OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 05. maj 2020

Tålmodigheden er opbrugt!

Med våbenfagligheden i højsædet i Dansk Våbenforum og oprettelsen af et dialogforum under Justitsministeriet så vejen for de våbenpolitiske sager forholdsvis farbar ud. Men virkeligheden har været en helt anden. Gang på gang er myndighederne løbet fra deres ord, så jægernes og skytternes sager er blevet udskudt i en uendelighed. Nu må det stoppe, mener formanden for jægerforbundets våbenudvalg.

Tekst: Morten Sinding-Jensen

Siden 2015, hvor daværende justitsminister Søren Pind (V) tog bl.a. jægerne alvorligt og ændrede knivloven, har Danmarks Jægerforbund haft en god dialog med Justitsministeriet, Rigspolitiet og de administrative centre, nu PAC. Mange sager er blevet rejst via våbenpakken i regi af Dansk Våbenforum, der består af DGI Skydning, Dansk Skytte Union, Danmarks Våbenhandlerforening og Danmarks Jægerforbund.

En række sager er naturligvis blevet løst undervejs, men trods den gode dialog har vi desværre oplevet, at myndighederne gang efter gang på bilaterale møder eller på møderne i dialogforum har lovet fremdrift på alle de uløste sager – uden resultat. Med til historien hører en procesforstyrrende, hyppig rotation blandt medarbejderne i Justitsministeriet, hvilket bevirker, at vi nærmest begynder forfra, hver gang der ansættes en ny kontorchef. Den aktuelle situation med Covid-19 har naturligvis heller ikke været befordrende for ekspeditionen af vores sager.

Faglighed og dialog

- Vi har generelt den tilgang til myndighederne, at vi identificerer et problem, foretager en faglig afdækning af årsagssammenhængene og er løsningsorienterede, så vi altid har et forslag til en løsning klar, inden vi kontakter myndighederne for en dialog om sagen, forklarer Marie-Louise Achton-Lyng, formanden for jægerforbundets våbenudvalg, og uddyber:

- Det er den metode, som, vi tror på, giver de bedste resultater i det lange løb. Det nytter sjældent noget at råbe op i medierne, trampe i gulvet eller slå i bordet, som nogle opfordrer os til.

Skuffelse på skuffelse

- Når det så er sagt, er der naturligvis en grænse for vores tålmodighed. Vi har været meget langmodige og har troet på myndighedernes løfter, men det er efterhånden blevet svært at skjule vores dybe skuffelse over den, efter vores vurdering, helt urimelige behandling, vi er blevet udsat for i lang tid, understreger Marie-Louise Achton-Lyng og fortsætter:

- Vi har de sidste tre år, altså også under den borgerlige regering, følt os decideret nedprioriteret af Justitsministeriet. Spørgsmålet er, om det er en politisk beslutning, at ca. 300.000 våbenbrugere skal nedprioriteres, eller om det er udtryk for en administrativ prioritering. Sidstnævnte kan vi under ingen omstændigheder acceptere. Måske et møde med justitsminister Nick Hækkerup snart vil være på sin plads, bemærker våbenudvalgsformanden retorisk og håber, at dette ønske kan imødekommes, set i lyset af at justitsministeren endnu ikke har kunnet afse tid til et interview til Jæger.

Status på en række våbensager

Følgende våbenpolitiske sager afventer stadig en afslutning. Nogle af sagerne er forholdsvis nye, mens andre går længere tilbage.

  • Planlagt høring af våbenbekendtgørelse og våbencirkulære forventes tidligst at ske her i maj ifølge Justitsministeriet. Det angår:

    A. Antal halvautomatiske såvel central- som randtændte rifler pr. jæger.
    B. Tilladelse til lyddæmper som en integreret del af riffeltilladelsen.
    C. Registrering af haglvåben i våbenpas længere end et år ad gangen.

  • Anvendelse af haglvåben i forbindelse med hundetræning:
    Jægerforbundets administration har udarbejdet et notat, som viser sammenhængen mellem hundetræning og jagt og dermed behovet for at kunne anvende haglbøssen til hundetræning uden for jagtsæsonen. Notat er sendt til Rigspolitiet med anmodning om et bilateralt møde.

  • Tilladelse til anvendelse af nye hylstre til genopladning af ammunition: Efter politiet nyfortolkning er der endnu ikke givet tilladelse til, at hjemmeladere må anvende nye hylstre til genopladning af ammunition. På forespørgsel om en ansøgningsvejledning har JM beskrevet, hvordan hjemmeladere kan ansøge ministeriet om en tilladelse til at anvende nye hylstre. Se nyhed på jægerforbundets hjemmeside.

  • Tilladelse til opbevaring af røgsvagt krudt (fra 2 til 5 kilo):
    Denne sag burde for længst være ude af verden for hjemmeladere, men der synes juridiske udfordringer i forhold til erhvervsdrivende. Justitsministeriet oplyser således at ”Sagen vedrørende opbevaring af krudt har beroet på faglige drøftelser mellem Rigspolitiet, Justitsministeriet og Beredskabsstyrelsen om udformningen af de nærmere regler i eksplosivstofbekendtgørelsen, der er særdeles komplekse. Det er primært forslaget om muligheden for, at erhvervsdrivende kan opbevare større mængder røgsvagt krudt på andre betingelser end tidligere (udkastets § 7a), der har givet anledning til drøftelser.”

  • Tilladelse til mørketræning med natsigtemidler vedr. mårhundebekæmpelse: I forbindelse med muligheden for at anvende natsigtemidler til mårhundebekæmpelse har der vist sig et behov for at kunne træne i mørke. Det har vi forespurgt Rigspolitiet om, men afventer stadig svar.