Ny jagtlov på vej

Det mangeårige arbejde med den fremtidige hjortevildtforvaltning blev tidligere på året afsluttet med nye jagttider, som blev besluttet af ministeren. Siden har Vildtforvaltningsrådet drøftet og afleveret indstilling om: fremtidens muligheder for udsætning, genindførsel af falkejagt og senest en indstilling om buejagt på de større hjortearter. Derudover er indstillingen om jagttiderne lige på trapperne, og til december forventes der at komme en indstilling til revision af vildtskadebekendtgørelsen. 

Som en konsekvens af ovenstående kommer der en revision af jagtloven. Denne har været i høring, og Danmarks Jægerforbund har afgivet et høringssvar efter en forudgående drøftelse i Jægerforbundets hovedbestyrelse.

Den primære årsag til, at jagtloven er blevet åbnet og nu kommer til debat i folketinget, skal findes i den beslutning, som ministeren tog i forhold til den fremtidige hjortevildtforvaltning og de tre elementer: drivjagt/trykjagt, fodring og mulighed for forsøg.

Læs mere om dette her på ministeriets hjemmeside

Ministerens forslag til ændring af jagtloven matcher naturligvis ministerens udmelding den 20. december 2016 om fremtidens hjortevildtforvaltning og flugter Vildtforvaltningsrådets indstilling på de tre områder.

Læs referatet fra Vildtforvaltningsrådet her på Miljøstyrelsens hjemmeside

Høringssvaret er afgivet

I det netop afgivne høringssvar er der fra Danmarks Jægerforbunds side gjort opmærksom på, at de tre elementer ikke er uden problemer. Vi har blandt andet gjort opmærksom på, at når ministeren bemyndiges til at indføre regler om fodring, så skal det naturligvis ikke ramme fodringen af fuglevildt. Vi har rejst en bekymring om, at det er svært at definere, hvad trykjagt præcist er, og i forhold til forsøg har vi noteret os med tilfredshed, at forsøg kan foregå i en begrænset periode med et specifikt formål. 

Generelt ser vi forsøgselementet som et redskab til at udvikle jagten, hvilket f.eks. kan ses i forbindelse med buejagten på det store hjortevildt. 

Ud over de forslag, som ministeren har rejst, så har vi fra Danmarks Jægerforbunds side også rejst spørgsmålet om det, der i daglig tale kaldes for ”Bør-reglen” i jagtloven. Her står der for nuværende i jagtlovens §3 ”Der bør ikke drives jagt i perioden 1. februar – 31. august”. Denne paragraf bliver opfattet som en ”Skal-regel” og derfor har vi foreslået, at punktet tages ud af jagtloven. Argumentet for dette er, at jagt er en del af vores naturforvaltning, og er der brug for udvide jagttiden af hensyn til bestandene, så er det Jægerforbundets holdning, at det skal ske via jagt frem for regulering.

Se forslaget til jagtloven her

Læs Danmarks Jægerforbunds høringssvar herunder.

Høringssvar

Udkast til ændring af lov om jagt og vildtforvaltning 

Til Miljø og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Vedr.: Udkast til ændring af lov om jagt og vildtforvaltning J.nr. SVANA-600-00021

Danmarks Jægerforbund har modtaget udkastet til ændring af lov om jagt og vildtforvaltning i høring. Vi har læst udkastet med stor interesse, og vi skal i den forbindelse bemærke:

Til § 23, stk. 2 (Jagt med rovfugle). Danmarks Jægerforbund kan støtte, at der indføres en bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om jagt med rovfugle. Man bør overveje, om forslaget ikke også bør åbne mulighed for jagt med ugler. Vi forventer, at de nærmere detaljer omkring jagten med rovfugle (og evt. ugler) fastlægges i en separat bekendtgørelse, og vi bidrager gerne til udarbejdelsen af en sådan. Som en konsekvens af ændringsforslaget bør man samtidig tilpasse øvrig relevant lovgivning. Det drejer sig bl.a. om ”Fugleholdsbekendtgørelsen”, der fastlægger vilkårene for hold af bl.a. rovfugle og ugler. Derudover bør man se på ”Jagttegnbekendtgørelsen”, hvis jagt med rovfugle og ugler gøres betinget af en særlig ”falkonerprøve” i lighed med andre jagtformer (haglgevær, riffel og bue). Endvidere bør man overveje at ændre ”Vildtskadebekendtgørelsen”, således at regulering af skadevoldende vildt bliver tilladt med rovfugle og ugler. Endelig bør man overveje at fjerne bestemmelsen i ”Artsfredningsbekendtgørelsen” om, at rovfugleholdere ikke må pleje tilskadekomne rovfugle.
Til § 23, stk. 4 (Buejagt på større hjortearter): Danmarks Jægerforbund kan støtte, at der indføres mulighed for at iværksætte forsøg med buejagt på vildtarter større end råvildt. Vi ser dog ingen grund til at begrænse muligheden til kronvildt og dåvildt, så vi skal foreslå, at muligheden også skal gælde for sikavildt, vildsvin og muflon. Samtidig bør man overveje at ændre ”Vildtskadebekendtgørelsen”, så regulering med bue bliver tilladt.

Til § 27 (Forbud mod visse jagtformer i bestemte områder). Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at forslaget bl.a. skal ses i sammenhæng med forslaget om en ny § 46a således, at hvis et lokalt tidsbegrænset initiativ fører til ønske om fastsættelse af regler for en særlig jagtform på en bestemt vildtart i en bestemt del af landet, vil dette blive muligt. Vi kan som udgangspunkt støtte forslaget, men vi nærer visse bekymringer i forhold til den praktiske implementering. Vi skal således gøre opmærksom på, at mange jagtformer ikke er juridisk definerede, hvorfor en håndhævelse af et evt. forbud vil være nærmest umulig.

Indførelse af en bemyndigelse til at forbyde visse jagtformer vil derfor som et minimum kræve, at de pågældende jagtformer bliver juridisk defineret, hvilket kan vise sig meget vanskeligt i nogle tilfælde. Hvad forstås f.eks. helt præcist ved begreberne ”trykjagt” eller ”drivjagt” (som er nævnt som eksempler i bemærkningerne til lovforslaget)? Samtidig ser vi en mulighed for, at bestemmelsen kan åbne for mere jagt i perioder og/eller områder, hvor jagt i dag ikke er tilladt, ved at forbyde de meste forstyrrende jagtformer, men tillade mindre forstyrrende jagtformer (f.eks. kronkalv i februar). I kraft af vanskelighederne ved administration og håndhævelse af bestemmelsen, forventer vi derfor, at dette i særlig grad skal ske på baggrund af faglighed og kontinuitet og med inddragelse af Vildtforvaltningsrådet.

Til § 28 (Fodring af vildt): Vi kan støtte, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for foder og fodring. Det er os dog magtpåliggende at påpege, at i forbindelse med udsætning af vildt (fasaner, agerhøns og gråænder) er fodring en nødvendighed, hvis udsætningerne skal give mening. Vi forventer derfor ikke, at bestemmelsen bruges til at lægge hindringer i vejen for den nødvendige fodring af vildtfugle.

Til § 40, stk. 1 (Tilladelse til jagt med glatløbet haglgevær): Danmarks Jægerforbund kan støtte, at formuleringen ændres, således at der ikke længere kan opstå tvivl om, at nye jægere skal have bestået haglskydeprøven, før de kan gå på jagt med haglgevær.

Til § 40, stk. 3: (Fjernelse af krav om haglskydeprøve før riffelprøve/buejagtprøve kan aflægges): Danmarks Jægerforbund kan støtte, at det ikke længere skal være et krav, at jægere skal aflægge haglskydeprøve, før de kan aflægge riffelprøve eller buejagtprøve. Vi kan også støtte, at det tydeliggøres på jagttegnet, hvilke våbentyper indehaveren har ret til at jage med.

Til § 40, stk.1, 1. punktum (Ændringer i forhold til jagtens prøver): Vi kan støtte, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte reglerne for jagtens prøver udvides til – udover jagtprøven og riffelprøven – også at omfatte haglskydeprøven og buejagtprøven.

Til § 41, stk. 3 og § 42 stk. 2 (konsekvensrettelse i forhold til ovenstående punkt). Danmarks Jægerforbund kan støtte, at kravene om nye prøver udvides til at omfatte haglskydeprøven og buejagtprøven i de tilfælde, hvor jagttegn skal fornyes efter gyldighedstidens udløb, hvor jagttegn er inddraget på grund af manglende syn eller førlighed, eller hvor jagttegnet er frakendt ved dom.

Til § 46a (Fravigelse af bestemmelser med henblik på tidsbegrænsede initiativer vedr. forskningsmæssig afprøvning af jagt- og vildtforvaltningsformer, -redskaber og -metoder): Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at initiativer til fravigelser af bestemmelserne alene iværksættes på ministerens eller Vildtforvaltningsrådet foranledning (ikke efter ansøgning af den enkelte jæger), at initiativer højst er af 4 års varighed (dog med mulighed for kortvarig forlængelse i visse situationer), og at initiativer kan afbrydes før tid uden evaluering, hvis grundlaget bortfalder. Vi bemærker, at bemyndigelsen bl.a. tænkes anvendt til tidsbegrænsede udvidelser af jagtmetoder på visse arter (f.eks. jagt på vildsvin på foderpladser), og at en egentlig lovændring skal følge, hvis en evaluering af forsøgene viser et ønske om en uændret fortsættelse.

Ud fra disse forudsætninger kan vi støtte, at ministeren bemyndiges til at fravige bestemmelserne i jagtlovens § 4, stk. 1 (jagt fra solopgang til solnedgang), § 18, stk. 1 og 2 (jagt på små arealer), § 19, stk.12 (jagt ved beboelsesbygninger), § 23, stk. 1 og 3 (jagt kun med skydevåben og uden levende lokkedyr), § 24 (brug af apporterende hund), § 26 (jagt fra motorbåd på ferske vande), § 28 (udfodring af vildt og jagt ved foderplads) samt § 30, stk. 1 (konstruktion af hegn).

Når jagtloven nu er under revision, skal Danmarks Jægerforbund foreslå, at man samtidig reviderer lovens § 3, stk. 2, nr. 4 (”bør-reglen”), der siger: ”Der bør ikke drives jagt i perioden 1. februar – 31. august”. Bestemmelsen blev indført ved jagtlovsrevisionen i 1994 bl.a. ud fra et ønske om at ”ensrette” jagttiderne lidt samt at begrænse jagtlige forstyrrelser (primært på fugle). Bestemmelsen stammer fra et større fælles forlig mellem de tre daværende jagtorganisationer (Dansk Jagtforening, Landsjagtforeningen af 1923 og Dansk Strandjagtforening), Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening samt Friluftsrådet omkring en lang række bestemmelser vedrørende jagt. Forliget indebar et forslag om jagt på fugle i perioden 1/9-31/1 dog med undtagelser for krage, husskade, råge og ederfugl. For pattedyr blev jagttiderne foreslået uændrede, dog med overvejelser om, at starttidspunkterne kunne ændres. Danmarks medlemskab af EU betød samtidig, at vi var underlagt fuglebeskyttelsesdirektivets bestemmelser om, at fugle ikke må jages i deres yngletid eller i forårstrækperioden, hvilket betød, at størstedelen af fuglenes jagttid alligevel lå indenfor den nævnte periode.
Bestemmelsen blev første gang implementeret i bekendtgørelsen om jagttider fra 1994, bl.a. ved at en lang række vildtarter fik afkortet deres jagttider, så de kom til at ligge indenfor ”rammen”, bl.a. ræv, husmår, muflonvædder, vildsvineorne og vildkanin. Enkelte fuglearter fik udskudt jagtstarten (grågås og ringdue) mens en lang række vandfuglearter fik afkortet jagttiden, så den sluttede 31/1 (de fleste dykandearter, blishøne og alle mågearterne). Kun to arter bevarede jagttid uden for ”rammen”, nemlig råbukken og ederfuglen. For en række af arterne, som blev berørt af jagttidsindskrænkningerne, valgte man i stedet at give øgede reguleringsmuligheder efter vildtskadebekendtgørelsen, hvorved ”jagt” blev afløst af ”regulering”, med alle de administrative og lovtekniske omkostninger, det medfører. Samtidig har ændringen fra jagt til regulering givet anledning til mange misforståelser, idet den almindelige borger ikke forstår hverken baggrunden eller de lovtekniske forskelle, det indebærer. Hvad angår jagt på fugle, skal EU-direktivets bestemmelser også fremover overholdes, hvilket betyder, at for en række arter vil jagttider udenfor ”børperioden” ikke være aktuelle. For de jagtbare pattedyr er der ingen EUforpligtelser.

En række arter er så talrige, at de forvolder omfattende skade på markafgrøder m.v., hvorfor der bør være mulighed for at jage i det omfang, som er muligt i forhold til ovennævnte vilkår samt i forhold til biologiske og etiske hensyn. Danmarks Jægerforbund skal derfor på det kraftigste anbefale, at ”bør-reglen” fjernes, eller alternativt opblødes, så det tydeligt fremgår, at ministeren – hvor det ikke er i strid med andre regler, og hvor det er biologisk og etisk forsvarligt – har mulighed for at fastsætte jagttider på andre tider af året. Hvis ”bør-reglen” fastholdes, skal intentionen med bestemmelsen som minimum pointeres. I de tilfælde, hvor det er lovteknisk muligt, bør regulering efter vildtskadebekendtgørelsen erstattes eller suppleres med jagttid.

Endelig bør det fremgå af jagtlovens tekst, at jagt er en nødvendig og væsentlig del af naturforvaltningen, således at jagttiderne kan indrettes derefter, når der er et behov.

Med disse bemærkninger, kan Danmarks Jægerforbund støtte lovforslaget.

Venlig hilsen
Danmarks Jægerforbund

Claus Lind Christensen
Formand