Tre nye hundeførere optaget i Schweiss-registret
Den 25.-26. september 2018 afholdt Naturstyrelsen i samarbejde med Danmarks Jægerforbund kursus for de nye hundeførere, som var kommet hele vejen igennem årets optagelses proces.
Ud af 31 ansøgere var kun tre hundeførere kommet hele vejen frem til optagelse i Schweiss-registret.
De tre hundeførere er:
Lars Jens Høgh Jensen fra Virksund
Mogens Gade fra Hvingel
Lars Møller Christensen fra Faxe Ladeplads
Kurset er startskuddet på to års uddannelse som legitimeret schweisshundefører.
På to-dages kurset får hundeførerne en indføring i det praktiske arbejde i Schweiss-registret. De undervises i lovgivningen omkring Schweiss-registret, anskydningstyperne og deres håndtering, udfordringer ved løsning af eftersøgninger i tilknytning til trafikken og meget andet. Derudover indbefatter kurset også praktiske øvelser i skoven med og uden hund.
Efter kurset indtræder de tre nye hundeførere i Schweiss-registret på lige fod med de øvrige 182 legitimerede hundeførere, som står klar til at hjælpe bilister og jægere, når uheldet er ude.
Den samlede fortegnelse over de legitimerede schweisshundeførere finder du til en hver tid her