Kredsmøde i kreds 4: Diversitet og engagement
Fremmødet var mindre end sædvanligt, men til gengæld var engagementet og debatlysten i top, da Danmarks Jægerforbunds kreds 4 holdt kredsmøde i Jels tirsdag aften.
Natur – vildt – jagt. Sådan skal jægernes prioriteringer være ifølge Jens Venø Kjellerup, der kreds 4’s mand i Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse. Traditionelt har man ellers snarere set det i omvendt rækkefølge.
- Men nu er tiden inde til at vende bøtten. Uden natur er der ingen levesteder, uden levesteder er der intet vildt og uden vildt er der ingen jagt, argumenterede han over for de godt 50 fremmødte på kreds 4’s kredsmøde i Jels.
Dermed lænede han sig også op ad de udmeldinger, som han tidligere er kommet med om at stille øgede krav til landbrugets ambitionsniveau når det gælder naturen i det åbne land, hvor biodiversiteten er under stigende pres. Han understregede på kredsmødet, at kritikken ikke går på den enkelte landmand, men på den måde, som samfundet ser landbruget på, og den måde, som landbrugserhvervet opfatter sig selv på.
Samtidig understregede han, at vi som jægere også selv bør vende blikket indad, gentænke hele jagtkonceptet og byde bedre ind i den aktuelle debat om biodiversitet, idet en mangfoldig og livskraftig natur er grundlaget for en bæredygtig jagt.
- Lige nu laves der biodiversitetsstrategier i mange kommuner, f.eks. i Kolding. Dem skal vi ind og nærlæse. Hvor er vildtet henne i planerne? Hvad skal der gøres anderledes?, lød hans udmelding, med en anbefaling om, at både kredsen og jægerrådene arbejdede med biodiversiteten som tema.
Landbrug og biodiversitet
Oplægget blev grebet af flere af aftenmødets deltagere, der generelt var meget positive, men som også så nogle udfordringer. Kim Aabling, jægerrådsformand i Tønder, mødte især ét gennemgående argument, når han drøftede sagen:
- Landmændene fortæller, at der er for meget papirarbejde, hvis de vil tage et areal ud til natur. Reglerne skal gøres meget enklere, hvis det skal virke, opsummerede han.
Både Jens Venø Kjellerup og jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, var enige i, at en såkaldt bruttoarealmodel, hvor landbrugsstøtten groft sagt går på arealet i stedet for på dets anvendelse, ville gøre livet nemmere.
- Men kommer det til at hindre, at der fortsat fjernes læhegn? Der er jo stadig rationelle fordele ved større marker, uanset hvordan tilskuddet beregnes, kommenterede Jens Venø Kjellerup.
Under pres
Thomas Hansen fra Tiset Jagtforening kunne orientere om en sag, der havde fyldt en del på foreningens nyligt afholdte generalforsamling:
En lokal landmand havde, på baggrund af jagt- og landbrugspressens interviews med Jens Venø Kjellerup om biodiversiteten på landbrugsarealerne, valgt at udelukke alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund fra at deltage i jagt, hundeprøver m.m. på hans arealer.
- Skarpe udmeldinger medfører skarpe reaktioner. Men DJ har brug for medlemmer. Vi har et problem, når jægere i lokalområderne tvinges til at vælge imellem at være medlem af forbundet eller at beholde deres jagt, forklarede Thomas Hansen.
I salen var der dog ikke den store forståelse for, at man skulle lade sig presse på det punkt – Jens Venø Kjellerup selv var også klar i mælet.
- Jeg er da ked af at høre, at I har haft problemer på grund af det, som jeg har sagt. Men at landmanden vælger at opføre sig på den måde, når han møder kritik, siger i sidste ende nok mere om ham end om mig, kommenterede han.
Er solcelleparker en lys idé?
Niels Michaelsen, bestyrelsesmedlem i Mellem Lerte Jagtforening, nævnte store solcelleanlæg i agerlandet som et andet område, hvor jægerne bør tale naturens sag. Han henviste til et lokalt projekt, hvor der planlægges at indhegne 165 hektar til formålet.
- I lokalområdet er vi frustrerede og ulykkelige, forklarede han, dels med henvisning til solcellernes synlighed i landskabet, men også i forhold til hjortevildtets bevægelighed, når der pludselig sættes udstrakte og høje hegn på vildtets naturlige vandreveje.
Hans synspunkt fandt klar støtte hos Claus Lind Christensen, der oplevede, at økonomiske hensyn typisk vejer for tungt, når der planlægges solcelleparker.
- Det er her, jægerrådene skal samles og tage fat i de lokale politikere, lød anbefalingen fra jægerforbundets formand. I det aktuelle tilfælde er jægerrådet i Haderslev da også allerede aktiv i sagen.
Med blikket rettet fremad
Kredsformand Poul Bundgaard var i sin beretning inde på, at kredsen havde en særdeles god økonomi, der bl.a. kunne udmøntes i en mere målrettet inspiration til, hvad den enkelte jæger kan gøre i forhold til at styrke biodiversiteten.
- Vi ville f.eks. gerne ændre indsatsen på dette punkt hen imod at lave inspirerende temaaftener og lignende, f.eks. hos markvildtlav, fortalte han, men understregede, at kredsen var meget åben for at støtte alle typer ideer til aktiviteter, der kunne gavne områdets jagtforeninger og jægerråd.
Overskuddet i kredses kassebeholdning er især en følge af en lang periode med et lavt aktivitetsniveau. Alle kredsmødets beretninger fra aktivitetsområderne var da også præget af, at alt har kørt på lavt blus i lang tid under den corona-betingede nedlukning. Men alligevel kom coronaen ikke til at fylde meget på kredsmødet i kreds 4, der i stedet især var præget af en god og konstruktiv debat og af, at forsamlingen hellere ville se fremad mod nye udfordringer end tilbage på en tid, der både jagtligt og organisationsmæssigt har været en prøvelse.
