VFR indstiller ny ulveforvaltningsplan til ministeren
For første gang siden 2014 lægges der nu op til en revidering af forvaltningsplanen for ulv i Danmark. Adaptiv forvaltning med bl.a. fokus på befolkningens oplevelse af sikkerhed og rekreative interesser, samspillet med husdyrholdere i ulveområder, samt at sikre den danske ulvebestands levedygtighed er iblandt overskrifterne.
I Danmark blev ulvebestanden udryddet ved Estvadgård syd for Skive i 1813. Ulven genindvandrede til Tyskland fra Polen efter Murens fald i 1990'erne, og det første ulvepar etablerede sig i Tyskland efter nogle få år. Siden har ulvene bredt sig i primært nordvestlig retning. I 2012 – efter 199 års fravær – genindvandrede ulven til Danmark, og i 2014 vedtog daværende miljøminister, Kirsten Brosbøl (S), den første ulveforvaltningsplan, som stadigvæk er gældende den dag i dag.
Den første plan er dog ikke dækkende, idet antallet af indvandrede ulve fra Tyskland voksede, samtidig med at vi i 2017 fik det første kuld hvalpe her i landet. Derfor blev der i 2018 igangsat et arbejde i Vildtforvaltningsrådet (VFR) med at revidere ulveforvaltningsplanen. Dette arbejde faldt dog til jorden, da der ikke kunne opnås enighed i VFR.
En adaptiv forvaltningsplan for ulv
På trods af uenigheden, så var der dog vilje til at prøve igen, og her blev arbejdet startet op på en lidt anden måde, da tanken var at skabe en adaptiv forvaltningsplan, hvor der blev endnu mere gennemsigtighed ift. hvilke mål der skal opnås, samt at der er indbygget en løbende evaluering af indsatsen.
Dette arbejde blev afsluttet i marts 2021 og behandlet på vildtforvaltningsrådsmødet mandag den 15. marts. Resultatet blev, at et enigt råd nu bakker op om et grundlag for en forvaltningsplan til miljøministeren.
- Set med Danmarks Jægerforbunds øjne er det en god plan, da der dels er enighed om planen, dels er tale om en plan, som ser ind i fremtiden. Vi kan nu tale åbent om hvordan vi, når det bliver aktuelt, kan arbejde med en egentlig bestandsforvaltning, siger formand for jægerforbundets hjorteudvalg, Torben Schulz Jensen.
Adaptiv forvaltning er en metode til at strukturere og gennemføre beslutningsprocesser i forvaltning af både arter og naturområder. Adaptiv forvaltning er især anvendelig i situationer, hvor der er store usikkerheder i viden om et givent system og hvordan det vil reagere på forvaltningstiltag. Endvidere er processen velegnet til at adressere situationer med værdibaserede interessemodsætninger og modsatrettede behov, som skal løses. Ofte har man ikke den perfekte viden, når man starter en forvaltningsproces. I adaptiv forvaltning er det indbygget i processen, at man arbejder sig frem ud fra det grundlag man har og gradvist opbygger viden og derved får reduceret usikkerhederne. Der lægges vægt på inddragelse af aktører gennem hele processen for derigennem at få skabt gensidig forståelse og tillid, fælles læring og samarbejde om at finde fælles løsninger.
Sikkerhed og samspil omkring ulven
Også Danmarks Jægerforbunds formand Claus Lind Christensen ser frem til ministerens afgørelse. Han opfordrer til at planen bliver gennemført i sin helhed, da planen ellers ikke vil indeholder den nødvendige balance.
- Derudover er der også en klar opfordring til at finde midler til ulveforvaltningsplanen uden for jagttegnsmidlerne, da det ikke kan være jægernes opgave at betale for ulven i Danmark. Specielt ikke når der er så mange andre opgaver, der skal løses i forhold til vildtet og jagten, siger Claus Lind Christensen.
Selve forvaltningen af ulven er beskrevet i seks afsnit med fokus på befolkningens oplevelse af sikkerhed og rekreative interesser, samspillet med husdyrholdere i ulveområder, samt at sikre at den danske ulvebestand er levedygtig og fortsat har udveksling med den centraleuropæiske population. Planen skal også tilvejebringe mere kvalificeret viden og styrke og forbedre det internationale arbejde om ulven. Ulveforvaltningsplanen skal gennemføres i sin helhed over de næste 10 år.
