Tysk jagthornskonkurrence
Søndag den 29. maj 2016 afholdes der tysk konkurrence i jagthornsblæsning i Schleswig-Holstein og konkurrencen er åben for dansk deltagelse.
I forbindelse med 60-års jubilæet, er der oprettet en særlig jubilæumsklasse, som er åben for alle blæsere, både tyske og danske.
Landesjagdverband Schleswig-Holstein e.V. står bag afholdelsen af jubilæumskonkurrencen i „Pflicht-“ und „Kürblasen“. Konkurrencen, der fejrer det 60. delstatsmesterskab, afvikles den 29. maj 2016 i byen Wilster, ca. 50 km vest for Neumünster.
Sted: 25554 Wilster, Zingelstraße 13
Der konkurreres i følgende klasser:
For grupper
- "C" - klassen er for blæsere, der deltager i mesterskabet for første gang og som ikke kan deltage i "Jugend"- klassen.
- "Jugend" - klassen er for blæsere, der endnu ikke er fyldt 18 år. En evt. musikalsk leder er dog undtaget denne aldersbegrænsning. Blæserne må dog ikke tidligere have deltaget i klasserne "A" eller "G".
- "B" - klassen er for blæsere, der tidligere har deltaget "C" klassen, men ikke i "A" eller "G".
- "A" - klassen er for rene Fürst-Pless grupper eller rene Sauerländer Halbmond grupper.
- "G" - klassen er for blandede Pless- og B-parforcehorn grupper (uden ventiler).
- "ES" - Parforcehorn i "Es" med og uden ventil.
"Kleinformation" - (solo og duoer)
- "Solo Jugend" - (til og med det fyldte 17 år). Fürst-Pless og Sauerländer Halbmond.
- "Solo A" - (uden aldersbegrænsninger). Fürst-Pless og Sauerländer Halbmond.
- "Duo A" - (uden aldersbegrænsninger) Fürst-Pless og Sauerländer Halbmond.
- "Duo ES" - (uden aldersbegrænsninger) Parforcehorn i Es, med og uden ventiler
Jubilæumsklasse
- Forskellige jagt relaterede musikstykker, frit instrumentvalg.
De komplette konkurrenceregler for jubilæums-konkurrencen kan findes her på siden (tekst på tysk).
Tilmeldingsblanket kan findes her på siden (tekst på tysk).