Grundfærdighederne
dæk og indkald

Kender du dette udtryk: Jamen den kan derhjemme! Det kan den helt sikkert, og derfor er det også en forståelig frustration, der kommer til udtryk, når hunden ikke vil gøre det rigtigt til træning. Der er mange årsager til dette. Men jeg vil tage fat i to faktorer, som for de fleste er medvirkende årsager til, at det fungerer hjemme og ikke på træningspladsen.

Første årsag er, at når man i indlæringen af en grundfærdighed, såsom dæk, træner i trygge og rolige omgivelser i hjemmet, så vil det at flytte øvelsen til andre vilkår med sikkerhed være en opgave, som hunden kan have svært ved at løse. Specielt for unge hunde uden stor erfaring kan dette være en udfordring, da der på træningspladsen er mange forstyrrende elementer, som ikke er til stede i hjemmet (andre personer, hunde, dufte, vand, vildt etc.).

En anden årsag er, at man som hundefører gerne vil vise instruktøren, og ikke mindst de andre kursister, hvor langt man er nået derhjemme. Her overgår vi af og til vores egen og hundens formåen. Vi vil have større sandsynlighed for succes, hvis vi husker at et par skridt baglæns i øvelsen ift. niveauet derhjemme.

Hvis man i hjemmet har lavet en ”perfekt” dækøvelse, og kan gå 10 meter væk fra hunden, uden at den rejser sig, så bør man starte med et mindre krav. Det minimerer hundens mulighed for at lave fejl. Start med at dække hunden af to til tre gange uden at gå væk fra den. Dæk herefter hunden af, og start med at gå en eller to meter fra den. Som afslutning på øvelsen og for at vise, hvor langt man er kommet derhjemme, kan man så dække hunden af og gå fem til syv meter væk.

Grunden til, at dæk og indkald kædes sammen i denne artikel, er, at specielt disse to færdigheder ofte er årsag til mange frustrationer mellem hund og fører, når uddannelsen som jagthund skal hænge sammen hen mod slutningen af grundtræningen.

Kontrol af kommando

Kontroller, at hunden faktisk kommer, når du kalder, og ikke kun reagerer på ”vingebask” og klap på låret. Hunde reagerer mere på fysiske tegn, end på det talte ord. Derfor kan du træne hjemkald uden ord, hvis du laver for eksempel "vingebask" (som er meget synligt) eller klap på låret. Men husk også at træne hunden i den talte kommando.
Indkald.

Indkald synes for mange at være en nem øvelse, og det er det som udgangspunkt også. Men det er også en øvelse, som kan skabe frustrationer, når den medfører, at hunden løber hjem til føreren fra f.eks. øvelsen sit, stop eller dæk, uden at der er blevet kaldt på den.

Den optimale og hurtigste indlæring på en kommando er, hvis kommandoen kommer nøjagtig samtidigt med, at adfærden indtræder. Når vi starter med indlæring af grundfærdigheder på en lille hvalp, vil indlæringen derfor være størst, hvis indkald (f.eks. hundens navn) kommer i det sekund, hunden af sig selv vender rundt for at løbe hjem.

Det er vigtigt, at det samtidig har værdi at løbe hjem. Hvis det, man løber hjem til, er ingenting, så øger det ikke sandsynligheden for gentagelse. Hvis hunden derimod løber hjem til stor ros, glæde, godbid og anden belønning, så vil det altid øge sandsynligheden for gentagelse.

I forbindelse med indkald bruger de fleste en ”hjælper” ved med begge arme at lave tydelige ”vingebask” afsluttende med klap på begge lår. Dette er en god hjælp, når hunden på jagt er kommet langt fra jægeren, og man gerne vil fange hundens opmærksomhed uden at råbe, så alle kan høre det. Det er vigtigt at huske på, at hunden som udgangspunkt prioriterer fysiske signaler frem for verbale kommandoer.

Derfor er det vigtigt med jævne mellemrum at kontrollere, hvad det er, hunden reagerer på. Jeg har flere gange lavet en øvelse, hvor hundeføreren med ryggen til hunden skal lave indkald. Flere hunde reagerer slet ikke på navnet, idet hjælperen mangler, nemlig ”vingebask” med armene. På samme måde oplever jeg ofte, at hundeføreren ved indlæringen af indkald – uden at tænke over det – samtidigt laver en lille bevægelse med hånden eller et nik med hovedet. Når så denne ”lille hjælper” ikke er synlig for hunden, ved den ikke, hvad den skal gøre, når der bliver kaldt.

Dæk

Dæk er en øvelse, der kan defineres som: ”Læg dig ned, og bliv liggende, indtil jeg giver dig en anden kommando. Dæk bliver dog af mange hundeførere med små racer erstattet med sit, da det ikke giver mening i en jagtsituation at dække en lille hund af i højt græs. Den kan ganske enkelt ikke orientere sig mht. hundeføreren eller jagten.

Dæk kan, som alle andre grundfærdigheder, indlæres på forskellig vis, men som tidligere nævnt, så sker indlæring bedst og hurtigst, hvis kommandoen kommer i det øjeblik, adfærden udføres. Hvis man er konsekvent i sin indlæring og har fokus på sin hund, vil man kunne udnytte, at hunden selv tilbyder adfærden. Alle hunde lægger sig ned mange gange i løbet af dagen. Hvis man som hundefører er opmærksom på dette og tilfører kommandoen dæk i samme øjeblik, som adfærden indtræder, vil der ske en sikker og hurtig indlæring.
Hvis man vil hjælpe hunden, så er dæk en direkte forlængelse af sit. Når hunden sidder og kikker op på hundeføreren, føres hånden, eventuelt med en godbid eller andet af værdi for hunden, hurtigt og direkte forbi hundens snude og ned på jorden. Hunden vil følge hånden, og fra sit er der kun mulighed for at lægge sig. Nu er det så vigtigt, at hunden bekræftes i rigtig adfærd ved ros, godbid eller andet, som har værdi for hunden.

Hvis hunden ikke dækker på kommando, giver det ingen mening at trække hunden ned i line og halsbånd, indtil den ligger. Med dette opnår du kun et ringere forhold mellem hund og fører samt en usikker hund. Sandsynligheden for en sikker afdækning vil være væsentligt mindre, end hvis dæk er indlært uden korrektion. Grunden til, at hunden ikke dækker af, er mere hundeførerens manglende evne til at indlære kommandoen dæk, end det er hundens manglende evne til at efterkomme den.

Aldrig indkald fra sit eller dæk under indlæring.

Jeg har ofte oplevet, at dæk eller sit bliver brugt i forbindelse med indkald, idet det er nemmere for hundeføreren at træne indkald, når hunden bliver siddende eller liggende. MEN tænk lige over, hvilken skjult læring der sker.

Hver gang du kalder din hund hjem fra dæk eller sit, bekræfter du overfor hunden, at det er i orden at flytte sig. Det konflikter senere i indlæring af stop eller dæk på distance, idet mange hunde konstant ligger/sidder med forventningen om at blive kaldt hjem, og derfor flytter sig uden tilladelse.

Gør det nemmere for hunden

I indlæringen af dæk eller sit går jeg altid tilbage til min hund, og roser den for at blive siddende eller liggende. Dette gør jeg ved at give den en godbid. Denne godbid giver jeg ved afdækning kun mellem hundens forben, så hunden aldrig oplever, at det er i orden at flytte sig op til hånden for at tage selv.

Indkald indlæres på gåturen, eller når hunden løber frit rundt i forbindelse med træningen hjemme. Alternativt bruger jeg en hjælper, som holder hunden, mens jeg løber væk og kalder på den. Dette medfører også et hurtigere og mere direkte løb hjem til mig.

God træning!

Dette er tredje afsnit i Danmarks Jægerforbunds serie om hundetræning. Læs de tidligere afsnit her:

• 1. afsnit: Fundamentet i hundens uddannelse
• 2. afsnit: Grundfærdighederne Sit og Nej