Ny rødliste viser bekymrende udvikling

Rødlisten er en oversigt over 13.277 danske plante-, dyre- og svampearters risiko for at uddø. Det svarer til 37 pct. af alle kendte arter i Danmarks natur. Rødlisten giver et samlet overblik over, hvor truet en art er, og om artens antal og levesteder er stabile eller har frem- eller tilbagegang. En sammenligning af vurderingerne i Rødliste 2010 og Rødliste 2019 viser, at arterne generelt er blevet mere truede i perioden.

- Det er en stærkt bekymrende udvikling som viser, at vores natur fortsat skriger på forbedring af levesteder, højere biodiversitet og mere plads. Der er en helt tydelig sammenhæng mellem rødlisten og den manglende plads og kvaliteten af vildtets levesteder, lyder det i en kommentar fra Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund.

Jagttid kan have en positiv effekt

Det kan måske undre, at Rødlisten indeholder fuglearter, der stadig er jagttid på. Hvordan kan man tillade jagt på arter, der er truede af udryddelse?

- Det kan lyde selvmodsigende, men der kan sagtens være jagttid på en rødlistet art, siger Niels Søndergaard, jagtfaglig chef ved Danmarks Jægerforbund.

Han forklarer, at det i Danmark er DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som, ud fra en faglig vurdering af hver enkelt art, vurderer, om jagten er bæredygtig eller ej.

- Hvis jagten kan have en negativ betydning for bestandens udvikling, så er der selvfølgelig ikke jagttid på arten. Men ofte ser vi, at jagten faktisk ikke betyder noget. Snarere tvært imod. Lad mig komme med et eksempel: Edderfuglen er en rødlistet art, som der fortsat er jagttid på. Hos edderfuglene er der et naturligt overskud af hanner, og det er kun hannerne, vi driver jagt på. På den måde trues bestanden ikke, forklarer Niels Søndergaard.

Dertil kommer at en art godt kan være rødlistet i Danmark, men ikke er det på bestandsniveau, f.eks. hjejlen, der ikke er truet på internationalt niveau, og er i fremgang.

Jagtbare arter i landbrugslandet

Faktisk kan jagttid ofte hjælpe til med at forbedre en truet arts vilkår. Det kan forekomme ambivalent, men den er faktisk god nok:

- Det er fordi jagttid på en art sikrer den nødvendige bevågenhed, sådan at der fortsat er fokus på levesteder og bedre trivsel. Det er jægerne, der udfører den natur- og vildtpleje og forbedring af levesteder, der skal til for at sikre jagten - og dermed også artens overlevelse, siger Niels Søndergaard og påpeger en positiv udvikling blandt en række jagtbare arter, der yngler i Danmark.

Således fremgår haren nu ikke længere på rødlisten, hvorimod en række trækfugle nu er truede på forskellige niveauer. En række af disse arter er helt almindelige og tilknyttet landbrugslandet, og det giver endnu en gang anledning til at undre sig over, at regeringen ikke prioriterer naturen i landbrugslandet. Flere af løsningerne med udvidelse og forbedringer af levesteder kan ovenikøbet kombineres med god driftsøkonomi i landbruget.

Læs også artiklerne:

• Regeringen prioriterer ikke naturen i landbrugslandet
• Kongres fokuserer på udtagning af landbrugsjord