Seminar Førskuds-arbejdet
Der har været en generel efterspørgsel på muligheden for et kursus målrettet førskuds-arbejde, under hensyntagen til racespecifikke egenskaber. Dette ønske er vi glade for at kunne efterkomme, og har i den forbindelse fået fat i nogle af landets allerdygtigste jagthundeinstruktører på dette område.
Som tidligere annonceret her på hjemmesiden kan vi i Danmarks Jægerforbund nu tilbyde to heldagskurser målrettet det arbejde, der ligger før skuddet med 2 store kompetencer inden for området. Datoerne er fundet og kurserne afholdes henholdsvis centralt i Jylland samt centralt beliggende på Sjælland. Nærmere placering annonceres, så snart de rette terræner er fundet.
![](/media/12742/camilla-møgelhøj.jpg)
Camilla Møgelhøj har mange års erfaring med stående jagthunde, hvilket hun blandt andet viste til VM i Hubertus i 2018, hvor hun kom hjem med en guldmedalje for hold. Camilla har selv ruhåret hønsehund og er Danmarks Jægerforbunds hundekoordinator i kreds 3.
![](/media/12743/per-jensen.jpg)
Per Jensen har ligeledes mange års erfaring, men med Springer Spaniel. Per er ikke kun dygtig i førskud blandt de stødende racer, men har også stor erfaring indenfor førskud for de apporterende racer. Per har flere gange ført sine spaniels til mesterskabet i Spanielklubben.
Vi har valgt at afholde kurset for både de stående og de stødende/apporterende hunderacer samme dag og med udgangspunkt i samme jagtforening, hvilket skaber grundlag for erfaringsudveksling før og efter dagens program. Kurserne er som nævnt for hundeførere med hhv. stående og stødende/apporterende hunde målrettet indlæring frem mod den første jagt. Der vil blive lagt vægt på søg – stand – flush m.m. og vigtigst af alt, bliver der lagt vægt på lydigheden i forbindelse med førskuds-arbejdet.
Der skal medbringes egen hund på kurset, der henvender sig til jagthunden i indlæringen frem mod den første jagt. Max 10 stående og 10 stødende/apporterende hund på hvert kursus.
Prisen for kurset er kr. 900,- for medlemmer af Danmarks Jægerforbund og kr. 1.800 for ikke-medlemmer.
Tilmelding sker via hjemmesiden/flexmind på nedenstående link:
Jylland: søndag den 30. juni 2019 kl. 09.00 – 16.00 (frist for tilmelding 23. juni)
Seminar Førskudsarb. Jyl. - Stående hund: http://flexbillet.dk/dj-kursus/event/y4aamh
Seminar Førskudsarb. Jyl. - stødende/apporterende: http://flexbillet.dk/dj-kursus/event/4vhlo2
Sjælland: søndag den 11. august 2019 kl. 09.00 – 16.00 (frist for tilmelding 4. august)
Seminar Førskudsarb. Sj. - Stående hund: http://flexbillet.dk/dj-kursus/event/1jy9hg
Seminar Førskudsarb. Sj. - Stødende/apporterede: http://flexbillet.dk/dj-kursus/event/oms11l
Så vil du have mere i rygsækken målrettet førskuds-arbejde, så er her en helt unik mulighed for dette.