Projekt Forbedret Gåsejagt: Sådan skal det gøres!
Kan det lade sig gøre at hæve udbyttet ved gåsejagt ved nøje forberedelse og samarbejde? Forskere og jægere siger enstemmigt ja, og projektet har virkelig vist vejen for gentagelser i fremtiden.
Der blev gjort status for et enestående projekt - det første af sin art i Danmark - da Jagtens Hus lagde ramme til diskussion om og evaluering af "Projekt Forbedret Gåsejagt". Ornitologer, jægere, landmænd og forskere havde sat hinanden scene for at afgøre, om det fire år lange projekt havde virket efter hensigten: at lave maksimalt udtag af kortnæbbede gæs (og andre gæs) med minimal forstyrrelse til følge.
Jeg gik fra mødet med et smil om læberne. Ikke fordi jeg skulle videre til meget gode venners sølvbryllup, men fordi det havde været en kæmpe fornøjelse for mig at have lyttet til alle de tilfredse ytringer fra lodsejere, jægere og forskere. At et sådan samarbejde har set dagens lys, og virker så effektfuldt og efter hensigten er lige til at blive i godt humør over.
Et helt utænkeligt syn for 20-30 år siden.
Ægte samarbejde
I spidsen for teamet af forskere og chef for projektet er professsor Jesper Madsen:
– Efter et stort forarbejde af alle de involverede fik vi aktiveret både danske og norske jægere. Jeg vil gerne takke Danmarks Jægerforbund, både hovedbestyrelsen, men også kredse og lokale jagtforeninger. Der har virkeligt været et ægte samarbejde mellem Bioscience Aarhus Universitet og Danmarks Jægerforbund.
– Jeg skylder en kæmpe tak til lodsejere og jægere, fordi I har holdt ud i de fire år, projektet har kørt. Ikke mindst blokformændene, hvoraf der er fem af de ni formænd til stede i dag. Uden jeres indsats var det ikke lykkedes. Og især tak til Niels-Erik Jørgensen for en ekstra indsats, der har været den helt store inspirator. Uden dig var det her ikke lykkedes - tak!
Adaptiv forvaltning
Kortnæbbet gås blev den første art, der blev genstand for et internationalt samarbejde via adaptiv forvaltning. Altså det princip, at når bestanden er for høj, hæver man med kortest mulige varsel (et år) afskydningen, og hvis bestanden så dykker for meget, slækker man grebet.
Gæs er kloge fugle. Derfor gælder det om at samarbejde omkring jagten, så man med mindst mulig forstyrrelse laver størst mulig udtag. Og derfor gjaldt det for Jesper Madsen & co. om at få gåsejægerne til at samarbejde.
Det var lidt op ad bakke i starten. Eksemplificeret i indlægget af Leif Rægaard, blokformand fra Lund Fjord:
– Jeg har gået på jagt i 43 år. Jeg skød min første gås, da jeg var 17 år. Jeg vidste præcis, hvor jeg skulle sætte mig nede ved læhegnet, afhængig af vindretningen, og så kunne jeg skyde to-tre eller fire gæs. Hvad i al verden skulle sådan nogle forskere kunne lære mig? En hel masse, viste det sig! Da jeg deltog ved det første møde, kunne jeg godt høre fornuften i, hvad forskerne sagde. Altså give gæssene fred, og så ud at jage flere jægere den samme morgen på den mark i området, som gæssene trak mest intensivt til. Det har vi efterhånden fået sat i system. Vi er tre-fire mand, der jager lørdag eller søndag med cirka 100 lokkere. Vi skyder mange gæs - og så har de fred i en uge eller to.
– Vi ligger mellem lokkerne, som vi har lært. Vi får gæssene ind på 10-15 meters afstand. Så falder de altså - faktisk hver gang!
– Metoden virker altså. Og vi kommer ikke til at slippe den igen, lovede Leif Rægaard.
– Skyd nogle flere
Også Hans Jørn Dahl, blokformand fra Skjern, berettede om skepsis i starten. Men hans "verdenssyn" ændrede sig, da Jesper Madsen på det første møde startede med at sige: "Kære jægere - I skal til at skyde nogle flere gæs!"
– De ord troede jeg aldrig, at jeg skulle høre en forsker sige. Jeg forstod, at det altså var seriøst.
Det største "problem" var ifølge Hans Jørn Dahl at ramme en jagtdag, hvor alle kan komme:
– Når man jager i fællesskab, og ofte med kort varsel, når gæssene er der, så kræver det fleksible kalendere.
Holdt løfterne?
Niels–Erik Jørgensen og hans jagtkammerater ved Stadil var bekymrede i starten, afslørede han, for ville forskerne holde hvad de lovede. Ja, svarede han selv på spørgsmålet.
– Vi har haft stor medbestemmelse, og vi har selv været med til at fintune projektet. Vi har lært at bruge kald, skjul og at stille lokkere op. Jeg troede egentlig, at jeg vidste, hvordan det skulle gøres...
Niels–Erik Jørgensen fortalte, hvordan det er blevet en mærkesag at få så lavt et patronforbrug som muligt, og fra flere lokaliteter blev der fortalt om et forbrug på under to patroner, ja, omkring halvanden.
– Det har været en fornøjelse at have med Jesper Madsen og DCE, og vi har også haft et godt samarbejde med Danmarks Jægerforbund, sagde Niels–Erik Jørgensen.
DCE hjemmeside
Jesper Madsen kom med et væld af detaljer. Som for eksempel, at gæssene sætter mest pris på majs, at mængden af spildkorn kan være helt op til 800 kerner pr. kvadratmeter, og så iøvrigt, at jægerne har kunne tjekke data på DCE's hjemmeside. Data, som blandt andet har vist, hvor gæssene var mest talrige lige nu, og det har jægerne kunne benytte sig af.
Efter en lang dag med mange indlæg og kommentarer var det Claus Lind Christensens lod at takke af. Formanden for Danmarks Jægerforbund sagde blandt andet, at uddannelsen i god gåsejagt skal udvikles og udbredes til nye gåsejægere, da gæs generelt spreder sig til nye steder i Danmark.
– Som vi har kunnet høre i dag, så er dialog over skel meget vigtigt. Lodsejerne har et ansvar, hvis der er behov for at intensivere jagten.Og vi skal sørge for via vore medier at give de gode råd videre. Frivillighed er nøglen, og det er godt med effektiv gåsejagt, men der skal også være plads til, at man kan sætte sig ud som enlig jæger med sin kaffekande, og vente på en gås eller to, hvis man ønsker det.
