Harens fornemmelse for ræv
Aarhus Universitet, Institut for bioscience, arbejder i øjeblikket med et spændende projekt, der skal gøre forskerne klogere på harens adfærd og levevis. I den forbindelse har specialestuderende Dagmar Hedvig Fog Bjerre undersøgt harernes reaktion ved lugten af ræv.
I sit studie har den specialestuderende anvendt vildtkameraer til at undersøge adfærden af harer, når der blev udlagt rævelugt (ekskrementer) i små bægre.
Der, hvor der var blevet udlagt ræveekskrementer, blev der observeret 12,64 % færre harer i forhold til, hvor stor en andel af alle de observerede harer, der var i området, før der blev udlagt ræveekskrementer. Der var en lavere aktivitet både i forhold til kontrolugen, men også i forhold til den del af områderne, hvor der blev udlagt smørsyre (kontrollugt). Harerne søgte også i mindre grad føde og var mere opmærksomme, når der var rævelugt end i kontrolperioden.
Undersøgelsen viste også, at jo højere vegetationen var, jo lavere var antallet af observerede harer. Der blev observeret dobbelt så mange harer i vegetation under 25 cm end i vegetation mellem 25-50 cm - og 30 gange så mange harer i vegetation under 25 cm end i vegetation over 50 cm.
Klip for haren
Selvom specialet viser en tydelig tendens til, at der er færre harer tilstede, når det lugter af ræv, så er det vegetationens højde, som påvirker antallet kraftigst.
Man kan nemt tilbyde harerne levesteder med lav vegetation ved at holde spor og mindre arealer kortklippet igennem vækstsæsonen. Her vil en græsblanding med kløver og andre urter, placeret langs et levende hegn eller markskel, fungere godt. Det skal klippes ca. en gang hver 3. eller 4. uge afhængig af væksten.
GPS mærkningsprojektet støttes med midler fra Miljøstyrelsen og forventes afsluttet i 2020.
Hvis du vil vide mere, kan hele specialet læses på www.markvildt.dk under ”Viden om markvildt”, hvor der også findes inspiration til harens levesteder.
