OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 04. august 2020

Grundfærdigheden Stop

Femte afsnit i jægerforbundets sommerserie om hundetræning handler om kommandoen Stop. I indlæringen af grundfærdighederne er det vigtigt at tænke på hundens drivkraft og motivation i træningen. Stop er bestemt ingen undtagelse. Læs med her.

Tekst og Foto: Ove Dam Hedegaard

Positiv forstærkning (godbidder og ros) øger sandsynligheden for gentagelse af adfærd. Det er vigtig og brugbar viden i uddannelsen af jagthunden. Men i indlæringen af grundfærdigheden stop, så er det også vigtigt, at vi, i højere grad end ved de øvrige grundfærdigheder, tænker på hundens drivkraft og motivation.

Hvad er indlærings-, uddannelses- og vedligeholdelsesfasen egentlig? Det kommer jeg ind på i denne artikel.

Positiv forstærkning øger som tidligere nævnt sandsynligheden for gentagelse af en adfærd. Derfor forstærkes adfærden positivt, indtil hunden har både kendskab til og forståelse for den ønskede adfærd. Når hunden f.eks. kan udføre øvelsen sit hjemme i stuen 10 gange ud af 10, så er der ret stor sandsynlighed for, at hunden både tillært sig kendskab til og forståelse for kommandoen. Nu skal hunden uddannes i færdigheden sit. Nu ændrer vi vilkårene (husk krav, vilkår og kriterie fra tidligere artikel) ved at lave øvelsen ude i haven, på stranden, i gågaden osv.

Når hunden også kan under de nye vilkår, så er grundfærdigheden både indlært og uddannet hos hunden, og hundeføreren kan være næsten 100 pct. sikker på, at hunden har både kendskab til og forståelse for sit, uanset hvilke vilkår den præsenteres for.

Nu tror de fleste hundefører, at sit er, som det skal være, men det er det ikke helt. Indlærings- og uddannelsesfasen er på plads, men mange glemmer så den sidste vigtige del; nemlig vedligeholdelsesfasen. Med et fint ord hedder det ekstinktion. Når en adfærd ikke vedligeholdes, så ”slukkes” adfærden helt eller delvist. Summen af gode gentagelser giver erfaringen.
Der er temmelig sikkert nok nogen, der sidder tilbage med fornemmelsen af, at det kan tage lang tid at komme igennem indlæring og uddannelse, før man kommer til vedligeholdelse. Men tænk over, at f.eks. øvelsen sit måske kun tager 2 - 3 uger, før hunden har både kendskab og forståelse, mens det med andre øvelser kan tage flere måneder.

Og tænk over, at hunden kan være i indlæringsfasen i forhold til en grundfærdighed, mens den på samme tid kan være i uddannelses- og/eller vedligeholdelsesfasen i en anden grundfærdighed.

Stop

At hundeføreren er i stand til at stoppe sin hund, er meget vigtigt. Specielt i forhold til jagt, men også som familiehund kan det have overordentlig stor betydning, at hunden kan stoppe, blive, dække, eller hvilken kommando man nu bruger, til at stoppe hunden i en uhensigtsmæssig adfærd.

Indlæring af stop lægger naturligt i direkte forlængelse af sit-øvelsen. Når hunden har indlært sit, så begynd at bevæge dig væk fra hunden. Det er vigtigt at bekræfte hunden i rigtig adfærd, og det er vigtigt i indlæringen at minimere muligheden for fejl. Lad være med at starte med at gå 10 skridt væk fra hunden. Start med at gå et halvt skridt væk. Gå tilbage, og ros/beløn hunden for at blive siddende. Øg herefter kravene, altså afstanden til hunden, gradvist. Husk altid at gå tilbage til hunden, og bekræft den i rigtig adfærd.

Nu har hunden indlært at blive siddende, og du kan nu bevæge dig rundt om den og langt væk fra den. Denne øvelse er nu på vej til at blive uddannelse. Du ændrer vilkårene fra træningspladsen til andre steder, som tidligere beskrevet. Kald ikke hunden hjem til dig under indlærings- og uddannelsesfasen. Vent til næste step/indlæring

For nu bliver det rigtig sjovt. Du starter en ny indlæring op. Hunden skal flytte sig fra A til B, mens du bliver stående. Din hund skal under bevægelse stoppe på din kommando. Igen skal muligheden for fejl minimeres. Jeg beder min hund om at sætte sig, hvorefter jeg går 8-10 meter væk fra den og laver et indkald. Første gang stopper jeg min hund, når den er en halv meter fra mig, anden gang stopper jeg hunden, når den er en meter fra mig osv.

Stopper den ikke på f.eks. 5 meter, flytter jeg øvelsen tilbage, og stopper den igen nogle gange på 4 meter, inden jeg igen øger kravet, og stopper den på fem meter. Husk, at det i indlæringen er vigtigt at bekræfte hunden i rigtig adfærd. Så stopper min hund på kommandoen, går jeg hen til den og roser og giver den en godbid, hvilket øger sandsynligheden for, at hunden gentager adfærden. Kravene øges, og hunden skal nu stoppe på kommando, uanset hvor på træningspladsen den befinder sig.

Drivkraft og motivation

Mange kan fejlagtigt få den opfattelse og tro på, at deres hund nu kan stoppe til enhver tid og i enhver situation, hvilket desværre ofte bliver til en uheldig oplevelse, når de første gang kommer på jagt.

Alle hunde er udstyret med drivkraft af forskellig størrelse. Lad os kalde det motoren. Jo større motor, desto mere kræver det godt kendskab til gaspedalen og gode bremser for at kontrollere. Jeg vil forklare det på en anden måde. Vores jagthunde er generelt udstyret med en stor motor i forhold til jagt. Langt de fleste får indlært stop med vilkår (gaspedalen), hvor benzintilførslen til motoren kan styres. Men hvad sker der med benzintilførslen og evnen til at bremse, når hunden rejser en hare på jagt?

Når hunden skal stoppe, når vi beder den om det, uanset hvor stor drivkraften er, kan teorien om baglænskædning bruges med succes. Stop hunden blot en halv meter fra dig. Når hunden er stoppet, kaster du en dummy – bold – eller andet bagud fra dig. Dette øger hundens mængde af drivkraft, da hunden rigtig gerne vil hente bold eller dummy (jagtinstinktet). Du minimerer muligheden for, at hunden kan lave fejl, da du hurtigt kan afbryde øvelsen. Igen øger du kravene stille og roligt til, at du kan kaste bagud, fremad, til siderne eller lige hen over hovedet på hunden - uden at den flytter sig.

Mængden af drivkraft øges i takt med, at kravene til hunden bliver større. Næste skridt kunne være, at kaste f.eks. 5 dummyer, hvorefter hunden skal gå fri ved fod, eller foretage et søg et andet sted, uden at løbe efter de kastede dummyer. Kun vores egen fantasi sætter grænser for indlæringen. Hvis hunden kan, og den udviser både kendskab og forståelse for øvelsen, så kan du nu tillade dig at gå fra indlæring til uddannelse ved at ændre vilkårene.

Motivation er en adfærd med tankevirksomhed, og når vi øger mængden af drivkraft, påvirker vi også hundens motivation. Det kan ofte se ud som om, at hundens motivation er høj nok til at træne endnu mere, end den reelt kan. Så pas nu på! Husk at holde pauser af kortere eller længere tid, så hunden bevarer motivationen for at indlære og for øvelsen.

God træning!


Dette er femte afsnit i Danmarks Jægerforbunds serie om hundetræning. Læs de tidligere afsnit her: