Det faglige grundlag for revision af jagttiderne

I Vildtforvaltningsrådet er der bred enighed om at revision af jagttider skal ske på grundlag af en faglig biologisk vurdering med hensyntagen til foreningspolitiske ønsker om udvidelser eller begrænsninger. Fastsættelse af jagttid på nye arter samt fredning af arter, der traditionelt er drevet jagt på, forekommer dog kun i begrænset omfang – uanset ændringer i de biologiske forudsætninger. Ofte er det manglen på data og målsætninger for en art, der indirekte skaber bekymring hos organisationerne i Vildtforvaltningsrådet, og dermed hindrer Rådet i at nå til enighed.

I langt de fleste tilfælde, hvor arter mistrives, er årsagen typisk manglende eller ringe levesteder. Det er sjældent af jagten isoleret set er årsag til mistrivsel.

Målet er, at fastsættelse af jagttider skal ske som en integreret del af en dynamisk, biologisk forsvarlig og objektiv vildtforvaltning. Fremgangsmåden skal medvirke til, at der i Vildtforvaltningsrådet kan opnås enighed om eventuelle jagttidsændringer og ændringer i arternes aktuelle status som jagtbare eller ikke jagtbare. Dette skal sikre, at drøftelserne foregår med et stærkere udgangspunkt i fakta og mere konkrete faglige "spørgsmål".

Forudsætninger for jagttidsfastsættelse

Det er Vildtforvaltningsrådet, som er ansvarlig for indstillinger om revision af jagttider til Miljøministeren. Følgende tre elementer indgår i overvejelserne:

• Juridiske forudsætninger
• Biologiske forudsætninger
• Etiske overvejelser

Det betyder, at der kan fastsættes jagttid på en given art, hvis det lovgivningsmæssigt er muligt og internationale aftaler om jagttidsfastsættelse er overholdt. Dernæst skal det vurderes, om det biologisk set - ud fra et ønske om en bæredygtig jagt - er muligt at fastsætte jagttid. Endelig skal det være etisk forsvarligt.

Det faglige grundlag

Når jagttiderne skal revideres, er DCE, Århus Universitets gennemgang af arterne og tilhørende vurdering det helt afgørende vidensgrundlag.

Vildtforvaltningsrådet har nedsat et underudvalg - den faglig arbejdsgruppe for revision af jagttiderne. Medlemmerne repræsenterer de organisationer, som sidder i Vildtforvaltningsrådet. Arbejdsgruppen skal medvirke til den faglige proces og gennemgang af de arter, der er behov for/ønske om at revidere. Herefter vurderes arterne af DCE, som udarbejder det biologiske grundlag for den pågældende jagttidsrevision. På en række møder gennemgår arbejdsgruppen arterne og kommer med fagligt input, som tages med i en samlet vurdering.

Noget af det, DJ bl.a. har præciseret, er, at det ikke altid er relevant at medtage ynglebestanden som et led i vurderinger af jagttiden på trækvildtarter, idet en række trækvildtarter alene gæster DK uden for ynglesæsonen. Derudover mangler der data om de levende bestande, hvilket i nogle tilfælde er afgørende for en fremtidig vurdering af, om jagten på en given art er bæredygtig.

Adaptive forvaltningsplaner giver jagtmuligheder

DCE´s faglige gennemgang af arterne peger i flere tilfælde på, at skal udarbejdes en forvaltningsplan for at fastholde eller indføre jagttid. Det er normalt med henvisning til internationale aftaler og ofte vil en adaptive forvaltningsplan være den type plan der skal udarbejde. En adaptiv forvaltningsplan kan nemlig være et redskab til at indføre jagttid på arter vi ellers ikke vil kunne få jagttid på. Dermed viser den adaptive forvaltning sin styrke for os jægere, og perspektiverne når fagligheden kommer i højsædet.

Særligt for trækvildtet har de adaptive forvaltninger bevist deres værd for sikring eller udvidelse af jagttid, og i fremtiden vil der uden tvivl være flere arter, som vi vil kunne få jagttid på, hvis de er underlagt en forvaltningsplan.

Et godt eksempel på de adaptive forvaltningsplaner betydning og ikke mindst perspektiver for jagttiderne var da et enigt Vildtforvaltningsråd for år tilbage indstillede, at jagttiden på kortnæbbet gås igen skulle udvides til også at omfatte januar. Det var et skoleeksempel på, hvordan adaptive forvaltning giver mere jagttid, længe før vi ellers ville opnå øget jagttid. Havde vi ikke haft en adaptiv forvaltningsplan for kortnæbbet gås, ville vi ikke have fået udvidet jagttiden! Adaptiv forvaltning er en dynamisk forvaltning med mulighed for løbende tilpasning. Det medvirker til at sikre jagt og vil på sigt åbne mulighed for jagt på flere arter på et tidligere tidspunkt, end vi normalt ville kunne få det.

Helt tilbage i 2011 gik Danmarks Jægerforbund aktivt ind i at understøtte den adaptive forvaltningstilgang via projekt kortnæbbet gås. Jægerne tog medansvar.

Inddragelse af medlemmerne

DJ har forud for revidering af jagttiderne taget afsæt i de besluttede målsætninger for arterne, som er defineret via inddragelse af medlemmerne igennem lokale møder og input fra trækvildt-, hjortevildt og markvildtudvalgene.

Hjortevildtet

Indstilling til jagttider for hjortevildtet sker igennem de lokale regionale hjortevildtgrupper, så der sikres maksimal lokal indflydelse. Den Nationale Hjortevildtgruppe samler indstillingerne og afleverer det til den faglig arbejdsgruppe.

Endelig indstilling til ministeren, høring og ikrafttrædelse
Efter den faglig arbejdsgruppe for revision af jagttiderne har afleveret den faglige indstilling til Vildtforvaltningsrådet, gennemgår indstillingen en politisk proces for derefter at blive præsenteret for miljøministeren. I februar 2022 sendes ændringerne til jagttiderne i høring og overgår derefter i en politisk proces. Den 1. juli 2022 forventes det, at en ny jagttidsbekendtgørelse træder i kraft med de reviderede jagttider.

DJ’s politisk målsætning og overordnede mål for revision af jagttiderne er:

• At revisionen bygger på faglighed
• At arter, der kan bære en jagtlig udnyttelse, i udgangspunktet skal have en jagttid
• At anerkende, at adaptiv forvaltning for nogle arter er vejen til en jagttid
• At datagrundlaget for evalueringen er validt, og hvor der arbejdes med de nødvendige tidshorisonter
• At vi for relevante arter medvirker til at indsamle data, der kan supplere vildtudbyttestatistikken, så vi får større indsigt i den i nogle tilfælde meget ringe overensstemmelse mellem vildtudbytte og bestandstællinger, der kan være for givne arter
• At der skal arbejdes på at ”konvertere” regulering til jagt, så jagt fortsat anerkendes som aktiv naturforvaltning
• At jagttidsarbejdet også skal bruges til at fremhæve, at jagttid på arter medvirker til det nødvendige fokus på at udbygge og forbedre levestedsforbedringer for specifikke arter