OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Jægerforbundets DNA er frivillighed

En lang række af projekter og indsatser i Danmarks Jægerforbund begynder som fondsstøttede initiativer, som skal stå på egne ben når støttekronerne løber tør. Og det lykkes kun på grund af de frivilliges engagement.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Det handlede om frivillighed og projektmidler, da Nordea-fonden og Villum-fonden mødte en række organisationer til debat på Naturmødet. Jægerforbundet var repræsenteret af jagtfaglig chef Niels Søndergaard, og hans budskab var som hugget i granit:

- Det er uhyre vigtigt for os, at de frivillige påtager sig et medejerskab fra starten af. Uden de frivilliges massive engagement og opbakning, kan ingen projekter overleve, understregede Niels Søndergaard under debatten.

Temaet for debatten var projekternes efterliv. Altså hvordan de gøres levedygtige efter endt projektperiode, og når fondsstøtten løber ud. Hvordan man kommer fra projekt til drift, og hvordan man sikrer sig, at projekterne forankres godt og varigt bidrager til samfundet. Scenen var sat i en stor, rund teepee med en lille ovn i midten. Der blev fyret med brænde og serveret kiks og dampende varm cowboy-kaffe fra gryde undervejs, mens tilskuere og debattører sad på flækkede træstammer og fåreskind. Vinden ude fra Vesterhavet ruskede i teltdugen.

Både formidling og forskning

I Danmarks Jægerforbund starter mange aktiviteter som fondsstøttede initiativer, som efterhånden vokser sig modne nok til at kunne stå på egne ben. Både markvildt- og mårhundeindsatserne og flere forskningsprojekter er oprindelig vokset ud af fondsmidler og anden ekstern finansiering. For nylig valgte Nordea-fonden f.eks. at støtte Bliv NaturligVis-projektet med 7 millioner kroner, og Friluftsrådet støtter desuden De Unge Naturformidlere økonomisk. For blot at nævne nogle få eksempler.

Men ingen af delene ville kunne fungere uden de frivillige.

- Hvis vi f.eks. ikke havde haft engagerede mårhundereguleringsjægere, som bruger fritid på reguleringsarbejdet og formidling, var vi aldrig kommet i gang. Hvis de frivillige ikke involveres fra starten og tages med på råd hele vejen igennem processen, så tager de ikke medejerskab, forklarer Niels Søndergaard.

Kreds 1 stiller op på Naturmødet – hver gang

Naturmødet er i høj grad tegnet af organisationer, som alle har det tilfælles, at de bæres af frivillighedens kræfter. Et temmelig aktuelt eksempel er Jægerforbundets egen stand, som besøges af hundredvis af gæster i løbet af det tre dage lange arrangement i Hirtshals.

Og hvem står bag - år efter år? Det gør de frivillige ildsjæle fra Kreds 1, selvfølgelig. De har bygget standen op fra bunden, og de passer den hver dag og formidler jagt og natur til alle de mange gæster, der kigger forbi. I løbet af de tre dage i Hirtshals er det væltet ind med mennesker, som enten deltog i debatter, fik smagsprøver af vildsvin og kronvildt, eller som bare var nysgerrige. Hver gang mødtes de af engagerede frivillige.

- Og det er simpelthen guld værd. Det er det, det hele handler om, konkluderer Niels Søndergaard.

Frivillige jægere fra Kreds 1 og administrative medarbejdere i Jægerforbundets stand på Naturmødet 2019.

Frivillige jægere fra Kreds 1 og administrative medarbejdere i Jægerforbundets stand på Naturmødet 2019.