Snart kan du blive riffeljæger uden haglskydeprøven
Med den nye jagtlovsændring, der trådte i kraft 1. januar, er vejen banet for en bekendtgørelsesændring, der giver kommende jægere mulighed for at tage riffel- og bueprøven uden en bestået haglskydeprøve.
Der har været mange jagtpolitiske ting at snakke om på vinterens jagter og i jagtforeningens klubhus, og her kommer endnu en: Med den nye jagtlov har ministeren banet vejen for, at kommende jægere kan springe direkte til riffel- eller bueprøven efter en bestået jagtprøve.
Tidligere har det været sådan, at en jagttegnsaspirants vej til sin første riffel- eller buejagt har været igennem en bestået jagtprøve og dernæst en bestået haglskydeprøve, og først derefter var der valgfrihed til, hvorvidt man ville tage en bue- eller riffelprøve for at få adgang til at gå på jagt med disse våben.
Når ministeren udsender en ny jagttegnsbekendtgørelse, ser det ud til, at alle tre skydeprøver bliver ligestillet – eller i hvert fald næsten. Bueprøven vil fortsat skulle tages hvert femte år, som den eneste skydeprøve.
Siden indførelsen af den obligatoriske haglskydeprøve efter jagtprøven har den fungeret som en stopklods for mange nyjægere. I 2017 bestod 3.890 jagttegnsaspiranter jagtprøven, men kun 2618 bestod haglskydeprøven. Heraf må man regne med, at en del har bestået jagtprøven i tidligere år.
Emnet har været hedt debatteret blandt jægere og jagttegnskursuslærere. Blandt andet også på formandsmødet i Danmarks Jægerforbund i 2015. Hvor nogle mener, at det er en naturlig del af jægeruddannelsen at lære at skyde med haglgevær, har andre ment, at det var irrationelt at tvinge nyjægere, der kun vil på riffel- eller buejagt, til også at bestå haglskydeprøven.
Uanset ens holdning ser det altså ud til, at ministeren på et tidspunkt vil udsende en ny jagttegnsbekendtgørelse, der giver nye jægere valgfrihed til at bestå prøven for det våben, de vil på jagt med. Hvornår det præcist kommer til at gælde fra, og hvordan reglerne konkret bliver, vil først blive offentliggjort, når bekendtgørelsen sendes i høring. Det er altså Miljøstyrelsen og i sidste ende miljø- og fødevareministeren, der alene kender til detaljerne og den endelige ikrafttrædelse. Miljøstyrelsen kan vælge, at ikrafttrædelsen bliver den 1. juli 2018, men da dette er midt i prøvesæsonen er et mere realistisk gæt 1. januar 2019.
