løsning for jægere, der gerne vil have mulighed for at drive forskellige jagtformer og føle sig sikker - også på vanddybder, hvor man ikke kan bunde. Da Jafi er noget stor og syner mere end de lave trækpramme, må man gøre noget mere ud af camoufleringen, enten med maling eller med net. Fladt agterdæk gør det nemt at komme op i prammen igen, hvis uheldet har været ude.
Da en glasfiberbåd er meget robust og nærmest ikke kan forgå, findes der så mange jagtbåde rundt i landet, at de fleste producenter har opgivet at fabrikere flere. Det er også sket for Jafi, som en af de sidste. Skjern Bådene, der ellers har været producent lige fra starten, har stoppet produktionen, og formen blev knust, da ingen havde interesse for at fortsætte den. Men der ligger forme rundt om i landet, så de, der har mod på det, kan jo blot lave deres egen afstøbning.
Jafi på museum
Jeg har set mange Jafier flere steder. Jeg har også set den på Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm, og der har jeg også set et udsnit af Fynboes mange fotos. Desuden har jeg bladret i nogle af de mange dokumenter, som Fynboes arvinger skænkede til museet efter hans død. Der er blandt andet teksten vedrørende hans videoforedrag om jagtpramme, og en flersiders vejledning til strandjægerne, både som hjælp til at få gode jagtoplevelser, og en skriftlig udgave af de uskrevne love. Materialet befinder sig nu på Det Grønne Museum.
Mindet om Jafiens skaber fortjener at vi, hver gang vi ser en Jafi, samtidig tænker på den skaber, Viggo M. Fynboe.
