Jægerne bevarer mulighederne for udsætning
Vildtforvaltningsrådet har afleveret sin indstilling til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, som, hvis den bliver fulgt af ministeren, betyder, at de danske jægere fortsat kan udsætte fasaner, agerhøns og gråænder
I går bragte vi pressemeddelelsen fra Vildtforvaltningsrådet om indstillingen til miljø- og fødevareminister Espen Lunde Larsen (V) om fremtidens muligheder for udsætning af fasaner, agerhøns og ænder til jagt i Danmark.
Her giver vi et bedre overblik over de ændringer, der ligger i den konkrete indstilling til ministeren.
Det nuværende og gældende udsætningsforlig blev indgået i 2006 med en 10-årig løbetid. Derfor nedsatte Vildtforvaltningsrådet i 2016 en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde et udkast til et nyt udsætningsforlig.
Grundlæggende bliver der ikke ændret på mulighederne for at udsætte fasaner, agerhøns og gråænder i det nye udsætningsforlig – i hvert fald ikke, hvis miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen følger indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet.
Det grundlæggende i indstillingen er, at udsætning i fremtiden kommer til at hvile på en højere grad af viden og faglighed. Det vil sige, at der skal bedre overblik over, hvor mange fugle, der rent faktisk sættes ud i naturen hvert år, der skal mere fokus på sporbarheden, og så skal hele området for biotopplanerne have et løft.
Formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen har været jægernes repræsentant i forhandlingerne i Vildtforvaltningsrådet, og han er overordnet tilfreds med indstillingen til ministeren:
- Vildtforvaltningsrådets indstilling anbefaler, at vi bevarer den danske jagtkultur med udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder, og det er jeg meget tilfreds med. Udsætningen kommer i fremtiden til at hvile på en højere grad af viden og faglighed. Det vil sige, at vi skal have mere præcise data på, hvor mange fugle, der sættes ud i naturen hvert år, der skal være bedre sporbarheden, og så skal hele området for biotopplanerne have et løft. Det er ganske fornuftigt, og jeg mener bestemt, at vi jægere kan være tilfredse med forslaget til et nyt udsætningsforlig, siger Claus Lind Christensen.
Ingen ændringer for de mindre udsætninger
Helt grundlæggende ændres der ikke noget for jægerne med den mindre udsætning, hvor reglerne videreføres med den ene undtagelse, at der skal ske en anmeldelse/registrering af udsætningen.
For biotopplanejendomme kommer der ændringer, som generelt sigter på at skabe mere og bedre natur og sikre, at den naturindsats, der gennemføres, bliver endnu mere kvalificeret end i dag. Derudover bliver der også muligheder for at hæve antallet af udsatte fasaner, såfremt der i biotopplanerne indbygges natur, der får længere varighed, eller sågar bliver gjort evig.
Du kan se alle nedenstående punkter i en samlet PDF her, som viser, hvordan reglerne er i dag, og som de vil være, hvis indstillingen bliver fulgt af ministeren.
-
Fælles forudsætninger
- Der nedsættes et udsætningsudvalg under VFR, som bl.a. skal kigge på andeudsætningen efter de to år, hvor der indsamlet mere viden om andeudsætningen
- Der laves et notat om kontrol og sanktionsmuligheder
- Forligslængde
- Fasaner og agerhøns 8 år
- Gråænder 5 år
-
Generelt
I dag
- Udsætning af mere en 100 fugle kræver uddannelse
- Der skal opretholdes sporbarhed i forhold til, hvor fuglene sættes ud.
Indstilling
- Udsætning af mere en 100 fugle kræver uddannelse. Uddannelsen udvides, så der kommer endnu mere fokus på biotopforbedringer
- Udsætninger skal anmeldes i et særskilt anmeldesystem (ikke tilladelse)
- Der skal opretholdes sporbarhed i forhold til, hvor fuglene sættes ud.
-
Biotopplaner
I dag
- Ca. 250 biotopplanejendomme
- Giver ret til udsætning af flere fugle end 1 pr. hektar eller mindst 100 fugle
- Der skal udføres biotopforbedringer. Der findes en vifte af forskellige muligheder
- Tiltagene giver point efter type og omfang, og der skal opnås mindst 100 point
Indstilling
- Giver ret til udsætning af flere fugle end 1 pr. hektar eller mindst 100 fugle
- Der skal udføres biotopforbedringer. Der findes en vifte af forskellige muligheder
- Biotopplanerne skal tage udgangspunkt i ejendommens eksisterende naturværdier
- Biotopplanerne skal indeholde en målsætning, som tager sigte på at forbedre levestederne for mindst to jagtbare arter og to ikke-jagtbare arter
- Tiltagene giver point efter type og omfang, og der skal opnås mindst 100 point
- Hvis der på eksisterende biotopplansejendomme opnås 150 point, kan antallet af fasaner øges
- For at opnå 150 point skal der arbejdes med varig natur.
-
Fasan
I dag
- Der kan udsættes 1 fasan pr. hektar eller op til 100 fasaner uanset ejendomsstørrelse
- På biotopplanejendomme kan der udsættes op til 7 fugle pr. hektar.
Indstilling
- Der kan udsættes 1 fasan pr. hektar eller op til 100 fasaner uanset ejendomsstørrelse
- På biotopplanejendomme kan der udsættes op til 7 fugle pr. hektar
- For ejendomme, der udarbejder en biotopplan, som opnår 150 point, kan der udsættes op til 12 fugle pr. hektar.
-
Agerhøne
I dag
- Der kan udsættes 1 agerhøne pr. hektar eller op til 100 agerhøns uanset ejendomsstørrelse
- På biotopplanejendomme kan der udsættes op til 7 agerhøns pr. hektar.
Indstilling
- Der kan udsættes 1 agerhøne pr. hektar eller op til 100 agerhøns uanset ejendomsstørrelse
- På biotopplanejendomme kan der udsættes op til 4 agerhøns pr. hektar.
-
Gråand
I dag
- Der kan udsættes en voksen gråand pr. 300 m2 og en ælling pr. 150 m2
Indstilling
- Der kan udsættes en voksen gråand pr. 300 m2 og en ælling pr. 150 m2
- Efter to år vurderes omfanget af udsætning med henblik på at vurdere den fremtidige model for udsætning af gråænder. En fremtidig model skal respektere mindre udsætninger og tage stilling til, i hvilket omfang der skal gennemføres reduktioner i forhold til store udsætninger
- Der udarbejdes en fodringsvejledning.
