Et kvart århundrede er nået

Knap var tonerne fra Broby Blæsernes skinnende jagthorn forstummet, før Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, indledte sin beretning, der jo både skuer tilbage på det forgangne år og sætter kursen for ikke bare det kommende år, men også længere ud i fremtiden. Sidstnævnte meget rammende i år, hvor strategien, herunder det kommende strukturarbejde, for de kommende fire år blev vedtaget af repræsentantskabet. 

Fremsynede jægere
- I årene op til 1992 tog en gruppe fremsynede mennesker ansvar for at samle jægerne i én stor organisation – det vi i dag kender som Danmarks Jægerforbund. Nogle af jer i repræsentantskabet var sikkert også med dengang. Jeg er særligt glad for, at der blandt gæsterne i dag er repræsentanter fra de tre tidligere foreninger, indledte Claus Lind Christensen veloplagt.

- Det er Jørgen Vesterdahl, den sidste formand i Dansk Strandjagtforening, Verner Olesen, tidligere bestyrelsesmedlem i Dansk Jagtforening og Danmarks Jægerforbunds første næstformand, og Kristian Raunkjær, som var den sidste formand for Landsjagtforeningen af 1923 og Danmarks Jægerforbunds første formand. 

- I årene omkring 1992, hvor de tre foreninger blev til et samlet forbund, blev der udført et fantastisk stykke arbejde. Disse mennesker skylder vi alle stor tak. Med sammenlægningen af de tre organisationer for 25 år siden blev det gjort muligt, at vi i fællesskab kunne tage ansvar for og arbejde mod fælles mål til glæde for jagten og jægerne, sagde Jægerforbundets formand. 

25 år i med- og modgang
- Det har dog ikke været 25 år uden sværdslag. Jagten har været under pres, og vi har haft vores interne udfordringer, men de er alle blevet overvundet. Jeg kunne fremdrage mange emner fra 25 år, men jeg har valgt at fremhæve nogle få.

- I 1994 fik vi en ny jagtlov, fordi en undersøgelse af danskernes holdning til jagt signalerede krav om forandringer. Et krav, som også Christiansborgpolitikere støttede. Politikerne i Danmarks Jægerforbund tog ansvar, og det førte til ”køkkenbordsfoliget”. I 1996 så vi overskrifterne om anskydninger på forsiderne af aviserne, og daværende miljøminister Svend Auken talte alvorsord til jægerne, og jagten stod for skud. I denne sag tog jægerne igen ansvar og fik løst udfordringerne med anskydningerne. I 2005 kom der massivt pres på udsætningen i Danmark, som blev løst med udsætningsforliget i 2006. 

- I 2006 var der problemer internt i vores forbund – bedre kendt som forbundssagen. Nogle tænker måske, at den sag ikke skal nævnes en dag som i dag, men det skal den, for det er en del af vores historie, og uanset hvad man har af holdninger til sagen, så var det en sag, der påvirkede forbundet, og selv om det var en hård tid, så blev der igen udvist handlekraft. 

- I 2008 kom der massivt pres på jagten i Natura2000-områderne. Et pres vi modstod, så vi i dag stadig kan gå på jagt i disse områder. I 2013 blev den sidste jagttidsevaluering afsluttet. Her kom der som ved andre jagttidsrevisioner både indskrænkninger, men også nye muligheder for jægerne.

I 2016 blev en gammel drøm til virkelighed med organisationen samlet under et tag i Jagtens Hus.

- Dette blot nogle få landspolitiske nedslag gennem de sidste 25 år. Og så har jeg slet ikke nævnt noget af det vigtigste, nemlig aktiviteterne i jagtforeninger, jægerråd og kredse. Over alt i landets jagtforeninger udføres der en kæmpe indsats for jagten og jægerne. Det arbejde er I en del af. Tag en stor og dybfølt tak med hjem til jeres kollegaer for den store indsats, der gøres for jagten og jægerne, sluttede formanden det historiske tilbageblik.

Arbejdet i Vildtforvaltningsrådet
- Nok har hjortevildtarbejdet været en stor opgave og er det fortsat, men der er andre opgaver, som har betydning for endnu flere jægere, og her er 2017 et særligt vigtigt år for jagten, jægerne og Danmarks Jægerforbund. Jagttiderne skal revideres, udsætningsaftalen skal evalueres, og forventeligt skal vildtskadebekendtgørelsen også revideres, indledte Claus Lind Christensen sin status på arbejdet i Vildtforvaltningsrådet. 

Revision af jagttiderne
- I Vildtforvaltningsrådet har vi indgået en aftale om præmisserne for fastsættelse af jagttiderne, hvor hver art bliver behandlet i forhold til biologi, jura og etik. Hvor vi ender, ved vi endnu ikke, men Jægerforbundet vil stå bag en indstilling, der forholder sig til den aftale, vi har indgået i rådet, og som derfor vil være fagligt funderet. Derfor står vi også bag de målsætninger, der er udarbejdet for hver af de jagtbare arter. 

- Målet er at sætte kurs for forvaltningen af arterne – både nu og i fremtiden. Og det skal ikke blot gælde i forhold til jagttiderne, men derimod have en bredere tilgang til forvaltningen af arterne. Vi vil også have fokus på arternes levesteder. 

- Vil det så medfører enighed i Vildtforvaltningsrådet? Det kan jeg ikke vide, men lad mig slå fast, at enighed ikke er et mål i sig selv! Vores mål er, at der skal afgives en faglig indstilling, som giver langsigtede løsninger. Jægerforbundets vision er mest mulig jagt og natur, og dermed kæmper vi for alle jægere. Resultaterne skal både tilgodese vildtet og så mange jægere som muligt, slog formanden fast.

 Evaluering af udsætningsaftalen
- Udsætning af ænder, fasaner og agerhøns er en vigtig del af den danske jagtkultur, men det er også et emne, der skaber opmærksomhed i vores omgivelser, pointerede Claus Lind Christensen og fortsatte: 

- Sidste gang, at udsætning var til debat i stor skala, var i 2005-2006, som jo bekendt endte med et forlig om måden, hvorpå der kunne udsættes fuglevildt i Danmark. Der blev lavet en aftale om, at udsætning skal medføre mere natur i Danmark. Det vi i dag også kalder for noget for noget-princippet. 

- Det princip anerkender vi, og vi tror, at vi kan udvikle det i retning af at styrke naturen yderligere. Vi taler naturligvis pænt til hinanden i arbejdsgruppen, men tag ikke fejl af, at det er stærke holdninger, som mødes! Også her kæmper vi hårdt for jagtmulighederne og dermed for vores medlemmer, betonede formanden.

 Revision af vildtskadebekendtgørelsen
Som et sidste element i forhold til Vildtforvaltningsrådet nævnte formanden den forventede revision af vildtskadebekendtgørelsen til efteråret. 

- Jagt er en del af naturforvaltningen! Med det klare udgangspunkt mener vi, at jagt skal anvendes som redskab i naturforvaltningen, bl.a. i forhold til de arter, der stiger i antal, så det påvirker bæredygtigheden. I forhold til vildtskader og regulering er vores natursyn ganske klart; vi sætter jagt før regulering, men vi accepterer regulering som et værktøj, når vildtet volder problemer.

 Strategi 2013-2017
- I 2013 vedtog repræsentantskabet en strategi for perioden 2013-2017, der fik styr på de klassiske begreber som mission og vision. Dermed tog repræsentantskabet ansvar og satte klare mål for, hvad der skulle opnås. Jeg skal ikke gennemgå alle resultater i enkeltheder, men jeg vil dog trække nogle af målene frem, indledte Claus Lind Christensen dette punkt. 

- I 2014 blev der udarbejdet en strategi for de tre søjler (mark-, træk- og hjortevildt) med holdninger til jagt og forvaltning. Der er desuden udarbejdet strategier for indsatsen i de tre søjler, og der arbejdes målrettet inden for hver af de tre emneområder. 

- Kontingentstrukturen er revideret efter en længere dialogproces, og medlemsundersøgelser kører nu løbende. Begge dele anvendes aktivt til at forbedre vores indsats over for medlemmerne. Vi har dog et smertensbarn, og det er medlemsudviklingen, som desværre fortsætter den udvikling, vi har set gennem mange år. Faktisk er antallet af ordinære medlemmer faldet siden år 2000.

- Vi satte os et mål om, at vi senest i 2015 ville etablere Danmarks kompetencecenter for jagt og vildtforvaltning. I 2016 var vi i stand til at indvie Jagtens Hus! Også it-systemerne er opdateret til et moderne setup, arbejdsgange er forbedret, og vi har skaffet nye finansieringskilder, som har været med til at sikre forbundet en stærk økonomi.

 - Repræsentantskabet satte kursen, og alle har bidraget til at nå de opsatte mål, og vi er i fællesskab kommet rigtigt langt! Alt i alt kan vi se tilbage på en strategiperiode på fire år, hvor vi har gjort, hvad vi har sagt, vi ville gøre, og her skal der lyde en stor tak til alle, der har bidraget aktivt. 

Behov for ny struktur
- Sidste år lød startskuddet til den første del af debatten om vores struktur. I forbindelse med tilblivelsen af vores kommende strategi, stod det også helt klart, at der er enighed i Jægerforbundet om, at vi har behov for at forbedre vores organisation og tilpasse strukturen. Derfor er første skridt nu, at vi skal have vedtaget den nye strategi, som bliver vores fundament til opfyldelse af følgende tre mål:

• Vi skal skabe nærhed til medlemmerne
• Vi skal have et stærkt sammenhold blandt jagtforeningerne
• Vi skal være en effektiv politisk organisation, der kan nå beslutningstagere og befolkning 

Strukturplanen
- Mange af jer ville ønske, at vi kunne knipse med fingrene, og så var strukturen på plads, men så enkelt er det desværre ikke. Det er vigtigt, at vi får sjælen og organisationen med os i denne proces.

Det kunne være ønskeligt, at der til næste repræsentantskabsmøde lå et sæt færdige vedtægter klar til vedtagelse, som var klar til at blive rullet ud, men det vil også være urealistisk, hvis vi skal gøre det ordentligt. Og det skal vi. 

- Som sagt er det første skridt, at vi senere på dagen vedtager vores nye fælles strategi, som formelt sætter opgaven i gang. HB’s målsætning er, at vi til repræsentantskabsmødet næste år kan vedtage de generelle principper for en ny struktur. Kan vi det, så giver vi opgaven den nødvendige fart, som forventelig vil betyde, at vi i 2019 kan vedtage et sæt nye vedtægter samt en implementeringsplan til en ny struktur, lød det optimistisk fra Claus Lind Christensen. 

Medlemmer
Formanden kom også ind på medlemssituationen, som for de ordinære medlemmers vedkommende er gået ned ad bakke siden år 2000. 

- Vi har en markant udfordring, men at øge antallet af ordinære medlemmer er ikke en opgave, som hverken jagtforeningerne, jægerrådene, kredsene, medlemsudvalget, HB eller for den sags skyld administrationen kan løse alene. Det kan kun gøres ved, at vi allesammen beslutter os for, at vi vil øge vores fokus på medlemshvervningen, og at vi hver især påtager os et personligt ansvar for at bidrage der, hvor man selv er i organisationen. 

Vandvision
Som sidste større punkt i årets beretning lancerede formanden en vandvision. 

- Vildtet er afhængig af levesteder, og for nogle arter står det så skidt til, at de er i tilbagegang, og det er især i landbrugslandet. Jægerne har ydet en fantastisk indsats, og Danmarks Jægerforbund har altid haft fokus på markvildtet og dets levesteder. Vi har ikke tal på, hvor meget jægerne reelt leverer hvert år, men jægerne er sammen med lodsejerne ubetinget dem, der aktivt har bidraget mest til at skabe levesteder i landbrugslandet, til gavn for vildtet og den øvrige fauna. Men tilsyneladende er det ikke nok. 

- Vand er en afgørende betingelse for alt levende, og derfor er de små vandhuller på tværs af landet vitale, og igen står jægere og landmænd bag etableringen af langt hovedparten af de små vandhuller landet over. Vi ved ikke præcis, hvor mange vandhuller der etableres årligt, men vi kan konstatere, at ordningen, som støttes via jagttegnsmidlerne, har bidraget til etablering af mere end 2.000 vandhuller. Altså har jægerne igen været med til at sikre livgivende vand og levesteder til gavn for flora og fauna. 

- Lad os sammen sætte en vision for, at vi skal have mere livgivende vand i landbrugslandet og dermed skabe levesteder, som er afgørende for hele faunaen, og ikke kun de jagtbare arter. Jeg vil invitere landbruget til en drøftelse af en langsigtet vision om at skabe flere vandhuller i landbrugslandet, og det vel at mærke med plads til både levesteder for vildtet og landbruget som en forretning.

Beretningen blev afsluttet med en opfordring fra Claus Lind Christensen om, at alle skulle rejse sig og ønske sidemanden tillykke med jubilæet og sige tak for indsatsen til fremme af jagtens sag, inden alle stemte i og udbragte et trefoldigt leve for Danmarks Jægerforbund. 

Hilsen fra ministeren
Før frokost blev der vist en videohilsen fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der desværre ikke havde mulighed for at deltage i repræsentantskabsmødet. Se Esben Lunde Larsens videohilsen i fuld længde. 

Uddeling af priser og nåle
Inden frokost blev årets tre priser uddelt. Der er tale om Årets jagtforening og den interne og eksterne jægerpris. Årets jagtforening 2017 blev tildelt fynske Ejby-Harndrup og Omegns Jagtforening. Den interne jægerpris blev tildelt Kaj Knudsen, der har været med til at stifte De danske veteraners Jagtforening, mens den eksterne jægerpris blev tildelt Søren Pind for hans indsats for jægerne ved at få vedtaget en ny knivlov i hans periode som justitsminister.

Danmarks Jægerforbund uddelte to sølvnåle til tidligere HB-medlemmer Kaj Refslund og Lars Jensen. Guldnål blev tildelt tidligere formand for Dansk Strandjagtforening Jørgen Vesterdahl.

 Strategi 2017-2021 vedtaget
Eftermiddagen bød på dagsordenspunkterne indkomne forslag med fremlæggelse af HB’s forslag til ny strategi for perioden 2017-2021, fremlæggelse af budget 2017 og fastsættelse af kontingentsatser. Strategi 2017-2021 blev vedtaget uden en kommentar fra salen.

For en god ordens skyld skal det også nævnes, at Årsrapporten 2016 blev godkendt. 

Klokken 14.10 var mødet slut, efter at sangen ”Der er et yndigt land" var afsunget.