OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 26. marts 2020

Nilgåsen - den flyvende fjende

Den invasive nilgås er en aggressiv fugl med ringe tolerance overfor andre ynglefugle. Derfor må den let genkendelige gås reguleres året rundt, og alle jægere opfordres til at holde øje med den på reviret. Ja, faktisk er vi forpligtet til at bekæmpe den.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Thomas Iversen

Nilgåsen figurerer på EU’s liste over invasive arter, som medlemslandene er forpligtiget til at bekæmpe – i lighed med f.eks. kæmpebjørneklo, mårhunde og signalkrebs.

For nilgåsen, som er naturligt hjemmehørende syd for Sahara og i den egyptiske nildal, er aldeles uønsket i den danske natur. Dens tendens til aggressiv hævdelse af sit territorium kan gå slemt ud over andre ynglefugle. Nilgåsens dominerende adfærd overfor andre fuglearter kan forhindre hjemmehørende arter, særligt mindre arter som ænder og blishøns, i at etablere sig i områder, hvor Nilgåsen er til stede. Den kan også hybridisere sig med andre gåsearter som Canadagås og Grågås eller med den beslægtede gravand.

Desuden har den et højt spredningspotentiale.

- Som medlem af EU er Danmark forpligtet til at bekæmpe nilgåsen, og det er jo oplagt for jægere at være opmærksomme på denne art, da de er de eneste, som har mulighed for at regulere dem. At forholde sig til de invasive arter, er en væsentlig del af naturforvaltningen og et både oplagt og enkelt sted at starte, siger Jesper Kjær Illemann, konsulent og projektleder i Danmarks Jægerforbunds indsats mod invasive arter.

Han anbefaler derfor stærkt alle jægere om at skrive sig nilgåsen bag øret, så de altid er OBS på den, når de færdes i naturen.

Regulering året rundt

Nilgåsen bekæmpes ved jagt og ikke mindst regulering, som må finde sted året rundt uden særlig reguleringstilladelse. Det vurderes, at arten vil være vanskelig at udrydde, hvis den først får etableret en større bestand. Så det er bare om at komme i gang.

De danske nilgæs trækker som regel sydpå til frostfrie områder om vinteren, men når vintrene er milde - som den, vi netop har haft - bliver fuglene typisk i landet, og kan undertiden observeres i store flokke.

Nogle mener at den er pæn med sin spraglede fjerdragt - andre er enige om at den er temmelig grim. Nilgåsen gjorde sit indtog i den danske fauna i begyndelsen af 1980’erne, og for cirka 20 år siden registrerede man det første ynglende par. Siden er den set mange forskellige steder ved ferskvandssøer, særligt søer i grusgrave, på enge og lignende fugtige områder.

I 2009 blev der ifølge DOF rapporteret om yngel på 7-8 lokaliteter i Danmark, fortrinsvis i Sønderjylland.

Lette at genkende på søen og i luften

Som nævnt holder nilgåsen særligt af at slå sig ned ved ferskvandssøer og andre fugtige områder, hvor de hovedsageligt lever af græs og afgrøder, ligesom de fleste andre gæs. På grund af nilgåsens trang til at hævde eget territorium - også indenfor egne rækker - findes der typisk kun et enkelt par i en sø.

Fuglen er let at spotte på grund af dens udseende.
Den er ca. 70 cm lang og har et vingefang på ca. 120 cm. og en vægt mellem 1,5-2 kg. Udover den brogede fjerdragt genkendes den desuden på sin tydelige mørkebrune øjemaske, en mørk plet på bugen og på et stort hvidt felt på vingeoversiderne. Benene er lange og blegrøde.