Næstformand i L&F: Der skal være plads til vildsvin – på sigt

De danske svineproducenter og den danske forædlingsindustri har med stor bekymring kunnet iagttage, hvordan svinesygdommen afrikansk svinepest (AFS) for hvert år er rykket tættere på Danmark.

Et udbrud af sygdommen på dansk jord vil være noget nær en katastrofe for et stort eksporterhverv, som i disse år kæmper med indtjeningen.

I det sekund AFS konstateres i enten vildsvin eller tamsvin på dansk grund, lukker eksporten til landene uden for EU med øjeblikkelig virkning. Tabene skal ifølge Landbrug & Fødevarer tælles i milliarder.

Først når sygdommen er nedkæmpet, og de veterinære krav for sanering er opfyldt, lukkes der igen op for eksporten.

AFS bryder ud hvor der er vildsvin

Omkostningerne ved et dansk udbrud kommer også til at få voldsomme konsekvenser for smågrise- og slagtesvineproducent Asger Krogsgaard fra Ringkøbing, som sammen med sin kone Dorthe driver Mogensgård med hjælp fra 20 ansatte.

- Jeg tør slet ikke tænke på konsekvenserne, siger Asger Krogsgaard ved køkkenbordet hjemme på gården, hvor også Danmarks Jægerforbunds udsendte er bænket til en snak om svinepest og vildsvin.

For ud over selv at producere slagtesvin og smågrise, så er Asger Krogsgaard også en mand med mange andre kasketter. Blandt andet er han næstformand i Landbrug & Fødevarer og formand for Landbrug & Fødevarers virksomhedsbestyrelse. Derudover er han næstformand i Danish Crown og formand for Danske Slagterier. Med andre ord den helt rigtige person til at forklare, hvorfor det er så vigtigt for landbruget at få udryddet den danske bestand af vildsvin og få opført et vildsvinehegn på grænsen mellem Danmark og Tyskland?

- Når afrikansk svinepest er sprunget over meget store afstande, så er det højest sandsynligt mennesker, der har båret smitten med sig. Men det er vildsvinene, der samler smitten op. Det sker typisk ved, at vildsvinene spiser nogle henkastede madvarer, som indeholder kød fra smittede tam- eller vildsvin. Derfor er vores førsteprioritet af få de danske vildsvin skudt væk og få opført hegnet, siger Asger Krogsgaard.

Hegnet beskytter ikke 100 pct.

Han forklarer, at det er langt nemmere at sanere for AFS, hvis der ikke er vildsvin i landet, og her er hegnet helt essentielt.

- Jeg ved godt, at hegnet ikke 100 procent forhindrer vildsvin i at vandre ind i Danmark, men det vil alt andet lige begrænse trafikken ganske markant, og det er det, der betyder noget. Desuden står hegnet jo ikke alene. Der er gang i en hel række andre indsatser for at forhindre smitten i at komme til Danmark, siger Asger Krogsgaard.

I Danmark er der så godt styr på sporbarheden i hele den animalske produktion, at et udbrud af AFS i en tambesætning er til at håndtere. Det vil sige, at erhvervet i samarbejde med myndighederne forholdsvis hurtigt vil kunne bringe situationen under kontrol og genoptage eksporten af svinekød.

Hegnet sender et vigtigt signal

Helt anderledes vil det se ud, hvis der var et udbrud af AFS i de danske vildsvin. Her er mulighederne for at sanere langt sværere og mere tidskrævende. Blandt andet skal det sandsynliggøres, at der ikke længere er AFS i den danske bestand af vildsvin.

- Hegnet er helt centralt element, når det kommer til afrikansk svinepest. Hvis vi får et udbrud i Danmark, og vi efterfølgende får saneret, så kan vi langt nemmere få myndighederne i de importerende 3. lande til at åbne op for importen af dansk svinekød igen, fordi vi netop kan fortælle dem, at der er et hegn, som holder vildsvin ude af Danmark. Det er helt essentielt, siger Asger Krogsgaard.

Hatten af for jægerne

Den samlede konsekvens for den danske svineproduktion og beskæftigelse er årsagen til, at Danmarks Jægerforbund har valgt at bakke erhvervet op i dets ønske om at udrydde vildsvinene i Danmark, ligesom jægerforbundet accepterer, at vildsvinehegnet opføres.

- Jeg er udmærket klar over, at jægerne og Danmarks Jægerforbund har et stærkt ønske om en vild bestand af vildsvin i Danmark. Derfor tager jeg også hatten af for, at jægerne, på trods af deres ønske, vælger at tage ansvar og støtte op om ét af Danmarks vigtigste eksporterhverv, siger Asger Krogsgaard.

Skal vi have vildsvin i Danmark?

Solen er så småt forsvundet ned bag Vesterhavet, og man kan ikke længere se Ringkøbing Fjord fra vinduerne mod vest i Asger Krogsgaards spisestue. Asgers kone stiller en dåse småkager på bordet, som den 51-årige landmand med det samme letter låget på.

- Ta’, byder han.

I stedet trækker jeg vejret ind og stiller ham det spørgsmål, jeg har tænkt på hele vejen i bilen fra Jagtens Hus til Ringkøbing:

Når der er styr på afrikansk svinepest, skal vi så have en vild bestand af vildsvin i Danmark?

- Jeg har tænkt en del over det spørgsmål, inden du skulle komme, og ja. Når der er udviklet en vaccine mod afrikansk svinepest, og vi har fået styr på hele det her område, så kan vi godt få en vild bestand af vildsvin i Danmark. Men vi skal huske, at vildsvin kan give udfordringer for vores planteavl, for husejere, for kirkegårde, golfbaner og så videre.

Hvad med hegnet?

Vi sidder stille lidt, så tilføjer han:

- Vi skal have en mangfoldig natur i Danmark, og det, der skal være her, skal være her, og det gælder også vildsvin og ulve. For mig er det vigtigste sådan set, at der udarbejdes forvaltningsplaner for de forskellige dyrearter, så de er tilpasset det samfund, vi lever i, for der skal jo være plads til os alle sammen både landmænd, borgere og vilde dyr.

Og hvad med hegnet, spørger jeg?

- Det skal ned. Når der er styr på afrikansk svinepest, så skal hegnet ned.

Jeg takker for godt selskab og kører tilbage i den retning, solen står op.  For mit indre kører interviewet revy.  Sagde han virkelig, at han vil støtte en vild bestand af vildsvin i Danmark? Ja, det gjorde han sgu.

Så ringer telefonen.

- Torsten, du har glemt din computer.

Jeg vender bilen og kører tilbage mod fjorden og Asger Krogsgaard.