OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Resultater, DJ's vinderklasse forår 2019

Så har vi resultaterne klar fra forårets 4 vinderklasseprøver.

Tekst: Jytte Harder

Danmarks Jægerforbund har i perioden 14. - 22. marts afholdt i alt 4 vinderklasseprøver. 

Vinderklasseprøver henvender sig til hundeejere, der med deres jagthund har kvalificeret sig i henhold til de fælles markprøveregler, og prøverne er opdelt for engelske og kontinentale racer. Hundene opdeles i hold og afprøves parvis i det åbne landskab. 

I år afvikledes prøverne for de engelske racer på terræner omkring Schackenborg og Holbæk. De kontinentale racer dystede i henholdsvis Stouby ved Juelsminde og i Stenlille. En stor tak skal lyde til prøvelederne, der havde lagt alle kræfter i, for at få arrangementet til at klappe til mindste detalje.

Præmieringerne for de fire vinderklasseprøver kan ses her.