Hvis din hund
opfører sig underligt
Chancen for at også DU kommer til at møde mårhund på din jagt, stiger hele tiden. Så vær opmærksom, hvis f.eks. din hund optræder atypisk.
Alle levende væsener indretter deres reaktion efter, hvilken anden skabning, man ”støder” ind i. Danske jagthunde reagerer i forhold til deres erfaring med bl.a. kronvildt, råvildt, ræv og hvad de nu ellers har gjort erfaringer med.
Men efterhånden som bestanden af mårhund stiger, så stiger også chancen for, at du og din hund vil komme i nærkontakt med denne invasive og højst uønskede art. Og i så fald vil din hund måske agere underligt eller atypisk. Sådan som jeg oplevede det under en fællesjagt i Elsegårde Jagtforening.
Labrador stivnede i krattet
Jeg skulle gå gennem tæt skov, et ”mareridt”, som en ældre hundefører udtrykte det, af sammenvokset brombær.
Jeg havde mine to hunde med, en labrador og en Jack Russell Terrier. De kæmpede begge en brav kamp for at komme frem, da labradoren pludselig stivnede. Det studsede jeg lidt over – og da startede en række voldsom skrig og hvæs inde fra en klump sammenvokset brombær.
Her sad en mårhund, godt dækket og skærmet.
Nu gjaldt det om at få sat et sikkert skud ind – uden at risikere noget i forhold til hunden. Eller det halsbånd, jeg i nogle sekunder forestillede mig, at mårhunden muligvis kunne bære, indtil jeg huskede, at der jo ikke længere er judasdyr i anvendelse i Jylland, idet ”frontlinjen” er flyttet til Fyn. Jeg fik den aflivet og slæbt ud, mens det kneb lidt at holde den kampvillige Jack Russell Terrier væk.
En mårhund vil ofte skrige og hvæse ganske forfærdeligt, hvis den mener at have en chance for at skræmme en hund. Hvis der er tale om en skarp hund, kan mårhunde også vælge den modsatte strategi, nemlig at spille død.
Mårhund aflivet med kniv
Også HB-medlem Jens Venø Kjellerup har gjort erfaring med mårhund i Danmark, ligeledes i tæt brombær, under en rævejagt ved Haderslev for et par år siden. Han havde også en labrador og en terrier, dog en tysk jagtterrier.
- Jagtterrieren startede med at halse, og jeg tænkte første, at det var råvildt. Men så blev den tavs igen, og det studsede jeg lige over, men havde ellers nok at gøre med at kæmpe mig frem gennem de s…. brombær, fortæller Jens Venø.
Senere tog terrieren standhals, og så råbte en skytte, at han havde set en mårhund. Jens kom ind i krattet, og så sin terrier ryge på mårhunden – som så spillede død. Terrieren mistede interessen – hvorpå mårhunden igen løb. Og så gentog sceneriet sig. Til slut kravlede Jens Venø ind under brombærrene og kommanderede sin labrador frem til apport, hvilket den også gjorde, men den kunne ikke slæbe mårhunden gennem brombærrene, og slap den igen.
Der var ingen vej uden om – Jens måtte selv træde i aktion, og brugte til slut sin kniv til at aflive mårhunden. Konklusionen er altså: Hvis du som hundefører har din første nærkontakt med mårhund til gode, så vær opmærksom på, hvordan din hund eller dine hunde reagerer.
