Hvor bor de jyske bævere, og hvor mange er der?
Det spørgsmål har et hold biologer fra Miljøstyrelsen sat sig for at besvare, og de drager nu i felten for at holde øje med bæverne i Jylland. Set fra jægerens perspektiv kan bæveren kun være et glædeligt rendezvous, om end jagttid nok ligger langt ude i fremtiden.
Vinteren er den bedste årstid til bæverovervågning, fordi dyrene i disse måneder holder sig tæt på boet.
- Bæveren er sky og lever skjult, så det er nærmest umuligt at tælle individerne direkte. I stedet undersøger vi de lokaliteter, hvor bæveren færdes. Vi er særligt interesserede i de aktive ynglebo, fordi vi kan gange op med en gennemsnitlig familiestørrelse, og på den måde udregne den samlede bestand, siger biolog Jørgen Lissner fra Miljøstyrelsen i en artikel på mst.dk.
Fremtidig tilpasning af bestanden
Bæveren er omfattet af habitatdirektivets strengeste beskyttelse og er naturligvis totalfredet. Set med jægerøjne er bæveren dog stadig på den lange bane et interessant jagtobjekt. Efter udsætningen i Klosterheden i 1999 har bæveren indtaget store dele af Midt- og Vestjylland og Thy, og er blevet et både elsket og hadet dyr. Et mindre antal har spredt sig så langt væk som til Nord- og Sydjylland, med Vejen og Aalborg kommuner som de hidtidige yderpunkter.
- Allerede ved etableringen af den danske bestand beskrev man nødvendigheden af en fremtidig tilpasning af bestandens antal. Både hvis der engang kommer for mange og hvis bævernes byggeri bliver for belastende. Egentlig jagt på bæveren er nok længere ude i fremtiden. Det kræver at den opnår en anden beskyttelsesstatus, hvor den skal flyttes fra Habitatsdirektivets bilag 4 til bilag 5. Men frem til den dag er lokale jægere med sikkerhed det billigste samfundsmæssige værktøj, der kan aktiveres hvis vildtkonsulenten vurderer, at man via regulering skal flytte et bæverbo i et særlig sårbart område, siger Torben Schulz Jensen, formand for jægerforbundets hjortevildtudvalg.
Han tilføjer:
- Men grundlæggende kan bæveren kun være et glædeligt rendezvous i den danske natur, set fra jægerens perspektiv. Bæveren klarer sig godt og bidrager til nye levesteder for bl.a. andefugle. Bæveren i sig selv er et glimrende måltid og hvem ville ikke glæde sig over et dansk bæverskin under bagen i en kold hochsitz.
Droner og sumpområder
Når Miljøstyrelsens biologer – i overført betydning – går på jagt efter de jyske bævere, understøttes overvågningen af droner i store, ufremkommelige sumpområder, mens det foregår til fods langs vandløb og søer. Et bo vurderes som aktivt ved tegn på frisk bæveraktivitet i form af frisk bævergnav og frisk vedligeholdelse af bo og bæverdæmning. Ofte vil der være ædepladser og små stier, kaldet bæverveksler, som tegn på frisk færdsel tæt ved boet, og der kan være gemt fødedepoter nede i vandet i form af grene, stukket ned i vandløbsbunden.
Tidligere estimater har vist, at den jyske bestand af bævere tæller omtrent 300 dyr, mens den sjællandske er noget mindre, omkring 50-60 individer. Miljøstyrelsens overvågning står på frem til april, og resultatet af bæverovervågningen bliver tilgængelig primo februar 2022. Hvis du vil hjælpe Miljøstyrelsen med ikke at overse et bæverbo, opfordrer Danmarks Jægerforbund til at registrere stedet via Naturbasen, Danmarks nationale artsportal.
