7. temadag om forvaltning af pattedyr og fugle

Menneskers adfærd har en påvirkning på flora og fauna, og ikke mindst deres levesteder. Jordens befolkning er pt. på over syv milliarder mennesker, er der nærmest ingen steder, der kan sige sig fri for menneskelig påvirkning. Det medfører også et stort pres på de levesteder, der er tilbage, og mennesker påvirker i større og større grad de vilde dyr både direkte og indirekte. På den årlige temadag i Aarhus præsenterede en række forskere resultater fra undersøgelser, der har udgangspunkt i de forstyrrelser fugle og pattedyr oplever.

Det larmer i havet – og levestederne er væk

Et af konferencens emner var havpattedyrene og deres udfordringer under vandet. 99,7 pct. af alle naturlige stenrev i Danmark er blevet fjernet, og stenene er anvendt til at bygge moler og andet. I dag er der fokus på at genoprette stenrevene, så fiskeyngel og fisk igen kan få skjul og levesteder på havbunden. Og undersøgelser viser at fisk og dermed marsvin og sæler kvitterer for indsatsen. De nye stenrev virker og der indfinder sig hurtigt et varieret miljø på og omkring revene.

I den forbindelse viser vindmølleparkerne sig også at have en rolle. Etablering af vindmøllernes fundament er forbundet med store forstyrrelser, men nogle af disse forstyrrelser kan med de rette redskaber nedbringes. Når møllerne er etablerede, fungerer fundamenterne som små rev, der tiltrækker en stor variation af liv. Undersøgelser viser, at sæler fødesøger, endda systematisk, i vindmølleparkerne.

Støj fra blandt andet skibstrafik på havet giver store udfordringer for havpattedyrene, da det sætter deres navigation og fødesøgningsapparat midlertidigt ud af funktion, hvilket efterlader dyrene i en meget sårbar position. Dertil kommer problematikken omkring bifangst af marsvin i fiskernes net, som man fortsat ikke har en løsning på.

Kajakkers forstyrrelser på fældende knopsvaner

Rekreative aktiviteter er stigende, og flere og flere mennesker finder et frirum i naturen hvor de blandt andet løber, cykler og dyrker andre mere eller mindre forstyrrende aktiviteter, set fra dyrenes perspektiv. Derfor havde en række forskere og studerende igangsat en undersøgelse i Roskilde fjord, med støtte fra blandt andet Nationalpark Skjoldungernes land. Nationalparkerne i Danmark står generelt overfor en udfordring omkring balancering af rekreative interesser, turister og det naturgrundlag, der har medført en udpegning.

I forsøget havde man bevidst ladet kajakker sejle ind i flokke af fældende svaner på Roskilde Fjord. Herefter er deres respons, flugtafstand mv. registreret. Resultaterne viser, at svanerne i høj grad er påvirket af forstyrrelsen, og det øger deres energibehov med 34 pct. Projektet er på baggrund af resultaterne kommet med en række konkrete anbefalinger blandt andet, at kajakroerne skal forsøge at holde en afstand på minimum 300 meter og være meget opmærksomme på ikke at sejle direkte ind i flokkene, men i stedet at sejle udenom og gerne i et lavt tempo.

Støjen følger med vinden

Et andet interessant oplæg kom fra Jesper Madsen, der har udført en undersøgelse omkring skudstøjens effekt på vandfugle i forbindelse med indførelse af jagt på grågæs i august måned.

En af de overordnede konklusioner er at meteorologien har en afgørende betydning for hvordan fuglene i området reagerer på skudstøj i det område, der skydes i. Vindens retning er afgørende for hvordan støjen spredes, og dermed også på hvordan fugle påvirkes. Resultaterne viste at fuglene i en 300 meters zone reagerede på støjen i ca. 30 pct. af tilfældene, men fuglene forlod ikke områderne. Modsat forholdt det sig i efteråret, hvor fuglene forlod områderne ved skud. En af de vigtigste konklusioner fra undersøgelsen er, at forstyrrelse af fuglene i høj grad afhænger af, hvordan forstyrrelse defineres, og hvad man politisk vil acceptere.

Bly – en tikkende bombe?

Med startskuddet fra en hundeprop pistol var alle vågne, da der blev holdt et oplæg med titlen ”Bly i ammunition – en tikkende bombe under arter og økosystemerne?”, ved Niels Kanstrup. Bly er på vej ud, og det er der gode grunde til. Nogle af dem er at begrænse forurening af økosystemerne med bly, og for at forhindre et unødvendigt indtag af bly via vildt som spise. Eller som Kanstrup siger det – ”eller i det hele taget for at sikre jagtens bæredygtighed”.

Vil du fordybe dig?

Dette var et kort resume omkring en håndfuld indlæg fra en lang dag. Har du interesse i at fordybe dig, eller læse mere om de andre emner fra dagen, så har Aarhus Universitet frigivet alle indlæg fra temadagen her.