Sidste Vildtforvaltningsrådsmøde i et begivenhedsrigt år

Medlemmer af Vildtforvaltningsrådet havde den 14. december sat hinanden stævne til årets sidste møde. Et emne overskyggede det mest andet, nemlig en kommende indstilling til ændringerne af vildtskadebekendtgørelsen.

Traditionen tro kommer her en gennemgang af mødets vigtigste punkter.

Indstilling om ændring af vildtskadebekendtgørelse

Det tungeste punkt på dagsordenen var indstillingen vedrørende revisionen af vildtskadebekendtgørelsen, som jægerne kender som den bekendtgørelse, der handler om skadevoldende vildt og regulering.

Fra Jægerforbundet har vi selvfølgelig haft en række ønsker med til Rådets indstilling, men hvor vi på det sidste er gået ud af mødelokalet med armene over hovedet, er begejstringen denne gang mindre: Det er en bedre løsning, end der ligger i dag, men ikke så god, som vi mener, den burde være.

Vi tager de gode nyheder først.

Reguleringsjægere under 18 år: Af den nuværende vildtskadebekendtgørelse fremgår det, at de 16 – 18-årige jægere ikke må regulere. Det er der ingen grund til, og reglerne modarbejder direkte uddannelsen af jægerne, da mange reguleringsopgaver med fordel kan varetages af netop de unge jægere. Det giver dem nogle gode jagtoplevelser, ligesom de kan videreudvikle deres færdigheder sammen med mere erfarne jægere. I den kommende indstilling kommer et flertal af Vildtforvaltningsrådet til at foreslå Miljø- og fødevareministeren, at de 16 – 18-årige får tilladelse til at regulere i selskab med en jæger over 18 år, ligesom reglerne er i dag, når den samme aldersgruppe skal med på jagt.

Regulering af skader og krager: Et flertal af Rådet indstiller, at regulering af skader og krager kan ske en time før solopgang i perioden 1. februar til 15. april, ligesom det bliver gældende for de kommende jagttider.

Læs mere: Få overblikket: Alle de indstillede jagttider

Regulering af rævehvalpe: I processen har regulering af rævehvalpe været et af de mest drøftede emner. En del af Vildtforvaltningsrådet finder regulering af rævehvalpe og i særdeleshed den tidlige uetisk. På den baggrund valgte flertallet at indstille, at muligheden for at regulere rævehvalpe i juni skal fjernes. På baggrund af udsætningsforliget og drøftelserne om regulering af ræv, indstiller Vildtforvaltningsrådet også, at det ikke længere skal være lovligt at regulere rævehvalpe på biotopplanejendomme.

- Vi mener ikke, det giver mening at adskille den generelle forvaltning af ræv og reguleringen af rævehvalpe ad. Og selvom vi altid byder den etiske diskussion velkommen som et vigtigt punkt, mener vi ikke, at den skal adskilles fra forvaltningsmålet, som jo er et politisk og samfundsmæssigt mål med en faglig løsning. Så på det her punkt fortsætter arbejder også ufortrødent fra vores side, og vi ser frem til en kommende faglig drøftelse i Vildtforvaltningsrådet om emnet, siger Claus Lind Christensen.

Regulering med bue: I diskussionen om hvorvidt buejægere også skal have mulighed for at regulere med deres våben, mener et flertal af Vildtforvaltningsrådet uden om jægerne, at det ikke skal være muligt at regulere fx mårhunde. Derimod indstiller de, at det skal være muligt i specifikke situationer som fx ved regulering af råvildt i byer. Den indstilling er utilfredsstillende, mener jægerforbundet:

- Flertallets holdning her skyldes et lidt forældet syn på jagt, og en uvidenhed om hvordan regulering reelt foregår en stor del af tiden. Vi er enige i, at regulering skal foregå så effektivt som muligt, men at en buejæger på bukkejagt ikke må regulere en eventuel mårhund, som han eller hun måtte møde i sommermorgenen, giver ingen mening og kan vise sig skadeligt for mårhundearbejdet. Men også her vil arbejdet forsætte, så vi kan få ligestillet de danske jægere, siger Claus Lind Christensen.

Læs mere: Ny jagtlov vedtaget: Ind med falke- og buejagt, ud med bør-reglen

Arbejdet med den del af indstillingen, der omhandler udformning af fælder, er ikke færdigbearbejdet af den faglige arbejdsgruppe, der er nedsat til formålet. Derfor vil emnet blive behandlet på et senere rådsmøde.

- Overordnet set går arbejdet med indstillingen i den rigtige retning. Men der kan næsten ikke ryddes nok ud i regler, der besværliggør og bureaukratiserer løsningen af den samfundsopgave, som regulering er, og som jægerne påtager sig. Så det arbejder vi ufortrødent videre på, siger Claus Lind Christensen og fortsætter:

- Det mål, som Danmarks Jægerforbund blandt andet styrer efter, er, at reglerne for regulering skal afspejle den virkelighed, som jægerne oplever. Og der skal vi altså præsentere et oplæg til en holdningsændring for nogle af vores kollegaer i Rådet.

Afslutning på drøftelse af jagttider samt regler om udsætning

Det begivenhedsrige år, vi har oplevet, afrundede Vildtforvaltningsrådet med de sidste drøftelser af jagttider og regler om udsætning. Den videre proces i forhold til at realisere arbejdet med bekendtgørelser i relation til udsætning, blev drøftet, således at alt er klart frem mod den kommende udsætningssæson.

Læs mere: Jægerne bevarer muligheden for udsætning

Derudover var der også en kort drøftelse af rammen for den kommende evaluering af jagttidsprocessen, der skal foregå på mødet til marts. Her skal der følges op på den faglige fremgangsmåde, der var rammen for den netop gennemførte jagttidsevaluering. En fremgangsmåde, som Jægerforbundet var meget tilfredse med. Derudover skal der sættes gang i at udarbejde en oversigt over den viden, der skal tilvejebringes til de næste evalueringer af jagttiderne om to år.

Læs mere: Nye jagttider: Vildtforvaltningsrådet anbefaler mere jagt på 10 arter.

Alt det andet

På dagsordenen var også drøftelser om konflikt- og problemarter, gåseforvaltning, mårhund, natursyn, jagttegnsbudget og rotter.

Her havde Friluftsrådet sat konflikt- og problemarter på dagsordenen med et ønske om at være proaktive over for eventuelt kommende konflikt- og problemarter. DCE gav et oplæg om emnet på mødet, hvor arter som bramgås, skarv, råger og måger var i fokus.

I relation til gæssene blev der givet en status på den internationale gåseforvaltning, hvor der pt. arbejdes med kortnæbet gås, bramgås, sædgås og grågås, og hvor Jægerforbundet naturligvis har en klar holdning til, at jagten fortsat skal være en aktiv del af forvaltningen.

På mødet fik rådet også en status på arbejdet med mårhund. DJ fremførte, at det er ekstremt vigtigt, at der bliver arbejdet på nogle mere langsigtede løsninger, end der hidtil er blevet gjort. Dels med et sigte på at der sker en effektiv bekæmpelse af mårhund, men også for at sikre de frivilliges motivation for arbejdet, hvor de frivillige jægere i dag gør en kæmpe indsats, som er afgørende for, at der kan ske en effektiv bekæmpelse.