OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 24. januar 2020

Godt tilbud fra
Det Grønne Museum

Danmarks nationale museum for jagt, skov og landbrug, Det Grønne Museum, åbner for den nye sæson den 1. februar 2020. Alle, der køber billet den første måned, får automatisk et årskort til museet.

Et årskort med i handlen til alle besøgende i en hel måned. Sådan lyder det gode tilbud når Det Grønne Museum og Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum åbner for sæsonen 1. februar 2020. Museerne håber, at det vil betyde flere lokale gæster henover hele året.

I 2020 har museerne en række spændende udstillinger og aktiviteter på programmet. Man kan blandt andet opleve særudstillingerne ”Stort” på Det Grønne Museum, hvor man kan opleve de største fortællinger fra skovens historie.

I løbet af året afholdes der temadage såsom 1700-talsfestival, Skovfestival, DM i vildtmad og Jul på Gammel Estrup. I alle skoleferier er der særlige børneaktiviteter, så der er masser af tilbud at vælge mellem.

Årskortet gælder til begge museer og koster normalt 185 kr. I hele februar måned får man automatisk et årskort med, når man køber almindelig entrebillet til 90 kr. Børn under 18 år har altid gratis adgang på de to museer.

Besøg Det Grønne Museum online her.