Hav styr på forsikringerne inden jagtrejsen
Sidder du her i juledagene og overvejer en lille jagtrejse i 2019? Så har vi et råd: Hav styr på forsikringerne. Her kan de læse, hvad den lovpligtige ansvarsforsikring fra jagttegnet dækker.
Mange jægere drømmer om jagtrejse. Gør du også det, er det vigtigt, at du har styr på forsikringerne hvis uheldet skulle være ude.
Sørg derfor for, at du har haft kontakt med dit forsikringsselskab inden du sætter dig på flyveren. Du skal også have overblikket over, hvad den danske lovpligtige ansvarforsikring, som du betaler i forbindelse med jagttegnet, dækker i udlandet.
Og det får du her:
Den ansvarsforsikring, som er tilknyttet dit jagttegn, dækker skader, der sker ved at affyre skud under jagt og regulering eller i umiddelbar forbindelse med jagtens påbegyndelse eller afslutning i Danmark, Færøerne og Grønland.
Forsikringen dækker også i resten af Europa, men kun i det omfang en anden ansvarsforsikring, ikke dækker skaden. Forsikringen dækker ikke skader forvoldt uden for Europa.
Vær opmærksom på, at denne ansvarsforsikring i nogle lande ikke har store nok forsikringssummer til at opfylde de pågældende landes krav om forsikring for at gå på jagt. Derfor kan det være nødvendigt at tegne en tillægsforsikring f.eks. i nogle af Tysklands delstater.
Kontakt altid dit forsikringsselskab for at sikre dig, at du er tilstrækkeligt dækket, hvis uheldet skulle være ude.