Hjortehøring: Minister bekymret for arealkrav
Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen er bekymret for arealkravet, som er et af virkemidlerne i den forvaltningsplan, som vildtforvaltningsrådet har indstillet til ministeren. Det blev klart ved høringen om hjortevildt på Christiansborg.
Den Store Sal på Christiansborg var godt besøgt, da der i dag var høring om den kommende forvaltningsplan for kronvildtet i Danmark. Efter velkomst ved venstremand Thomas Danielsen, som er initiativtager til høringen, gik miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen på talerstolen.
I sin tale til de fremmødte, var han rimelig klar i mælet i forhold til udfordringerne med kronvildtbestanden i Danmark:
- Som minister er det afgørende for mig at slå fast, at vores danske kronvildt er en vigtig del af dansk natur. Og det skal det fortsætte med at være.
Men vildtet giver også omfattende skader hos vores landmænd og vores skovejere, når de bevæger sig omkring.
Ifølge seneste rapport fra Jysk Landbrugsrådgivning er de årlige skadeudgifter nu oppe på 4,3 mio. kr. fordelt på 265 ejendomme.
Det er mange tusinde kroner, som hver enkelt landmand selv må finde på kontoen, når vildtet skader hans mark og æder hans korn, ligesom skovejere også lider skader.
Derfor er der brug for handling.
Vi skal have nedbragt skadesudgifterne hos landmænd og skovejere. Og samtidig skal vi have en mere harmonisk bestand.
I dag består bestandene af alt for mange hinder og kalve i forhold til voksne krondyr.
Krondyrene og hjortene bliver nedskudt, men det gør hinder og kalve ikke i samme grad.
Derfor har vi fået en skæv udvikling, hvor bestandene indeholder langt færre fuldvoksne hjorte end naturligt.
Det kalder på, at vi gør noget for at skabe bestande med større harmoni.
Enig i målsætninger men ikke i arealkrav
Miljø- og fødevareministeren meddelte ved høringen, at han er enig i de målsætninger, som Vildtforvaltningsrådet har opsat for en sund forvaltning af de danske kronhjorte:
- … Jeg er enig i de principper for fremtidens forvaltning, som Vildtforvaltningsrådet har arbejdet med.
De lyder, at vi skal have:
Færre skader på mark og i skov.
Bedre geografisk spredning af kronvildt.
Flere ældre hjorte, altså over otte år, i bestanden.
Bedre køns- og aldersfordeling. 5 procent af forårsbestanden af hjortene skal være over otte år.
Sidst, men ikke mindst skal vi sikre en etisk jagtudøvelse.
På baggrund af de principper har Vildtforvaltningsrådet udarbejdet en række forslag til mig, som jeg nu er i gang med at kigge på.
Og jeg vil gerne benytte lejligheden til igen at takke for forslagene, som formanden selv vil præsentere i detaljer om lidt.
Jeg har stor respekt for den faglige ekspertise og den afvejning af forskellige interesser, som ligger bag rådets arbejde.
Jeg har selvfølgelig også selv en mening om disse anbefalinger, bl.a. i forhold til arealkrav, som jeg ser på med stor betænkelighed.
Men ellers vil jeg afholde mig fra flere personlige betragtninger i dag.
