En festdag på flødeskumsfronten

120 jægere var mødt frem til årets kredsmøde i Kreds 4, der blev afholdt i Jels. Til stede var også jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, forbundets direktør, Michael Stevns, samt repræsentanter fra Naturstyrelsen.

Forsamlingen blev budt velkommen af kredsformand Jens Hangaard Nielsen, der i sin efterfølgende beretning kunne slå fast, at kredsen kørte solidt derudad med et stort antal aktiviteter på alle områder. Han glædede sig også over kredsens gode samarbejde med bl.a. Naturstyrelsens fire lokale enheder, områdets tre hjortevildtgrupper, med andre grønne organisationer og med jægerne syd for grænsen.

Tidens udfordringer omfattede bl.a. hjortevildtet og mårhundene, og ud fra de seneste meldinger fra landsdelen kunne han også forudse, at vildsvin inden for en overskuelig fremtid ville blive et tema, der skulle tages stilling til.

- Blandt jægere er der en udbredt holdning til, at man gerne vil have en indvandring af denne art. Landmændene er af en lidt anden mening, fortalte kredsformanden.

Snak om skydetårne

Efterfølgende skulle forsamlingen tage stilling til to indkomne forslag, der begge kom fra Jægerrådet i Kolding kommune. Det første af dem var, at kredsens skulle arbejde for, at afstandskravet for skydetårne ændres fra de gældende 130 meter til 50 meter.

Forslaget fra Kolding affødte adskillige kommentarer, og da kredsens riffelkoordinator, Preben Nielsen, blev bedt om at forholde sig til det sikkerhedsmæssige aspekt advarede han mod at tro, at sikkerheden blev voldsomt forbedret af at komme en smule højere op. Men det at man i højere grad skød væk fra naboen end ind mod naboen var naturligvis et sikkerhedsmæssigt plus.

Efter at der var fremført argumenter både for og imod, blev der ved afstemning med et stort flertal besluttet, at kredsens hovedbestyrelsesmedlem, Jens Venø Kjellerup, skulle tage forslaget med til videre drøftelse i hovedbestyrelsen.

Tanker om et nyt valgsystem

Derefter bad Kolding Jægerråd forsamlingen om at støtte op om, at der skulle arbejdes for, at kredsens hovedbestyrelsesmedlem, dennes suppleant og kredsformanden fremover ikke længere skulle vælges af deltagerne på kredsmøderne, men af alle kredsens medlemmer ved en urafstemning. Tilsvarende skulle formanden for Danmarks Jægerforbund vælges ved en direkte afstemning blandt alle medlemmer.

Dette punkt gav anledning til nogen debat, men da forsamlingen derefter skred til afstemning, var der ikke meget at tage fejl af: 72 af de fremmødte var imod forslaget, mens kun seks stemte for, at kredsmødet skulle anbefale, at valgene til de ledende poster fremover skulle ske ved urafstemninger.

Kredsens hovedbestyrelsesmedlem, Jens Venø Kjellerup, glædede sig over udfaldet af denne afstemning, men var åben overfor, at andre tilpasninger af organisationen kunne komme på tale:

- I den forbindelse er det efter min mening vigtigt, at vi får yngre kræfter med ind i foreningslivet. De ser på tingene med andre øjne, og det er væsentligt for, at organisationen kan udvikle sig, slog han fast, og opfordrede de tilstedeværende til aktivt at arbejde for, at der i højere grad kom yngre jægere med i foreningsarbejdet.

Jubilæumskage på bordet

Formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen, orienterede på mødet om de ting, der aktuelt finder sted i Danmarks Jægerforbund. I sin tale kom han også med en hurtig gennemgang af forbundets historie.

Det førte naturligt frem til årsagen til, at der efter aftensmaden var dækket op med en overdådighed af store lagkager, idet dette var en markering af, at det i år er 25 år siden, Danmarks Jægerforbund så dagens lys ved en sammenslutning af datidens tre landsdækkende jagtforeninger.

Dermed kan man sige, at på trods af, at mødet blev perfekt afviklet under ledelse af den erfarne dirigent Fin Sørensen, ja så gik der alligevel kage i det hele til sidst. Men bedømt ud fra svindet på de store kagefade, var der vist ingen af de tilstedeværende, der var utilfredse med dette.