Nyt nordeuropæisk samarbejde med fokus på trækvildt

Presset på trækvildtbestandene og dermed arbejdet med at fastholde eller udvide jagttiden på en række af arterne kræver styrket fokus og samarbejde på tværs af grænserne, og de nordeuropæiske lande kan med fordel koordinere indsatsen på dette område. Det er særligt presserende at indsamle detaljeret viden om bestandene og deres trivsel, samt påvirke de ofte meget bureaukratiske og til tider rigide måder, som trækvildtarterne forvaltes på i international sammenhæng.

Derfor havde en række nordeuropæiske lande sat hinanden stævne om emnet i Jagtens Hus.

Sammenfaldende interesser og tendenser

På mødet stod det meget hurtigt klart for deltagerne, at de nordeuropæiske lande har en lang række sammenfaldende interesser, når det drejer sig om trækvildtarterne. Samtidig kunne vi desværre konstatere, at landene også er fælles om bekymringer for bestande i tilbagegang og forringelse af trækvildtets levesteder. Klimaændringer har tilsyneladende også betydning for levestedsforvaltningen i de enkelte lande, muligvis i endnu større grad end vi hidtil har været opmærksomme på.

I fællesskab bør jagtorganisationerne have øget fokus på betydningen af levestedernes kvalitet, også i lande som Rusland, hvor indsatsen for flere af arternes vedkommende både er vigtigere og mere krævende.

Det stod endvidere klart, at en øget koordinering af vidensindsamling samt rutinemæssig erfaringsudveksling vil medvirke til en bedre faglig vurdering af data samt et bedre grundlag for f.eks. at kontrollere tilstedeværelsen af invasive prædatorer.

Adaptiv forvaltning er vejen frem

Mange af trækvildtbestandene er i stærk tilbagegang, hvilket medfører et stigende behov for forvaltningsindsatser, der kan igangsættes her og nu. Desværre betyder vores begrænsede viden om de pågældende arter ofte, at man er tilbageholdende med at igangsætte indsatser, som ikke er afprøvet i forvejen.

Jagtforbud er et typisk eksempel på et tiltag, som ofte indføres, men som sjældent har en afgørende effekt. Med adaptiv forvaltning, som går ud på at tilpasse forvaltningen til den viden, man sideløbende og kontinuerligt indsamler, kan man igangsætte tiltag, som man ikke er 100 % sikker på vil have den ønskede effekt. Man kan for eksempel indføre en jagtkvote, som er afhængig af bestandsoptællinger – præcis som det i dag foregår for kortnæbbet gås og tajgasædgås. Typisk vil der for sårbare eller truede arter, hvor man mangler viden om vigtige bestandsparametre, kun være mulighed for fremtidig jagt, hvis en adaptiv forvaltningsplan eksisterer. Det gælder i dag f.eks. for fløjlsand og havlit.

Hvad kan jeg som jæger gøre?

I Danmark er vi allerede langt fremme i forhold til vore nabolande, når det kommer til indsamling af data om vildtudbytte, men som jæger kan du sagtens bidrage yderligere til indsamling af vigtig viden, som vi i dag mangler.

Aflæsning og indrapportering af ringe fra nedlagte fugle kan gøre os klogere på fuglenes trækruter; vinger indsendt til vingeundersøgelsen kan bidrage til at forstå bestandsdynamikker og skaffe ny viden om fuglenes ynglesucces. Du kan også medvirke til landsdækkende fugletællinger for at styrke datagrundlaget for de bestandsvurderinger, som jagttiden ofte fastsættes efter. Og så kan du naturligvis bidrage med observationer, nedlagte fugle eller andet til specifikke projekter og undersøgelser.

En fælles vision

Fremadrettet er den fælles vision at sikre mest mulig jagt på trækvildtarterne gennem en fokuseret forvaltning af arter, trækruter og levesteder - i dag, i morgen og i fremtiden.

- Med dette møde har vi startet en meget vigtig og højaktuel indsats med at sikre og udvide jagt på trækvildtet. Vi mangler desværre viden om en række arters tilbagegang, herunder mere sikre bestandsopgørelser, hvilket vi med alle forhåndenværende midler vil tage fat i. Det er afgørende for en ansvarlig og bæredygtig jagt, at jagttiderne skal fastsættes ud fra faglighed, udtaler Stig Egede Hansen formand for Trækvildtudvalget