De europæiske jægere bidrager til biodiversitet
Biodiversitet, markvildt og den fælles europæiske landbrugspolitik var væsentlige emner forud for FACEs (Den Europæiske Sammenslutning af Jagtorganisationer) generalforsamling 2018.
De Europæiske jægere bidrager på forskellige vis til at skabe mere biodiversitet i landbrugslandet igennem aktiv natur- og vildtpleje. Jagt er aktiv naturforvaltning, hvilket var i fokus både forud for den årlige generalforsamling i FACE, men også på selve generalforsamlingen.
LÆS OGSÅ: Høring i parlamentet om fremtidens CAP
Natur- og vildtpleje i praksis
Indledningsvist var der arrangeret en ekskursion til EU INTERREG PARTRIDGE project, der er et demonstrationsprojekt i et samarbejde mellem England, Skotland, Holland, Tyskland og Belgien. Projektets formål er at styrke biodiversitet i landbrugslandet på en række demonstrationsejendomme i de respektive lande. Akronymet: “Partridge” står for “Protecting the Area’s Resources Through Researched Innovative Demonstration of Good Examples”. (Oversat til dansk: Beskyt arealernes ressourcer gennem forskningsbaseret innovativ demonstration af bedste praksis/eksempler).
Målsætningen er, at der på demonstrationsejendommene skal være 30% mere biodiversitet på fire år (2016-2020), og agerhønen ses i denne sammenhæng som en klar indikator på et stort naturindhold/biodiversitet.
Demonstrationsprojekterne vil vise vejen for at få styrket biodiversitet i landbrugslandet igennem natur- og vildtplejetiltag målrettet agerhøns. Jagtinteresser er medvirkende til at sikre biotopforbedrende tiltag for agerhøns, og det øger biodiversiteten, fordi andre af landbrugslandets trængte arter samtidig tilgodeses, og der generelt skabes mere plads og ro til naturelementerne i landbrugslandet.
De gode eksempler er vejen frem
Fokus er på landbrugskonsulenterne, idet deres viden om naturen i landbrugslandet ofte er mangelfuld. Landbrugskonsulenterne er en vigtig indgangsvinkel til landmændene, hvorfor de er i fokus for at få dem til at se mulighederne for at integrere natur- og vildtpleje i driften af landbrugsarealerne. Håbet er, at de landmænd, der indgår i projektet, bliver rollemodeller, så kendskabet til mulighederne for at integrere natur- og vildtpleje på landbrugsarealerne udbredes blandt landmænd ved de gode eksemplers magt. Det er endvidere hensigten at politikere og beslutningstagere besøger demonstrationsejendomme, og dermed medvirker til handling, der kan forbedre mulighederne og skabe større incitament.
Kontrol af vildttiltag er en kilde til frustration hos de involverede landmænd. I projektet har der desværre været eksempler på landmænd, der har mistet støtten på grund af kontrollørers manglende viden/uddannelse. I Danmark er Landbrugsstyrelsen meget opmærksomme på, at det ikke må ske og har fokus på at aflive myter og formidle, hvad man rent faktisk må. Bortset fra visse delstater i Tyskland (som har samme tilgang som Danmark), er de fleste tiltag på demonstrationsejendommene finansieret af AES midler (Agri Enviroment Schemes - søjle 2 midler), som kan risikere at forsvinde eller vilkårene ændres. Fokus er derfor på, hvordan der sikres levedygtighed, hvis det økonomiske incitament (støtteordningerne) forsvinder.
Udover blokkene udlægges også insektvolde, og rent faktisk besigtigede vi Belgiens første insektvold. Insektvolde er et velkendt og anerkendt terrænplejetiltag udviklet i England. Insektvoldene giver mest af alt livsgrundlag for insekter i landbrugslandet, og deres effekt er veldokumentet. Jo ældre de bliver, jo bedre er deres funktion, og der er målt op til 1.000 insekter pr. m2 i insektvolde. Udover at sikre gode livsbetingelser for insekter giver voldene også dækning for jordrugende fugle og generelt dækning til markens vildt. Endelig fungerer de som en god biotop for hasselmus, der er en truet art. Det kræver dog også, at der er vedvegetation i umiddelbar nærhed.
Blandt de respektive landes myndigheder og grønne organisationer er der anerkendelse for projektet, herunder, at det bidrager til mere biodiversitet i landbrugslandet. Den Hollandske pendant til DOF har endvidere igennem undersøgelser dokumenteret fremgang hos en række småfugle.
Konkret er der fremgang at spore hos markvildtarter i projektområderne, og der er eksempler på lokale bestande af hare, som er steget med 60 procent.
Det er helt tydeligt, at indsatsen er motiveret af jagtmulighederne på markvildt. Det kender vi generelt fra andre projekter og i det hele taget for den natur- og vildtpleje, der gennemføres.
