Udbredt kritik af DNH’s forslag

Formanden for Vildtforvaltningsrådet, Jan Eriksen, satte scenen for aftenens møde ved at sige, at det er en succeshistorie, der er gået skævt. Der bliver flere og flere krondyr, jægerne har bare ikke håndteret forvaltningen rigtigt. Målene for kronvildtbestanden på landsplan, herunder især antallet af ældre hjorte og en naturlig kønssammensætning, er slet ikke nået.

- Vi underkender ikke, at der rundt omkring er gjort et stort stykke arbejde i f.eks. de regionale hjortevildtgrupper med der af følgende forskellig forvaltning. Det samlede billede er bare ikke godt nok, sagde Jan Eriksen.

Herefter fik formanden for Jægerforbundet, Claus Lind Christensen, ordet og slog Jægerforbundets tre prioriteter fast:

- Vi ønsker lokal inddragelse, ønsker IKKE arealkrav og så ønsker vi mere viden om de nedlagte dyr, men det skal ske via stikprøver, på frivillig basis.

Det faglige grundlag

Herefter tog Jægerforbundets hjortevildtkonsulent, Mads Flinterup, over for at fortælle om det faglige grundlag for hele diskussionen om kronvildtforvaltningen og det foreliggende forslag fra Den Nationale Hjortevildtgruppe.

Flinterup lagde ikke skjul på, at den faglige viden om dansk kronvildt er sparsom, men at der i landene omkring os er en stor mængde viden, der kan danne grundlag for vores forvaltning. Han spurgte retorisk om al viden behøver at være dokumenteret eller blot sandsynliggjort? Det skulle senere vise sig, at salen i den grad mente, at beslutning bør træffes på baggrund af dokumenteret viden. Hovedpunkterne i Flinterups gennemgang, kan du læse i artiklen fra hjortevildtmødet i Aulum undere afsnittet Fagligt indlæg med tyngde.

Kritik af det faglige grundlag

Efter Flinterups indlæg var der mulighed for at stille spørgsmål til det faglige grundlag. Det benyttede mange sig af.

Carsten Winding mente, at det var at stikke folk blår i øjnene, hvis man hævder, at DNH’s løsning vil give en mere naturlig kønsfordeling;I vil blot have større trofæer. Han var heller ikke enig i, at de unge hjorte ikke får lov til at beslå hinderne i en bestand med en naturlig køns- og aldersfordeling.

Ole Roed Jakobsen spurgte til den foreslåede afskydningsmodel på 50 % kalve, 25 % hinder og 25% hjorte og om, hvor den var defineret, og om man kunne forvente en sådan afskydning i områder, hvor man er ved at etablere en bestand. Her henviste Mads Flinterup til kronvildttemaet, der blev bragt i Jæger i 2009.

Flinterup oplyste, at havde jægerne fulgt anbefalingerne for afskydning af kronvildt, der blev givet den gang, havde man ikke stået i den nuværende situation.

Torben Møller-Nielsen forstod ikke den faglige begrundelse for at placere de seks ugers jagttid på hjorte i den periode, hvor det er nemmest at skyde dem, når ønsket er en større bestand af hjorte. Han pegede også på muligheden for, at der måske er hjorte nok, men at der skydes for få hinder.

Mads Flinterup påpegede, at brunstjagten vil give flest mulige jægere mulighed for at nedlægge en hjort, desuden var adskillelsen af hjortejagt fra jagten på kalve og hundyr også valgt for at øge muligheden for afskydning af disse. Han nævnte også, at hele diskussionen om hjorteforvaltningen begyndte med lavtanken, som jægerne dog forkastede sidste år, men som reelt ville have givet flere lokale muligheder.

Henrik Jørgensen var ikke enig i, at forvaltningen er dårlig på Sjælland og i Åmoseområdet. Han fortalte om nedlæggelse af 241 dyr i hans område i sidste sæson, hvor af 57 var hjorte. Han tilføjede, at man ikke har brunstjagt på Sjælland og heller ikke ønsker den. Han anså det desuden ikke for etisk korrekt at drive jagt på kronhjorte i september, da det fratager befolkningen mulighed for at opleve store hjorte, og fordi kødværdien er ringe.

Flere fremmødte, herunder Henrik Jørgensen og Torben Møller-Nielsen gjorde gældende, at de fakta, som blev fremlagt, alle havde deres rod i den jyske virkelighed. Situationen på Sjælland er ikke den samme. Mads Flinterup havde ikke mulighed for at præsentere data fra Sjælland, da de ikke eksisterer.

Jan Eriksen pointerede efterfølgende, at det var man godt klar over i DNH, men man netop med Jægerforbundets mellemkomst havde sikret, at de maksimalt seks ugers jagttid på hjort ældre end spidshjort kunne lægges valgfrit i perioden 1/9-31/1.

Jesper Schytte ankede over, at der blev brugt fagligt materiale fra 1984 og spurgte, om ikke der savnes ordentlig ny viden, som kan ligge til grund for forvaltningen. Han mente ubetinget, at det må være prioriteringen i de kommende år at skaffe et solidt fagligt fundament at træffe beslutninger ud fra.

Carsten Winding hævdede, at Mads Flinterup ikke havde styr på, hvorledes Naturstyrelsen Thy fordeler afskydning af kronvildt på deres arealer – og når han ikke havde styr på den detaljer, kunne man jo kun gisne om, hvad han ellers havde styr på! Naturstyrelsen Thy har efterfølgende bekræftet, at Mads Flinterups udsagn var rigtig, og at Carsten Winding ikke havde ret i sine postulater.

Jan Eriksen medgav efter den faglige diskussion, at beslutningsgrundlaget kunne være stærkere, men at man som ansvarlig forvalter er nødt til at reagere på et sandsynliggjort problem. I øvrigt mindede han forsamlingen om, at det var et enig råd, der havde besluttet, at situationen var så ugunstig, at der skulle findes en ny model.

DNH’s forslag

Efter den faglige diskussion kom Jan Eriksen på banen og redegjorde for DNH’s forslag:

Jagttider: hjort: 1/9-15/10, kalv: 1/9-31/1, hind og spidshjort: 16/10-31/1.

• Forbud mod tryk-/drivjagt fra 1/9 til 15/10.
• Arealbegrænsning: på ejendomsniveau 1 hjort (ældre end spidshjort) pr. påbegyndt 100 ha.
• Indberetningspligt med videnskabelig relevant dokumentation.
• Afstandskrav på 130 m fra udbragt foder i forhold til skydetårne og ejendomsgrænser (naboaftale mulig ved sidstnævnte).
• Mulighed for regionale forslag og lokale forsøgsmuligheder.

- Vi ser gerne flere forsøg rundt i landet, der kan give os mere viden. Og så ønsker DNH et større udtag af produktionsapparatet, sagde Jan Eriksen og fortsatte:

- Vi har stadig en hel del udestående, inden vi er i mål med forslaget: De jagtetiske regler, den juridiske håndtering af arealkravet, indberetningspligtens udmøntning, bedømmelsesmetoder til målopfyldelse på de enkelte elementer, indkaldelse af lokale forsøg og anbefaling af de godkendte, håndtering af det nedlagte vildt og endelig dåvildtet.

Politisk diskussion

Efter Jan Eriksens gennemgang af DNH’s forslag var der mulighed for kommentarer hertil.

Poul Olesen var klar i mælet: De store hjorte skal skydes, da de ødelægger afgrøderne. Alternativt skal landmændene have erstatning for tab af afgrøder. Og hvis ikke Vildforvaltningsrådet ville arbejde for det, ville han selv gå til ministeren. Hertil svarede Jan Eriksen, at han bare skulle gå til ministeren, for det ville Vildtforvaltningsrådet ikke blande sig i.

Ole Roed Jakobsen spurgte dels Claus Lind om, hvorfor Jægerforbundet accepterer præmissen om, at det går dårligt med forvaltningen, dels om Jægerforbundet går ind for kvote- og licensjagt, med henvisning til arealkravet? Han pegede derefter på, at der skulle ”sparkes” til de regionale hjortevildtgrupper, så de kom i gang, for det ville give den bedste forvaltning. Endelig ville han høre, om HB har truffet den endelige beslutning og ønskede samtidigt at høre, hvad nyvalgt HB-medlem Norbert F. V. Ravnsbæk havde at sige til sagen.

Her svarede Claus Lind, at DJ er enig i de overordnede mål, og at en succes både skal kunne måles kvantitativt og kvalitativt i form af den rette balance i bestanden. Formanden slog fast, at man havde sagt nej til arealkravet og derfor naturligvis ikke går ind for hverken kvoter eller licensjagt.

Claus Lind pegede også på, at der nogle steder er brug for et bedre samarbejde med de lokale enheder i Naturstyrelsen om forvaltningen af kronvildtet. Om den endelige beslutning er truffet i HB, sagde formanden, at naturligvis har HB en enig holdning, men de mange møder er udtryk for, at man ønsker at høre medlemmernes mening, inden HB træffer den endelige beslutning den 10. juni på HB-mødet. Disse fire møder skal så lægges oven i de drøftelser, der har været på jægerrådsmøderne, kredsmøderne samt repræsentantskabsmødet. 

Norbert F. V. Ravnsbæk, der er ny formand for Jægerforbundets hjortevildtudvalg, fik ordet:

- Jeg anfægter ikke målene, men jeg er personligt utilfreds med vejen til at få dem opfyldt. Mht. manglende ældre hjorte er det min personlige opfattelse, at det kun er på Djursland, at de ikke har opfyldt målet. Jeg er imod generelle jagttider og mener helt klart, at de skal tilpasses regionale forhold. I forhold DNH’s forslag savner jeg dokumentation for, at det vil løse problemerne. Fagligheden er væk! Endelig er jeg stærkt imod forbuddet mod driv- og trykjagter i oktober, da det vil gribe ind i mange jægeres jagttraditioner.

Kredsformand Sven-Erik Johannesen advarede mod at give medlemmer af de regionale hjortevildtgrupper vetoret, hvis der kræves fuld enighed, for at kunne få lov til at lave et regionalt forsøg. Dette anerkendte Claus Lind som et argument, der skulle drøftes videre.

God lokal forvaltning

Torben Møller-Nielsen bemærkede, at jægerne på Sjælland er anderledes end i Jylland, da de godt kan finde ud af at forvalte kronvildtet ordentligt. Han efterlyste bedre dokumentation af den bestående bestand, for hvordan kan man lave noget om, når man ikke kender udgangspunktet?

Den stedlige vildtkonsulent og sekretær for den Vest- og Sydsjællandske hjortevildtgruppe, Hans Henrik Erhardi, oplyste, at han på vegne af denne gruppe havde sendt en indstilling til Naturstyrelsen om, at man ikke ønsker septemberjagt på hjorte. Han forventede, at dette ønske bliver imødekommet. Han gav samtidig udtryk for, at jægerne på frivillig basis havde udført et godt stykke forvaltningsarbejde i området. 

Evaluering efter to år

Jan Eriksen oplyste, at der vil ske en evaluering efter to år for at vurdere, om tiltagene har haft den ønskede effekt. Har de det, kan der naturligvis igen justeres. Han understregede også, at enighed i en regional hjortevildtgruppe om ønske om lokal forvaltning skal udløse en forsøgsordning.

Claus Lind betonede, at vi skal have bedre data at fastsætte forvaltningen ud fra. Det skulle evalueringen om to år gerne vise, at vi er på vej mod. Det var Jan Eriksen enig i og pegede på, at bedre indberetning kan være et godt sted at starte. Fungerer det, vil vi om få år have et langt bedre datagrundlag, sagde han.

Jesper Schytte anbefalede, at man fremover gjorde brug af DNA-analyser i jagten på bedre fagligt datagrundlag. Torben Møller-Nielsen fulgte op med en klar anbefaling til at udvikle et effektivt system til aldersbestemmelse, så der kan sikres en ordentlig evaluering af resultaterne om to år.

Det kunne ingen være uenig i på en aften, hvor der for alvor, men i en god og konstruktiv tone, blev sat spørgsmålstegn ved både det faglige grundlag og den konkrete model, som den kommende forvaltning af det danske kronvildt skal hvile på. Klokken godt 22 sagde både Claus Lind og Jan Eriksen tak for en god debat og et godt engagement, inden deltagerne kørte hver til sit.

Umiddelbart efter mødet i Sorø var afholdt, altså inden denne nyhed blev sendt ud, blev der på de sociale medier rettet et meget direkte angreb på navngivne medarbejdere i Danmarks Jægerforbund. Dette er helt uacceptabelt, da medarbejderne, som arbejder loyalt for jagten i Danmark, på ingen måde kan beskyldes for at manipulere faglige resultater. Det, medarbejderne fremlægger, er den faglighed, der er til rådighed. Beslutningerne, der er truffet, om i hvilken politisk retning Danmarks Jægerforbund forfølger denne sag, er truffet af hovedbestyrelsen. Såfremt der er uenighed i den valgte kurs, må kritikken rettes mod de valgte politikere og ikke mod medarbejderne.

På vegne af hovedbestyrelsen

Claus Lind Christensen
Formand