DJ og Vejdirektoratet giver ny viden om faunapassager
Danmarks Jægerforbund og Vejdirektoratet har undersøgt en række midt- og vestjyske faunapassager ifbm. motorveje i motorvejstrekanten Herning-Aarhus-Vejle. Det har gjort os klogere på hvilke passager, der virker, og hvordan.
Igennem en periode på tre år har jægerforbundet i samarbejde med Vejdirektoratet overvåget i alt seks faunapassager af varierende størrelse og konstruktion i den midt- og østjyske motorvejstrekant Herning-Aarhus-Vejle - lige fra to landskabsbroer og en faunabro øst for Funder Ådal til et par mindre underføringer og en vejbro.
Uden passagerne ville motorvejstrekanten indhegne dyrene i et felt, der er i sig selv alt for småt til f.eks. hjortevildtet. Derfor har det været vigtigt at undersøge, om faunapassagerne nu også virker efter hensigten. Formålet med undersøgelsen har således været at finde ud af, hvor meget dyrene bruger faunapassagerne – og hvad der i givet fald afskrækker dem fra at bruge dem.
Og ikke alle faunapassagerne er lige populære, lyder konklusionen. Ifølge Danmarks Jægerforbunds seniorforsker og vildtbiolog, Carsten Riis Olesen, har undersøgelsen vist, at især faunabroen øst for Funder Ådal er meget benyttet – ikke mindst af hjortevildtet.
- Brugen af faunabroen er steget løbende, efterhånden som dyrene har vænnet sig til den og er blevet trygge ved den. Vores målinger viser, at antallet af pattedyr, der krydsede hen over faunabroen, steg fra godt 2000 til knap 5000 i løbet af de tre år, undersøgelsen varede, forklarer Carsten Riis Olesen.
Det er Carsten Riis Olesen, der har stået for analysearbejdet, og han kan nu konstatere, at ikke alle typer af passager synes at virke lige godt. Få hundrede meter fra den succesrige faunabro finder vi den 150 meter brede landskabsbro over Funder ådal. Da broen passerer i 40 meters højde, giver det god plads til at fritlevende pattedyr skulle kunne følge dalen under broen, men det sker kun i ringe grad.
- Vores undersøgelse viser, at lige præcis denne passage ikke fungerer, fordi den ligger tæt på store indhegnede arealer med naturpleje og bebyggelse, samtidig med at mennesker bruger området til at lufte deres hunde. Kombinationen af færten af mennesker og hunde samt hegninger og bebyggelse skaber barrierer og vil naturligt begrænse mange vilde dyr i deres frie færdsel, forklarer seniorforskeren.
Undersøgelsen varer indtil 2022, men allerede nu vil Vejdirektoratet bruge resultaterne fra undersøgelsen til at sikre hvordan fremtidige faunapassagerne gøres endnu bedre.
- Se også indslaget i TV Midt-vest: Ny viden om faunapassager: Én hundelufter kan lægge naturbroerne øde
