Ny jagtlov trådt i kraft

Jagtloven (vær opmærksom på, at det kun er ændringerne, der fremgår af linket) og tilhørende bekendtgørelser danner rammen for danske jægeres jagtudøvelse, men hvad er jagtloven egentlig for en størrelse, og hvordan hænger den sammen med de mange bekendtgørelser?

Det vil Mikkel Friberg, der er kontorchef i Miljøstyrelsens afdeling for naturforvaltning, gøre os klogere på, idet han har besvaret en række konkrete spørgsmål. Fjernelsen af ”bør-reglen” i jagtloven har vi skrevet om tidligere her på hjemmesiden.

Loven blev vedtaget i december 2017, men hvornår træder den i kraft for jægerne?

Svar: Ændringerne af selve jagtloven trådte i kraft den 1. januar 2018. Lovændringerne medfører primært, at miljø- og fødevareministeren får bemyndigelse til at udstede nærmere regler om de pågældende emner i bekendtgørelser. Det drejer sig f.eks. om nærmere regler om jagt med rovfugle, om forsøg med buejagt på større hjortevildt, om foder, om jagtformer, om at iværksætte tidsbegrænsede forsøg og om mulighed for at fastsætte regler om jagtprøven. Det vil til sin tid fremgå af disse ændringer i bekendtgørelser, hvornår de træder i kraft.

Hvis vi f.eks. ser på ministerens mulighed for at fastsætte regler om jagtprøven, så bliver der mulighed for, at ministeren via en ændring af jagttegnsbekendtgørelsen kan fastslå, at en jæger ikke behøver at bestå haglskydeprøven for at kunne gå til riffelprøve eller bueprøve. Men det kommer først til at gælde, når ministeren har ændret jagttegnsbekendtgørelsen.

Hvem har ansvaret for jagtloven, og hvordan ændres den?

Svar: Jagtloven indeholder en lang række generelle regler om, hvordan jagten udøves. Desuden indeholder loven nogle såkaldte bemyndigelsesbestemmelser, der giver ministeren mulighed for at fastsætte de nærmere regler om det pågældende emne i bekendtgørelser. Bemyndigelserne vil ofte være beskrevet relativt indgående i lovens bemærkninger, og dermed har Folketinget ofte gjort det klart, hvilke rammer ministeren har for at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse. Det er Folketinget, der vedtager loven og ændringer af loven, og det er Miljøstyrelsen og i visse tilfælde Naturstyrelsen, der administrerer de lovregler, Folketinget har vedtaget.

Hvordan hænger bekendtgørelserne sammen med jagtloven, og hvordan ændres disse?

Svar: Der er otte bekendtgørelser med ophæng i bemyndigelser til ministeren i jagtloven, og som i bred forstand regulerer forskellige forhold om jagt. Derudover er der ca. 90 bekendtgørelser om mere specifikke forhold, fortrinsvis vildtreservater. De fire centrale jagtbekendtgørelser er bekendtgørelserne om jagttegn, om jagttider, om udsætning, jagtmåder og jagtredskaber og om vildtskader. Bekendtgørelserne indeholder hver især de mere detaljerede og praktiske regler om de pågældende emner.

Det er ministeren, der udsteder bekendtgørelser og kan ændre i bekendtgørelser, men ministeren kan kun udstede regler, der holder sig inden for de rammer, som selve jagtloven har udstukket. Efter den netop gennemførte lovændring, vil der f.eks. skulle udstedes en bekendtgørelse, der skal indeholde mere detaljerede regler om jagt med visse rovfugle. Først når denne bekendtgørelse er udstedt, vil jagt med rovfugle være tilladt.

Hvad er Vildtforvaltningsrådets rolle i henhold til jagtloven?

Svar: Jagtloven siger, at ministeren nedsætter et vildtforvaltningsråd, der rådgiver ministeren i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning. Rådets formand udpeges af ministeren, og rådets medlemmer udpeges af ministeren efter indstilling fra de nærmeste interesserede organisationer. Vildtforvaltningsrådet rådgiver ministeren, og i sidste ende er det ministeren, der træffer en beslutning.

I forhold til de konkrete ændringer i loven, giver Mikkel Friberg følgende svar på spørgsmålene:

Der er i processen udtrykt bekymring for faunakriminalitet hos fugleholdere – er Miljøstyrelsen bekendt med domme for faunakriminalitet?

Svar: Miljøstyrelsen er ikke bekendt med domme i forbindelse med faunakriminalitet hos holdere af rovfugle.

Hvordan forestiller Miljøstyrelsen sig, at man administrativt kan implementere forbud mod visse jagtformer i bestemte områder, og hvordan skal det i givet fald håndhæves over for jægerne?

Svar: Denne ændring i jagtloven har taget udgangspunkt i Vildtforvaltningsrådets anbefaling til ministeren om forvaltning af kronvildt. Ministerens bemyndigelse i loven til at fastsætte nærmere regler om forbud mod visse jagtformer bliver implementeret i bekendtgørelsen om udsætning, jagtmåder og jagtredskaber, hvor tryk- og drivjagt defineres, så det er muligt at håndhæve forbuddet. Tryk- og drivjagt defineres i bekendtgørelsen som jagt, hvor én eller flere personer med eller uden hund bevæger sig rundt på jagtterrænet, hvorved vildtet trykkes eller drives frem mod i forvejen posterede skytter. Den ændrede bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2018, men de nye regler om forbud mod tryk- og drivjagt træder først i kraft den 1. juli 2018.

Hvilke vildtarter skal fodringsforbuddet gælde for, og hvordan skal det håndhæves i praksis?

Svar: Et samlet Vildtforvaltningsråd har anbefalet ministeren at forbyde valset korn og kraftfoder som foder til kronvildt. Formålet er at tage etiske hensyn, da fodring af hjortevildt generelt kan have en negativ effekt på hjortevildtets sundhed, og visse typer af foder er særligt problematiske for hjortevildtets fordøjelsessystem. Rådet anbefalede endvidere regler om, hvor der må fodres, hvor hensigten er at minimere indfodring af kronvildt på helt små arealer for at undgå unaturligt store bestande og for at undgå for høj afskydning på små arealer. Den nye regulering af fodring gælder kun for kronvildt, men i områder, hvor kronvildt er almindeligt udbredt, vil det være forbudt at fodre andet vildt på en måde, så kronvildt kan tilgå foderet. Her må den enkelte jæger altså tage de nødvendige forholdsregler, og Miljøstyrelsen vurderer, at både ejere og Naturstyrelsen som tilsynsmyndighed har et indgående kendskab til, om der findes kronvildt på henholdsvis en ejendom og i et område. Derfor vurderes reguleringen at være mulig at håndhæve. Denne ændring træder også først i kraft den 1. juli 2018.

Hvad er formålet med at kunne lave lokale eller regionale tidsbegrænsede forsøg, og kan denne ændring være i strid med Grundloven?

Svar: I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at formålet er at give mulighed for at lave lokale eller regionale forsøg, der skal være tidsbegrænsede. I sådanne tidsbegrænsede forsøg kan der blive mulighed for at fravige nogle af de regler, der ellers gælder i jagtloven. Forsøgene skal have til formål at afprøve forskellige jagtformer, vildtforvaltningsformer, jagtredskaber og jagtmetoder. Forsøgene skal gennem afprøvning af nye metoder og virkemidler skaffe os mere viden om, hvordan man mest hensigtsmæssigt forvalter f.eks. kronvildtet i fremtiden.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at forsøgene ikke er grundlovsstridige, da de gælder ensartet for alle i lokalområdet i forsøgsperioden. Det svarer i nogen grad til, at der er lokale jagttider for visse arter, og et forsøg vil både kunne give nogle tidsbegrænsede begrænsninger og rettigheder, som andre jægere ikke opnår, alt efter forsøgets formål.