Ny vildtskadebekendtgørelse er trådt i kraft
En længe tiltrængt revidering af vildtskadebekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli. Det betyder et endeligt opgør med meget af det tunge bureaukrati, der tidligere kendetegnede området, og bedre muligheder for især regulering af de invasive rovpattedyr.
Vildtskadebekendtgørelsen er blevet revideret, hvilket primært får betydning for regulering af invasive arter, herunder især mårhund og vaskebjørn, som nu omsider kan gennemføres med langt mindre bureaukrati end hidtil. Ud over betingelser for regulering af invasive arter, er der tale om nogle få justeringer. Bekendtgørelsen trådte i kraft med virkning fra 1. juli 2020.
Lysforstærkende sigtemidler og håndholdte natkikkerter
Regulering af mårhund og vaskebjørn må nu ske ved hjælp af lysforstærkende sigtemidler på anlagte foderpladser, vel at mærke uden forudgående tilladelse fra Miljøstyrelsen. Bemærk, at der stadig skal søges tilladelse hos politiet til erhvervelse af disse sigtemidler. Det gælder også lysforstærkende elektronik, som monteres på riflens eksisterende sigtekikkert.
Ligeledes må man uden forudgående tilladelse anvende håndholdte lysforstærkende eller termiske kikkerter til lokalisering af vildtet i forbindelse med regulering af mårhund og vaskebjørn. Læg dog mærke til, at termiske sigtemidler ikke må anvendes.
Vaskebjørn og regulering fra hus
Vaskebjørnen er en af de invasive arter der ser ud til at kunne finde fodfæste i Danmark. Derfor er der stor opmærksomhed på deres tilstedeværelse og mulighederne for at regulere dem effektivt. Da der er tale om et dyr som er overvejende nataktivt, er det fremover muligt at regulere den hele døgnet på lige fod med mårhund. Vel at mærke uden forudgående tilladelse.
Ved regulering af undslupne pelsdyr, som har opnået status som vildt (herunder mink) og arter på EU’s liste over invasive ikke hjemmehørende arter, må der nu anvendes elektroniske kommunikationsenheder, f.eks. vildtkameraer, i forbindelse med selve reguleringen. Det gælder bl.a. arter som nilgås, bisamrotte, amerikansk skarvand, muntjak, vaskebjørn, mårhund og sumpbæver.
Ligeledes gælder, at arterne fremover må reguleres fra hus. I praksis betyder det, at boliger, lader og lign. kan anvendes som skjul i forbindelse med f.eks. regulering af mårhunde og vaskebjørne på anlagte foderpladser.
Buer, bukkejagt og regulering
For at imødekomme buejægeres mulighed for at regulere mårhund og vaskebjørn, som må blive antruffet i forbindelse med bukkejagt, er det nu tilladt, uden forudgående tilladelse, at regulere disse to arter i forbindelse med bukkejagt. Ønsker man at nedlægge mårhund og vaskebjørn med bue som led i regulering på andre tidspunkter, skal der fortsat søges om tilladelse til dette hos Naturstyrelsen.
Ud over de nævnte eksempler, er der foretage mindre justeringer af reguleringstidspunkter for kronvildt og reguleringsperioden for ringduer.
Læs mere i Vildtskadebekendtgørelsen.
