Ingen dialog om dyrevelfærd i naturnationalparker
Den meget omtalte involvering af interessenter i forbindelse med naturnationalparkerne i Fussingø og Gribskov er ovre for denne gang. Jægerforbundet sad med til bords, og fik sammenlagt otte minutters taletid. Og hvad fik vi så ud af det, spørger vi DJ’s repræsentant, Kirsten Skovsby.
Otte minutters taletid. Det var, hvad det kunne blive til for hver af organisationerne i den nationale arbejdsgruppe for interessenter, nedsat af Naturstyrelsen i forbindelse med etableringen af de kommende naturnationalparker. Vel at mærke fordelt over to møder á 2-3 timers varighed. I onsdags blev det andet og sidste møde vedr. de to første naturnationalparker i Fussingø og Gribskov afholdt, og dermed er der sat punktum for den aktive inddragelse af interessenter i dén sag.
Eller rettere: Organisationerne har ganske vist indtil på mandag til at indsende yderligere skriftlige kommentarer til processen, men debatten i gruppen er de facto slut. Da miljøminister Lea Wermelin i efteråret præsenterede processen frem mod indvielsen af Danmarks to første naturnationalparker, var der ellers særlig fokus på netop inddragelsen af brugere og interessenter.
- Her er der brug for input og indspark fra både eksperter, interessenter og lokale, inden den endelige model fastlægges politisk, sagde ministeren ved den lejlighed.
Manglende indflydelse er et problem
Og hvad fik vi så ud af det? Kirsten Skovsby er politisk ansvarlig for Danmarks Jægerforbunds indsats i forbindelse med naturnationalparkerne, og hun lægger ikke skjul på, at hun er desillusioneret over den manglende indflydelse. På det første møde havde hun således tre minutter til at fortælle om jægerforbundets syn på naturnationalparkerne, og i onsdags blev det til fem minutter – altså otte minutter i alt.
Når der igen indkaldes til møde i arbejdsgruppen, som er sammensat af repræsentanter fra i alt 18 organisationer, vil Fussingø og Gribskov være uddebatteret. Emnet vil være nye naturnationalparker, men processen bliver den samme: Man involveres tilsyneladende perifært, med minimal taletid og alt for lidt tid til en ordentlig debat, mener Kirsten Skovsby.
- Otte minutters taletid over to møder er ikke, hvad jeg kalder reel inddragelse. Vi afleverede hver vores budskab, men der var ingen reel debat eller dialog bagefter. Man sad ikke sammen og lyttede til hinandens argumenter for at blive klogere hver især, for at nå frem til en slags konsensus, som alle kunne stå inde for. Der er vi slet ikke, konkluderer hun.
Dyrevelfærd og vildtets frie bevægelighed
I onsdags brugte Kirsten Skovsby en del af sin taletid på at fremhæve vildtets frie bevægelighed vs. hegning, dyrevelfærd inde i parkerne og så naturligvis jagten, der som udgangspunkt er skrevet helt ud af naturnationalparkerne:
- Som jægere har vi en meget klar holdning til, at vildtet skal have deres frie bevægelighed overalt i den danske natur. Dette er en af årsagerne til, at vi ikke bryder os om høje hegn omkring særlige naturområder. Hegn er ikke skabt af naturen, men af mennesker. Vi vil anbefale lave hegn, som kan holde kreaturer inde. Indhegninger med høje hegn er efter vores mening lukkede kredsløb, hvor lave hegn kan give åbne kredsløb, sagde hun blandt andet. Hun fortsatte:
- Jeg vil gerne påpege en for os moralsk og etiks bekymring i lyset af selvforvaltningen, som er, hvordan dyr under hegn bliver behandlet. Sådan som jeg har forstået såvel oplæg som debatten, så er målet med de indhegnede dyr, at de skal æde forskellige vækster og dermed bidrage til, at naturen bliver mere divers. Udfordringen er, som vi ser det, dyrevelfærden – vi er bekymret for dyrenes ve og vel, hvis der ikke er føde og vand nok. Jeg kan ikke være med til at legimitere, at mennesker påfører dyr lidelser i bestræbelserne på at skabe en menneskeskabt natur. Vi må kunne løse dette, uden at det er nødvendigt, at indhegnede dyr ikke har nok at æde og drikke.
Hele debatten om hegnede dyr, der ikke må tilskudsfodres, blussede forleden atter op, da en dyrlæge rettede en hård kritik af statens dyrehold i Mols Bjerge.
- Vi er stødt på et spørgsmål, som gentages: Hvad er det for en natur, vi gerne vil opnå med naturnationalparkerne? Hvordan kan vi måle naturens forbedring? For Danmarks Jægerforbund er det også særdeles vigtig, at der fortsættes med en stærk lokalinvolvering, og den kan ikke blive for stærk. Når dette er sagt, vil vi glæde os til at se naturen udvikle sig – samtidig med at der også bliver plads til mennesker. Det er der brug for, sluttede Kirsten Skovsby sit indlæg.
