I medgang og modgang

Et godt udgangspunkt, hvis man vil undgå for mange demotiverende oplevelser undervejs i processen med at tage jagttegn, er ihærdighed. Mange jagttegnsaspiranter begår den fejl, at de ikke lægger tilstrækkeligt med energi og tid i processen, hvilket i mange tilfælde fører til dumpede jagt- og skydeprøver.

De faglige krav til jagtprøven er i de seneste år blevet skærpet, og haglskydeprøven, som på nuværende tidspunkt er obligatorisk for, at man som nyjæger kan komme på jagt, kan være en særdeles hård nød at knække.

Når det så er sagt, så er det essentielt, at man undervejs i forløbet holder den humørmæssige fane højt, og hele tiden finder motiverende måder at indlære på. Herunder har jeg samlet mine egne erfaringer fra den første jagttegnsundervisning til den beståede haglskydeprøve.

Husk dit motiv for at tage jagttegn

Vil man være sikker på at opnå en positiv oplevelse i forbindelse med jagttegnsundervisningen og ikke mindst jagtprøven, så er det som nævnt essentielt at arbejde hårdt for at tilegne sig den fornødne viden.

Her må man, inden man påbegynder et jagttegnskursus, gøre op med sig selv, hvilket motiv der ligger til grund for beslutningen om at tage jagttegn. Gør man det, fordi det kunne være rart at have, eller gør man det, fordi man vitterligt har en stor interesse i naturens oplevelsesmæssige mangfoldighed?

Det er hermed ikke sagt, at man på forhånd skal have et stort kendskab til naturen, men det er centralt at have en ambition om at ville bruge tid i skoven, på engen eller i mosen. Jagt tager jo sit udgangspunkt i de mange forskelligartede naturtyper, og derfor skal man som nyjæger opbygge et stort kendskab til disse, samt til de forskellige naturtypers beboere.

Af denne årsag er det en stor hjælp og motivationsfaktor, hvis man vil naturen i ligeså høj grad, som man vil jagten. Derved opnår man særdeles stor glæde ved at tage jagttegnet. Når det er på plads, bør man desuden gøre sig nogle grundige overvejelser i forhold til varigheden af forløbet.

Vælg det rette forløb

At tilegne sig ny viden er ikke altid helt ligetil. Af denne årsag er det til tider en fordel at modtage råd fra andre, så man ikke knækker nakken på de mange informationer, man får i forbindelse med jagttegnsundervisningen. Især når man tager jagttegnet som et intensivt weekendkursus, er det essentielt at søge gode råd hos andre.

Inden man når så langt, skal man dog gøre op med sig selv, om man vil tage jagttegnet som et intensivt kortvarigt forløb over to hele weekender, eller man vil forsøge sig med et langvarigt forløb over flere måneder. I denne sammenhæng bør der ikke herske tvivl om, at der er forbundet fordele og ulemper med begge undervisningsprocesser.

Det kortvarige forløb fordrer først og fremmest stor selvdisciplin, da det er de færreste, der kan rumme alle de informationer, som bliver givet i forbindelse med undervisningen. Derfor er det væsentligt, at man får læst undervisningsmaterialet grundigt forud for undervisningen, undervejs i forløbet og naturligvis efter undervisningens ophør.

Derudover har det for mit vedkommende været en stor hjælp at tage ud i naturen for at udvikle mit vildtkendskab. Det gør det hele lidt mere underholdende, og har man lyst til at gøre det samme, kan man med fordel tage en god ven eller kæresten med, så han eller hun kan høre en i de vildtarter, man observerer. Denne praktiske anvendelse af den tilegnede teori tror jeg på, mange jagttegnsaspiranter og nyjægere for den sags skyld kan få meget ud af – især når der er tale om de intensive jagttegnskurser.

Én af de klare fordele ved de intensive forløb er imidlertid, at den viden, man tilegner sig, ligger helt frisk i hukommelsen, når man skal til selve jagtprøven. Til gengæld er den soleklare fordel ved de længerevarende forløb, at der er mulighed for at få mere jagtteori ind på rygraden inden jagtprøven.

Vær åben over for hjælp

Mange kan i forbindelse med forløbet komme til at føle, at de løber panden mod en mur, og her er det min erfaring, at det hjælper at snakke med de andre jagttegnsaspiranter. Ofte finder man ud af, at man ikke er alene om ikke at have forstået det hele.

Jeg har her erfaret, at der også er meget stor forskel på, hvad folk husker, og det understreger netop vigtigheden af, at man trækker på andres kompetencer og deler ud af egne.

Derfor vil jeg bestemt også opfordre til, at man tager jagttegnet sammen med nogen, da det letter processen væsentligt. I denne kontekst må man endelig ikke se det som en konkurrence men snarere som et samarbejde. På den måde inkorporerer man tilmed en langt sundere mentalitet, da jagt i min optik handler om fællesskab og udveksling af viden og erfaringer.

Find frem til dine værktøjer

Kaster man nu et blik på den teoretiske undervisning, er et godt råd at benytte sig af de tilgængelige jagtprøver, der ligger på jagtproeven.dk. På den måde kan man tydeligt monitorere sin progression, og det er muligt via den statistik, som automatisk udarbejdes på baggrund af de afviklede tests, at få belyst, hvor man hovedsageligt skal sætte ind.
Her kan man med stor fordel tage tests udelukkende med spørgsmål fra de kategorier, man har haft særligt svært ved og tests med de spørgsmål, som man hidtil har svaret forkert på. Det kan flytte en meget inden for de fagområder, som man finder sværest.

På den praktiske banehalvdel har jeg personligt haft meget ud af at øve mig med en legetøjshaglbøsse. Den er måske ikke optimal i forhold til at øve skuldring af bøssen og andre aspekter ved selve skydningen, men den kan derimod være guld værd i forhold til våbenhåndteringen.

I denne sammenhæng skal man igen huske, at den fritid man bruger på at øve med en anden jagttegnsaspirant eller en god ven, som får lidt indføring i, hvad det handler om, er givet godt ud.

Glem frygten og træn en masse

Når jagtprøven er veloverstået, står man over for en prøve, som mange finder meget udfordrende – nemlig haglskydeprøven. Denne prøve sætter mange jagttegnsaspiranter på en særdeles stor opgave, og derfor er det i mine øjne vigtigt, at man anskaffer sig en haglbøsse, som passer godt til ens proportioner.

Det er naturligvis ikke obligatorisk at købe en haglbøsse forud for haglskydeprøven, men det er afgørende, at man forbereder sig med den samme haglbøsse, som man anvender til den endelige prøve. Kun herved kan man opbygge den rutine, som er nødvendig for, at man kan føle sig fortrøstningsfuld. Har man mulighed for at låne en haglbøsse, som passer til en, så er det naturligvis ligeså fint som at købe sin egen.

Det kan dog ikke understreges nok, hvor essentielt det er, at geværet passer til en med hensyn til kaliber, drejning af skæftet, løbenes længde og så videre. I denne sammenhæng bør man søge hjælp hos en sagkyndig, så man undgår at komme afsted med det forkerte.
Når man så har fået købt sig lidt fattigere i diverse butikker og eventuelt på nettet, er det tid til at komme på skydebanen, så man kan få gjort sig bekendt med våbnet. Tre til fire skydninger forud for haglskydeprøven bør være minimumsgrænsen, og man må endelig gøre sig selv den tjeneste at få en skydning på den bane, man skal skyde på til prøven.
Lerduerne opfører sig nemlig ikke ens på landets skydebaner, og parametre som farven på duerne, det omkringliggende terræn og vindens påvirkning af duerne er vigtige at få belyst, så der ikke er noget, der kan overraske på den store dag.

Men frem for alt bør omdrejningspunktet for forberedelserne være glæden ved at skyde. Det er vigtigt, at man i ny og næ stopper op og blot nyder processen. At bestå en jagtprøve i dagens Danmark er bestemt ikke nogen dans på roser, og at få overstået den del af processen er stort.

Haglskydeprøven er blot en forlængelse af forløbet, hvis sigte er at udvikle en yderligere som skytte og jæger, og man kan derfor med rette anskue det på den måde, at man i kraft af diverse prøver blot udvikler sine kompetencer inden for jagtens verden, hvilket er positivt.

Bliv en god jæger

Derudover er det afgørende, at man får styr på alle løse ender, inden man kaster sig ud i en skydeprøve. I hvert fald hvis man vil sikre sig, at man kommer ud på den anden side med de fornødne skydetekniske færdigheder.

Nogle har eksempelvis den udfordring, at venstre øje er deres mesterøje, selvom de er højrehåndede, og derfor finder det naturligt at skuldre haglbøssen på højre skulder. Det fører til, at nogle jagttegnsaspiranter vælger at skyde fra venstre skulder, hvilket kan være en rigtig god beslutning. Det kan dog lade sig gøre at skyde fra højre skulder, men det fordrer, at man lukker det venstre øje.

Personligt holdt jeg fast i at skyde fra højre skulder, og da jeg i første omgang skød med begge øjne åbne, resulterede det desværre i en dumpet haglskydeprøve. Derefter begyndte jeg at skyde med venstre øje lukket, hvilket udmøntede sig i en bestået haglskydeprøve efter syv skud.

Netop derfor er det centralt, at man får øvet tilstrækkeligt til, at man føler sig 100 procent sikker i sin skydning. Der er nemlig ingen grund til at have så travlt med at komme igennem haglskydeprøven, at man glemmer at holde fokus på det, det handler om – nemlig den sikre og stabile skydning.

Det er imidlertid ikke min intention at gøre mig til herre over, hvordan andre bør gribe haglprøven an, men jeg må blankt erkende, at min tilfredsstillelse ved at stå på den anden side velvidende, at jeg er en god skytte, er langt mere udpræget. I dag er jeg sågar glad for, at jeg ikke kom igennem den første haglskydeprøve, da jeg derved ville have været en dårligere skytte og jæger.

Jeg håber derfor, at andre kommende jægere har mod på at tage kampen op med de aspekter ved skydningen og jagten, som ikke fungerer, så fremtidens generation af jægere bliver så dygtig til jægerhåndværket som muligt. Det giver flere glæder for den enkelte jæger, og det sikrer jagtens omdømme i en samfundsmæssig kontekst.