Nuttet, buttet og lille?
En af de ting, som kan sætte sindene i kog blandt kronvildtjægere, er jagt på kalve i september. Holdningerne er – som altid i kronvildtdebatten – mange, men hvad siger fakta?
Jagttidsstart den 1. september på kronkalve blev med jagttidsbekendtgørelsen, som trådte i kraft den 1. juli 2017, næsten landsdækkende. På Djursland blev jagttiden yderligere udvidet til en time før solopgang og en time efter solnedgang på kalve i september. En jagtudvidelse, som både blev hilst velkommen og forbandet. Argumenterne imod går særligt på, at det er synd for hinden at miste kalven så tidligt, og at kalve er små, og at man ved at udskyde jagten kan nedlægge større kalve.
Om det er synd at nedlægge en kalv først på sæsonen, er i sagens natur en berettiget følelse hos dem, der føler det sådan. Sammenholder man denne holdning med fakta, så forekommer det dog en smule paradoksalt. De fleste kronkalve vil ved jagtsæsonens start i september være mindst 75 dage gamle. Flere af de svømmeænder og gæs, der nedlægges i september, er yngre.
Ofte fremføres frygten for, at hinden får yverbetændelse, som det kendes ved malkekvæg, hvis kalven skydes først på sæsonen. Parallellen til koen er forkert. Malkekøer er forædlet over generationer og kan i dag yde op mod 10.000-12.000 kg mælk over en laktationsperiode. Når mælkeproduktionen topper hos en malkeko, yder den 50-80 kg om dagen. Kronhinden er evolutionært udviklet og dermed tilpasset naturens mekanismer. En kronhind yder mindre end 500 kg på en laktationsperiode, og den maksimale daglige produktion er på fire kg. Der er således ingen berettiget sammenligning mellem de to dyr, og da naturlig prædation forekommer på kronkalve fra fødselsøjeblikket, har evolutionen over tid fjernet de individer (hinder), som ikke kunne komme sig over dette tab. Der forekommer derfor ikke yverbetændelse hos hinder, selvom kalven skydes først på sæsonen!
Data indsamlet september 17
For at belyse om de kalve, der bliver skudt i september, er markant mindre end kalve, der nedlægges senere på sæsonen, er Jægerforbundet gået aktivt ind i at indsamle data på de kalve, der blev nedlagt i september på Djursland. Med stor hjælp fra de eksisterende laug fik vi således data på i alt 32 kalve, der blev nedlagt i den første måned med den nye jagttid. 31 af disse kalve var indberettet med nøjagtig opbrækket vægt. Fra de fem års dataindsamling (2008-2012) i forbindelse med projekt Bæredygtig Krondyrforvaltning har Aarhus Universitet modtaget data fra de 83 kalve, der var nedlagt i oktober, og fra 86 kalve, der var nedlagt i november. Vægten på de i alt 200 kalve er plottet i forhold til nedlæggelsesdato i figur 1. Nøgletal er endvidere sammenstillet i tabel 1.
Til nogens forbløffelse viste det sig, at gennemsnitsvægten på kalve nedlagt på Djursland i september var 35,7 kg imod 37,2 kg i oktober og 38, 1 kg i november. Altså en ganske beskeden tilvækst fra sensommeren ind i efteråret. En tilvækst, som langtfra alene sker i form af kød, men også i form af tungere vinterpels, større knogler og øgede fedtreserver. Det er således ikke et argument baseret på fakta, at man ikke ønsker at nedlægge kalve i september, fordi de er for små. Fakta er, at de ikke bliver markant større i løbet af sæsonen!
Skyd fra den dårlige ende
Målet med kalvejagt først på sæsonen er ikke at maksimere kødudbyttet fra kalve. Argumentet for en tidlig jagt på kalve er at sikre en mulighed for et højt jagttryk på sårbare arealer samt muligheden for at få udtaget flest mulig kalve af bestandene. Sidstnævnte argument skal vi i denne sammenhæng dvæle lidt ved. Det er nemlig ikke alene vigtigt, at kalve udgør en stor andel af den samlede afskydning. Det er ligeledes væsentligt, at der skydes kalve fra den kropslige lille ende.
Ser vi på de 200 kalve i figur 1, så et det værd at bemærke, at der nedlægges små kalve uanset måned. Fire ting er bestemmende for kalvens størrelse; dens genetik, hindens kondition og sociale status samt den tid den har haft til at vokse i. Disse faktorer er forbundne. Genetikken er medbestemmende for, hvorvidt kalven bliver et stort eller et lille dyr. Et dyr med beskeden vægt kan være i ganske udmærket kondition, men blot være lille af statur. Konditionen er direkte betinget af tilgangen til føden og dennes kvalitet. De kalve, der fødes som produktet af en tidlig brunst og derfor allerede sættes i maj, vil have mere effektiv ædetid. Her er fødens kvalitet den bedste i forhold til kalve, der først er undfanget i oktober eller sågar november og derfor først fødes midt på sommeren. Dertil kommer, at de hinder, som er stærkest og i bedst kondition, alt andet lige kommer først i brunst. De kalve, som fødes først, har altså ikke alene mere ædetid og foder med høj værdi, deres mødre er også stærkere og vil alt andet lige producere mere og bedre mælk. Summa summarum, så er en lille kalv, uanset hvornår på sæsonen den kommer for, bedre at nedlægge end en stor. Ikke kun fordi den lille kalvs potentiale for at blive et stort, stærkt og sundt krondyr er væsentlig ringere end en stor stærk kalvs, men også fordi hinden, når den mister sin kalv, får flere ressourcer til sig selv. Alene det, at hun ikke længere skal producere mælk, giver hende en mærkbar konditionsforøgelse, som kan bevirke, at hun året efter meget vel kan være så fit, at hun bliver beslået i starten af brunsten.
Der er altså ingen grund til at afstå fra at skyde en kalv, fordi den er lille – snarere tværtimod. Den bliver ikke nævneværdig større hen over efteråret. Hvis den er lille, har den fået en ringere start på livet end de større kalve. Har du jagt i et område, hvor der er en målsætning om en stor afskydning, er septemberjagt på kalve ét af de relevante værktøjer til at opnå en bæredygtig forvaltning. Har du jagt på arealer, hvor kronvildtet gør skade på vegetationen, så er det en god ide netop at skyde kalve på disse arealer så tidligt på sæsonen som muligt.
