Miljø- og fødevareministeren vil åbne for falkejagt og buejagt på større hjortevildt

Miljø- og Fødevareministeriet har her fredag formiddag lagt følgende glædelige nyhed på sin hjemmeside:

To af verdens ældste jagtformer er på vej til at få et comeback i Danmark. Det fremgår af det udkast til ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven, der netop er sendt i høring. 

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil ændre jagt- og vildtforvaltningsloven, så der bliver mulighed for at fastsætte regler om at bruge rovfugle til jagt og gennemføre forsøg med buejagt på då- og kronvildt.

Miljø- og fødevareministeren foreslår, at det skal være muligt at jage større vildt som kronvildt og dåvildt med buen. I første omgang foreslås det, at der kan gennemføres et forsøg i fire år.

- Der er en stor og voksende interesse for buejagt i Danmark. Buejagt ses af mange jægere som en oprindelig, naturlig og meget udfordrende jagtform. Det er derfor oplagt, at vi får erfaringer med bue og pil som våben til jagt på kronvildt og dåvildt, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det er i dag tilladt at gå på buejagt efter råvildt, hare og andre mindre dyr, mens jagt på større dyr som kron- og dåvildt kun må foregå med riffel. Erfaringerne med buejagt på rådyr viser, at der ikke sker flere anskydninger ved buejagt end ved riffeljagt.

Falkejagt er i dag tilladt i lande som England og Tyskland, mens det er forbudt i de nordiske lande. Nu foreslås det, at jagt med rovfugle skal være muligt i Danmark.

- Jagt med rovfugle er en ældgammel jagtform på naturens præmisser, hvor man udnytter rovfuglenes fænomenale jagtegenskaber og falkonerens omhyggelige træning af dem. Falkejagt er en krævende og elegant jagtform, og Dansk Folkeparti har længe kæmpet for, at det fremover igen skal være muligt at praktisere falkejagt i Danmark. Derfor er jeg glad for, at der kommer en permanent ændring af loven, så det bliver muligt, siger Pia Adelsteen, miljøordfører for Dansk Folkeparti.

Der vil også blive set på, om rovfugle kan trænes til at jage måger og råger, så kolonier af måger og råger skræmmes væk fra områder, hvor borgere føler sig generet af kolonierne.

Der skal stadig være dokumentation for, at hver enkelt fugl er avlet i fangenskab. Det vil således fortsat ikke være tilladt at indfange rovfugle i naturen med henblik på hold og rovfuglejagt. Der vil blive indsamlet erfaringer, som skal indgå i en evaluering af ændringen.

Bestanden af kronvildt og dåvildt vokser i disse år kraftigt, og vildtet laver mange steder skader på landmændenes afgrøder og skader på skovens træer. Derfor foreslås det i lovforslaget, at der desuden skal være mulighed for at fastsætte nye regler om fodring og jagtformer og gennemføre lokale forsøg som led den nye model for forvaltning af kronvildt.

De konkrete regler skal efterfølgende fastsættes i bekendtgørelser.

Læs udkastet til ny jagt- og vildtforvaltningslov her. 

Fakta:

• Der har været buejagt på blandt andet råvildt siden 1999, og erfaringerne viser, at jagten er fuldt ud etisk. Der sker således ikke flere anskydninger ved buejagt end ved riffeljagt.
  
  
• Forbud mod jagt med rovfugle og ugler blev indført ved revision af jagtloven i 1967 med mulighed for dispensation. Ved jagtlovsrevisionen i 1994 blev dispensationsmuligheden fjernet.
  
  
• Hjemmehørende arter må kun holdes i fangenskab, hvis man har fået dispensation fra Miljøstyrelsen. Man skal blandt andet kunne bevise, at den fugl, man vil holde, er opdrættet i fangenskab i mindst to generationer tilbage.

Tilfreds jægerformand
Formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen er yderst tilfreds med ministerens udmelding, og den kurs han har lagt:

- Nu vil vi læse lovforslaget grundigt igennem og give vores besyv med i den igangværende høring. Men der skal ikke herske tvivl om, at min umiddelbare reaktion er stor tilfredshed med ministerens udmelding, siger Claus Lind Christensen.