OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Find taffelænderne!

Nej, det er ikke "Find Holger" men samme koncept - bare med et par taffelænder blandt tusinder af troldænder. Niels Jørgen Henriksen tog forleden dette spektakulære billede af en mange tusindtals flok troldænder (og et par troldænder) presset sammen i en våge.

Tekst og Foto: Niels Jørgen Henriksen

Troldænder samler sig gerne i meget store flokke, når de dagraster. Indtil isen lægger sig på de ferske vande er det meget ofte her, de træffes, men de flytter ud på fiskeriterritoriet, når der ”kommer låg på”. Bliver det vinter, så også de indre farvande bliver isfyldte, klumper de sig sammen i mindre våger – ofte i nærheden af havne.

Når de efter endt nattefouragering på mere åbent vand vender tilbage til disse våger, kan pladsen blive ganske trang, og der er så lidt vandplads tilbage til de sidst ankomne, at man forbavses over, at de i det hele taget kan lande blandt de andre uden af ramme dem.

Der er ganske ofte nogle få taffelænder iblandt de mange tusinde troldænder, og på dette udsnit af en kæmpeflok godt pakket sammen i vågen, kan man jo – i lighed med legen, ”Find Holger” – prøve at finde taffelænderne. Der er også et par blishøns i vrimlen her.