Gyldne råd om mårhund
Peter Staunsbjerg skød sin første mårhund for syv-otte år siden og regnede egentlig med, at det var en enlig svale. Han skulle desværre blive klogere og har sidenhen skudt et trecifret antal. Læs her, hvad han og en meget erfaren kammerat anbefaler til alle jer, der har et ønske om at medvirke i bekæmpelsen.
De seneste år har jeg brugt flere timer hver dag på at arbejde med mårhunde, både som aktiv med våben og som administrator for gruppen Mårhund Djursland. Derigennem har jeg fået en stor kontaktflade og en viden om mårhunde, som jeg gerne vil give videre til nye mårhundejægere.
- Læs mere om Danmarks Jægerforbunds mårhundeindsats
Stadig vækst
Den invasive mårhund er formentlig kommet for at blive. Den er utrolig god til at tilpasse sig, og den danske natur passer den rigtig fint.
Den har med et populært udtryk ”taget os med bukserne nede”. Ifølge vildtudbyttestatistikken er vi gået fra nogle ganske få nedlagte mårhunde i 2012/13 til over 11.000 nedlagte mårhunde i 2020/21. Isoleret set som et jagtobjekt er det ganske positivt; En ny art at jage, og antallet vokser ovenikøbet i et rasende tempo.
Set fra en anden vinkel er det noget rigtig skidt! For mårhunden er invasiv og dermed uønsket, de er meget hårde overfor ynglefuglene, og de formerer sig med stor succes. De får et kuld hvalpe om året, med gennemsnitligt 11-12 hvalpe, og næsten alle hvalpe overlever og bliver kønsmodne indenfor det første leveår. Hvis man regner på det, bliver det til uhyggeligt mange mårhunde over en årrække.
Derfor er mårhunden et problem
Mårhunden har en fantastisk evne til at tilpasse sig. Den kan leve i alle de naturtyper, vi har i Danmark. Den æder stort set alt, fra frugt og bær til sine egne døde artsfæller. Med andre ord altså hele kostpyramiden. På sigt vil det give problemer.
- Læs også: Er mårhunden ved at være udryddet?
Hvis vi ikke bremser udviklingen af mårhundebestanden, kan flere arter blive tvunget i knæ af mårhundens fødevalg. De æder hellere end gerne padder og tudser, heriblandt også de truede arter. Alle jordrugende fugle samt deres æg og unger er på mårhundens menukort. Vandfuglene er meget udsatte, da mårhunden gerne svømmer efter et tag-selv-bord. Mange pattedyrs unger er ligeledes på menukortet, endda rålam. Ved flere lejligheder har vildtkameraer afsløret, at voksne mårhunde bringer rålam til hvalpene. Et sted er der blevet observeret fem rålam på 10 dage.
En ræv kan på et givet terræn tage op imod 70 pct. af et års produktion af rålam. Hvis mårhunden er bare halvt så effektiv, kan det gå hårdt ud over både råvildt og alle andre dyr og fugle, vi så gerne vil se i naturen. Især hvis mårhunden får lov til at brede sig yderligere.
Denne artikel er bragt i sin helhed i augustnummeret af Jæger. Vi har valgt at gøre den frit tilgængelig for alle i vores gratis uddrag af bladet. Du kan derfor læse resten af artiklen i vores iPaper-version ved at klikke her.
